RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
9. april 2019 (*)
»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – levering af IT-tjenesteydelser til Parlamentet og andre EU-institutioner eller ‑organer – udelukkelse fra procedurerne for tildeling af kontrakter – potentiel interessekonflikt – undladelse af at afgive de af den ordregivende myndighed krævede oplysninger – finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b) – gennemsigtighed – proportionalitet – ligebehandling – finansforordningens artikel 102, stk. 1«
I sag T-182/15,
Sopra Steria Group SA, Annecy-le-Vieux (Frankrig), ved advokaterne A. Verlinden, R. Martens og J. Joossen,
sagsøger,
mod
Europa-Parlamentet ved B. Simon og L. Tapper Brandberg, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
støttet af
CGI Luxembourg SA, Bertrange (Luxembourg),
og
Intrasoft International SA, Luxembourg (Luxembourg),
ved advokat N. Korogiannakis,
intervenienter,
angående et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Parlamentets afgørelser, der blev truffet inden for rammerne af udbudsprocedure PE/ITEC-ITS14 vedrørende udførsel af IT-tjenester til Parlamentet og andre EU-institutioner eller ‑organer, om afvisning af tilbuddene fra konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren var en del af, på delkontrakt nr. 2 og 3
har
RETTEN (Fjerde Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, H. Kanninen, og dommerne L. Calvo-Sotelo Ibáñez-Martín og I. Reine (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig C. Heeren,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 3. oktober 2017,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Den 3. april 2014 opfordrede Europa-Parlamentet, der handlede i eget navn og på vegne af andre EU-institutioner og ‑organer, til at afgive tilbud i udbudsproceduren PE/ITEC-ITS14 om ekstern udførelse af IT-tjenester (herefter »udbudsproceduren«).
2 Udbudsproceduren var opdelt i otte delkontrakter. Formålet med delkontrakt nr. 2-4 var fastlagt som følger:
– delkontrakt nr. 2: udvikling og vedligeholdelse af informationsformidlingssystemer
– delkontrakt nr. 3: udvikling og vedligeholdelse af produktionsinformationssystemer
– delkontrakt nr. 4: test af udviklinger.
3 Udbudsbetingelserne for udbudsproceduren (herefter »udbudsbetingelserne«) bestemte, at tildelingen skulle ske ved en lang række rammekontrakter for hver delkontrakt og en kaskadeprocedure til gennemførelse af de pågældende rammekontrakter.
4 Udbudsbetingelsernes artikel I.3 bestemte:
»Tilbudsgivere kan afgive deres bud for en eller flere delkontrakter med undtagelse af de indbyrdes uforenelige delkontrakter, der er behørigt anført i beskrivelsen af hver enkelt delkontrakt. De bud, der afgives for indbyrdes uforenelige delkontrakter, som er undergivet en prioritetsrækkefølge, forkastes.«
5 Udbudsbetingelserne artikel I.4 bestemte:
»De erhvervsdrivende kan ikke være en del af mere end et konsortium, der afgiver et tilbud, og kan heller ikke foreslås som underleverandører af mere end en tilbudsgiver for de samme delkontrakter eller for eksklusivdelkontrakter.«
6 Bilag II til udbudsbetingelserne bestemte, at afgivelse af bud på delkontrakt nr. 2 eller 3 udløste et forbud for tilbudsgiveren i sin egenskab af eneste kontrahent, medlem af et konsortium eller underleverandør mod at afgive tilbud på delkontrakt nr. 4 og 6. Hvad angår delkontrakt nr. 4 gjaldt det samme forbud for delkontrakt nr. 2, 3 og 6.
7 Ved en pressemeddelelse af 8. april 2014 blev det annonceret, at Sopra Group SA påtænkte at erhverve Groupe Steria SA.
8 Den 22. maj 2014 afgav konsortierne IBI IUS og STEEL, som begge omfattede Sopra Group, tilbud på henholdsvis delkontrakt nr. 2 og 3. Samme dag afgav konsortiet TEPting, som omfattede Steria Benelux SA, Groupe Sterias datterselskab, et tilbud på delkontrakt nr. 4.
