Language of document :

Sag anlagt den 27. marts 2015 – ZZ mod KHIM

(Sag F-48/15)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne J.-N. Louis, N. de Montigny og D. Verbeke)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for bedømmelsesåret 2013 samt af den genoprettelsesplan, der blev vedtaget på grundlag af denne rapport, og påstand om erstatning for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Sagsøgerens påstande

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapport for bedømmelsesåret 2013.

Annullation af den genoprettelsesplan, der blev vedtaget på grundlag af bedømmelsesrapporten.

KHIM tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, der fastsættes til 10 000 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet under sagen.

KHIM tilpligtes at betale sagens omkostninger.