Language of document :

Sag anlagt den 14. april 2020 – Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-161/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, E. Georgieva, S.L. Kalėda og W. Mölls, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 1 , der er indeholdt i Corepers retsakt af 5. februar 2020, som tilslutter sig en forelæggelse for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende indførelsen af livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme well-to-tank drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative brændstoffer med henblik på, at Rådets formandsskab fremsender den til IMO på vegne af medlemsstaterne og Kommissionen, annulleres.

Afgørelsens virkninger opretholdes.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det annullationssøgsmål, som Kommissionen har anlagt, vedrører en afgørelse fra Rådet, der er indeholdt i Corepers retsakt af 5. februar 2020, som tilslutter sig forelæggelsen for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende indførelsen af livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme well-to-tank drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative brændstoffer (forelæggelsen vedrørende drivhusgasemissioner) med henblik på, at Rådets formandsskabs fremsender den til IMO på vegne af medlemsstaterne og Kommissionen.

Til støtte for søgsmålet har Kommissionen anført to anbringender.

For det første er Kommissionen af den opfattelse, at Rådets afgørelse tilsidesætter Unionens enekompetence i henhold til artikel 3, stk. 2, TEUF. Det er Unionen, der har enekompetence på det område, der vedrører forelæggelsen vedrørende drivhusgasemissioner, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, TEUF, fordi dette område i vidt omfang er omfattet af de fælles regler, der finder anvendelse på situationer inden for Unionen som omhandlet i Domstolens faste praksis.

For det andet er Kommissionen af den opfattelse, at Rådets afgørelse tilsidesætter Kommissionens institutionelle prærogativer i henhold til artikel 17, stk. 1, TEU, fordi det kun er Kommissionen, der har ret til at handle på Unionens vegne og at sikre Unionens repræsentation udadtil.

____________

1 Rådets dokument ST 6287/20 af 24.2.2020.