9 Endvidere afgav konsortiet CGI-Intrasoft International, der bestod af intervenienterne CGI Luxembourg SA og Intrasoft International SA, den 22. maj 2014 ligeledes et tilbud på delkontrakt nr. 3.
10 Som det følger af sagsakterne, er sagsøgeren Sopra Steria Group SA resultatet af en fusion mellem Sopra Group og nogle andre enheder, nemlig Groupe Steria, dets datterselskab Steria SA og dette sidstnævntes datterselskab Steria Benelux. Efter den pågældende fusion blev Steria Benelux Sopra Steria Groups indirekte datterselskab.
11 Den 26. juni 2014 erhvervede Sopra Group selskabet Groupe Steria.
12 Den 14. juli 2014 besluttede Europa-Kommissionen ikke at rejse indsigelse mod den offentlige ombytning af aktier mellem Sopra Group og Groupe Steria.
13 Den 6. august 2014 annoncerede Sopra Group, at kriteriet for mindsteandelen af de ombyttede aktier var opfyldt, og at 79,69% af de aktier, der var genstand for transaktionen, var blevet erhvervet.
14 Den 5. september 2014 erhvervede Sopra Group 90,52% af selskabskapitalen og 89,41% af stemmerettighederne i Groupe Steria. Samme dag blev Sopra Group omdøbt til Sopra Steria Group.
15 Ved skrivelse af 18. september 2014 underrettede Parlamentet konsortiet STEEL om, at dette konsortiums tilbud var blevet placeret på førstepladsen for delkontrakt nr. 3, og at konsortiet var en af tilslagsmodtagerne.
16 Ved skrivelse af samme dato underrettede Parlamentet konsortiet CGI-Intrasoft International om, at dette konsortiums tilbud var blevet placeret på andenpladsen for delkontrakt nr. 3, og at konsortiet var en af tilslagsmodtagerne.
17 Den 30. oktober 2014 underrettede Parlamentet konsortiet IBI IUS om, at dette konsortiums tilbud var blevet placeret på andenpladsen for delkontrakt nr. 2, og at konsortiet var en af tilslagsmodtagerne. Parlamentet underrettede ligeledes konsortiet TEPting om, at dette konsortiums tilbud var blevet placeret på andenpladsen for delkontrakt nr. 4, og at konsortiet var en af tilslagsmodtagerne.
18 Den 10. og 12. november 2014 modtog konsortierne IBI IUS og TEPting yderligere oplysninger vedrørende vurderingen af de tilbud for de delkontrakter, som de havde fremsat en anmodning om oplysninger for.
19 Parlamentet blev underrettet om tilnærmelsesprocessen mellem Sopra Steria Group og Groupe Steria den 12. november 2014 ved en skrivelse fra intervenienterne.
20 Ved stævning indgivet til Rettens Justitskontor den 14. november 2014, som blev registreret under sagsnr. T-769/14, anlagde intervenienterne på egne vegne og på vegne af konsortiet CGI-Intrasoft Internationals et søgsmål med påstand om annullation af dels Parlamentets afgørelse om at placere deres tilbud på andenpladsen for delkontrakt nr. 3, dels Parlamentets afgørelse om at placere konsortiet STEEL’s tilbud på førstepladsen for denne delkontrakt og at tildele dette konsortium kontrakten som den førstplacerede i kaskadeproceduren samt om, at Parlamentet blev pålagt at betale erstatning.
21 Ved Parlamentets skrivelser af 19. november 2014 blev konsortierne IBI IUS, STEEL og TEPting underrettet om, at udbudsprocedurerne for delkontrakt nr. 2-4 var blevet udsat. De pågældende skrivelser indeholdt følgende begrundelse for udsættelse: »[f]ormålet med denne udsættelse er at få afgjort, om de supplerende oplysninger, som Parlamentet har modtaget […] er berettigede, og om de kan påvirke tildelingsafgørelsen.
22 Den 21. november 2014 underrettede konsortierne IBI IUS og STEEL Parlamentet om processen for Sopra Steria Groups erhvervelse af Groupe Steria. Steria Benelux fremlagde den samme oplysning for Parlamentet, idet selskabet foreslog at »trække sig fra udbuddet« for delkontrakt nr. 4.
