Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Kehl (Tyskland) den 18. juli 2019 – straffesag mod FU

(Sag C-554/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Kehl

Parter i hovedsagen

Staatsanwaltschaft Offenburg

og

FU

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 67, stk. 2, TEUF samt artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) 1 fortolkes således, at de er til hinder for en national lovbestemmelse, der giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til at kontrollere enhver persons identitet, uafhængigt af den pågældende persons adfærd og af, om der foreligger særlige omstændigheder, i et område på 30 km fra denne medlemsstats landegrænse til andre parter til konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen (Luxembourg) den 19. juni 1990, med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til nævnte medlemsstats område, eller at forebygge bestemte lovovertrædelser, som er rettet mod grænsesikkerheden, som suppleres af en ministeriel bekendtgørelse som følger:

»a)    Grænseoverskridende kriminalitet finder sted dynamisk (tidsmæssigt, geografisk og under benyttelse af forskellige transportmidler) og kræver derfor fleksible politimæssige beføjelser med henblik på bekæmpelsen. Udøvelsen af førnævnte beføjelse sigter i sidste ende mod at forhindre eller standse grænseoverskridende kriminalitet.

b)    Kontrolforanstaltningerne skal ske inden for den nøje fastlagte ramme af de førnævnte kriterier i artikel 21, litra a), i Schengengrænsekodeksen. De skal udformes således, at de klart adskiller sig fra systematisk personkontrol ved de ydre grænser og ikke har samme virkning som grænsekontroller. Gennemførelsen af disse kontrolforanstaltninger skal være underlagt en ramme, så det er sikret, at de ikke i intensitet og hyppighed svarer til grænsekontroller.

c)    Denne ramme er udformet som følger:

Kontrolforanstaltningerne må ikke være permanente, men skal ske uregelmæssigt på forskellige tidspunkter, på forskellige steder og stikprøvevis under hensyntagen til rejsemængden.

Kontrolforanstaltningerne sker ikke alene foranlediget af grænseovergangen. De sker på grundlagt af stedse ajourført kendskab til situationen og/eller (grænse-)politimæssig erfaring, som forbundspolitiets afdelinger udvikler på grundlag af egne eller andre myndigheders informationer om situationen. Derfor danner generelle eller konkrete politimæssige oplysninger og/eller erfaringer om grænseoverskridende kriminalitet, f.eks. om hyppigt benyttede transportmidler og -veje og bestemte former for adfærd samt analyse af de tilgængelige oplysninger om grænseoverskridende kriminalitet, som stammer fra egne eller andre myndigheders kilder, udgangspunktet for at udøve politimæssige foranstaltninger samt for disses intensitet og hyppighed.

Udformningen af kontrolforanstaltningerne er genstand for regelmæssigt tjenstligt og fagligt tilsyn. Grundlæggende regler findes i § 3, stk. 1, fjerde punktum, i forbundsministeriernes fælles forretningsorden (GGO) og principperne for forbundsministeriernes udøvelse af det faglige tilsyn med ressortområdet. Disse suppleres for forbundspolitiets område af de supplerende bestemmelser for indenrigsministeriets udøvelse af de tjenstlige og faglige tilsyn med forbundspolitiet. Forbundspolitiets præsidium og dettes underordnede myndigheder og afdelinger har reguleret gennemførelsen [org. s. 3] af det tjenstlige og faglige tilsyn i deres aktivitetsfordelingsplaner og gennemført det ved egne ordninger.

d)    For at undgå dobbeltkontroller skal kontrolforanstaltningerne så vidt muligt koordineres med andre myndigheder eller gennemføres i forbindelse med fælles indsats-/samarbejdsformer.«?

Skal EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 3, andet afsnit,[udelades] TEUF, artikel 197, stk. 1, TEUF og artikel 291, stk. 1, TEUF fortolkes således, at den uden videre eller efter afvejning mellem de interesser, der søges beskyttet, og den tiltaltes interesse er til hinder for at anvende oplysninger eller beviser i en straffesag, hvis de indsamlet på grundlag af en politimæssig kontrol af den tiltalte, som udgør en tilsidesættelse af artikel 67, stk. 2, TEUF eller artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)?

____________

1     EUT 2016, L 77, s. 1.