Language of document :

Personalerettens dom (enedommer) af 14. december 2010 - Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-1/10) 1

(Personalesag - tjenestemænd - social sikring - sygeforsikring - ansøgninger om godtgørelse af udgifter til lægebehandling - ingen bebyrdende retsakt - afvisning - manglende begrundelse)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afslaget på at godtgøre sagsøgerens udgifter til lægebehandling med 100%.

Konklusion

De stiltiende afgørelser, hvorved Europa-Kommissionen afslog Luigi Marcuccios ansøgninger af 25. december 2008 om godtgørelse af visse udgifter til lægebehandling med den normale takst, annulleres.

I øvrigt frifindes Kommissionen.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 63 af 13.3.2010, s. 52.