RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

26. juni 2013

Sag F-56/12

Willy Buschak

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – midlertidigt ansat – arbejdsløshedsunderstøttelse – bidrag til pensionsordning – forsinket indgivelse af klage«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Willy Buschak har nedlagt påstand om, principalt, dels annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. februar 2012 om afslag på at tage hensyn til en periode, hvor sagsøgeren var arbejdsløs, med henblik på opgørelsen af hans alderspensionsrettigheder i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og om at udbetale de dertil hørende bidrag, dels at Kommissionen tilpligtes at foretage en sådan hensyntagen med henblik på opgørelsen af hans alderspensionsrettigheder og at udbetale de dertil hørende bidrag, subsidiært, dels at Kommissionen tilpligtes at indgive en ansøgning om forsikring med tilbagevirkende kraft til den institution, der varetager den tyske pensionsordning og udbetale de dertil hørende lovbestemte bidrag, dels udbetaling af erstatning for det lidte tab.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Willy Buschak bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemandssag – forudgående administrativ klage – frister – retstab – genåbning – betingelse – ny faktisk omstændighed – begreb – retsakt, som bekræfter en tidligere afgørelse – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 46)

Vedtægtens artikel 90 og 91, som finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt ansatte i henhold til artikel 46 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, betinger antagelsen til realitetsbehandling af et søgsmål anlagt af en tjenestemand eller en midlertidigt ansat mod den institution, som vedkommende tilhører, af, at den i disse bestemmelser fastsatte forudgående administrative procedure er forløbet forskriftsmæssigt.

Således er det ikke tilladt en tjenestemand eller en midlertidigt ansat at fravige de frister, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91 til indbringelsen af klagen eller søgsmålet, ved, gennem en ansøgning, at sætte spørgsmålstegn ved en tidligere afgørelse, som ikke er anfægtet inden for fristerne. Kun væsentlige, nye omstændigheder kan begrunde, at der indgives en ansøgning om fornyet vurdering af en afgørelse, der er blevet endelig. I denne forbindelse kan en skrivelse fra administrationen, som indskrænker sig til at henvise til en oplysning, som allerede er fremsendt til den berørte, ikke anses for en bebyrdende retsakt, der kan bevirke, at søgsmålsfristen igen begynder at løbe.

(jf. præmis 23, 24 og 26)

Henvisning til:

Domstolen: 15. maj 1985, sag 127/84, Esly mod Kommissionen, præmis 10; 4. juni 1987, sag 16/86, P. mod ØSU, præmis 6

Retten i Første Instans: 11. maj 1992, sag T-34/91, Whitehead mod Kommissionen, præmis 18; 4. maj 2005, sag T-144/03, Schmit mod Kommissionen, præmis 147

Personaleretten: 10. september 2007, sag F-146/06, Speiser mod Parlamentet, præmis 22