23 Den 15. december 2014 underrettede konsortiet TEPting, som Steria Benelux var en del af, Parlamentet om tilbagetrækningen af sit tilbud, der var blevet afgivet for delkontrakt nr. 4. Ved skrivelse af 13. februar 2015 accepterede Parlamentet det pågældende konsortiums tilbagetrækning af tilbuddet på denne delkontrakt.
24 Den 31. december 2014 var fusionen mellem Sopra Steria Group og Groupe Steria blevet gennemført, og førstnævnte selskab ejede 99,99% af Steria Benelux.
25 Ved skrivelser af 15. og 20. januar 2015 anmodede Parlamentet konsortierne IBI IUS, STEEL og TEPting samt Steria Benelux om supplerende oplysninger. Parlamentet anmodede nemlig om oplysninger vedrørende Steria Benelux’ økonomiske tilhørsforhold til Sopra Group i lyset af tilnærmelsesprocessen og forbuddet mod at afgive tilbud på indbyrdes uforenelige delkontrakter, som ville kunne skabe en interessekonflikt.
26 Ved skrivelse af 22. januar 2015 besvarede konsortierne IBI IUS og STEEL denne anmodning. Ved skrivelser af 23. januar 2015 fremlagde Sopra Steria Group og Steria Benelux ligeledes de krævede oplysninger. I disse skrivelser afviste disse fire enheder, at der forelå nogen som helst interessekonflikt og følgelig en hindring for dem med henblik på at afgive tilbud på indbyrdes uforenelige delkontrakter. Endvidere gjorde de gældende, at alle relevante oplysninger var blevet givet rettidigt.
27 Ved to skrivelser af 13. februar 2015 underrettede Parlamentet konsortierne IBI IUS og STEEL om sine afgørelser om at forkaste deres tilbud henholdsvis for delkontrakt nr. 2 og 3 (herefter »de anfægtede afgørelser«). Den 16. februar 2015 fremsendte Parlamentet disse afgørelser til sagsøgeren.
28 De anfægtede afgørelser er alle støttet på de samme to særskilte begrundelser.
29 For det første er den parallelle afgivelse af tilbud fra konsortierne IBI IUS, STEEL og TEPting på indbyrdes uforenelige delkontrakter i strid med artikel 158, stk. 3, første afsnit, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 2012, L 362, s. 1, herefter »den delegerede forordning«) og udbudsbetingelsernes artikel I.3. Særligt fandt Parlamentet, at sagsøgeren og Steria Benelux som følge af tilnærmelsen mellem Sopra Group og Groupe Steria var blevet til samme økonomiske operatør. Følgelig havde konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren var en del af, og TEPting, som Steria Benelux var en del af, afgivet tilbud på delkontrakter, der var indbyrdes uforenelige, nemlig på både delkontrakt nr. 2 og 3, og på delkontrakt nr. 4, til trods for forbuddet i udbudsbetingelsernes artikel I.3. I denne forbindelse anlagde Parlamentet, da den fastslog, at sagsøgeren og Steria Benelux udgjorde samme økonomiske operatør, en afkræftelig formodning, som sagsøgeren ikke afkræftede, for, at et selskab, der ejer tæt på 100% af aktierne i et andet selskab, som i det foreliggende tilfælde, har mulighed for at udøve en afgørende indflydelse på dette andet selskab.
30 For det andet skabte Sopra Groups erhvervelse af selskabskapitalen i Groupe Steria en situation, der kunne give anledning til en interessekonflikt, som Parlamentet skulle gives meddelelse om i henhold til artikel 107, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1, herefter »finansforordningen«). Ifølge Parlamentet kunne det indirekte ejerskab hos sagsøgeren, der var medlem af konsortierne IBI IUS og STEEL, den 5. september 2014 af 90,51% af aktierne i Steria Benelux, der var medlem af konsortiet TEPting, henset til, at tilslagsmodtageren af delkontrakt nr. 4 skulle foretage en vurdering af de tjenester, der skal leveres inden for rammerne af delkontrakt nr. 2 og 3, skabe en risiko for partiskhed ved opfyldelsen af delkontrakt nr. 4. Konsortiet TEPtings tilbagetrækning af tilbuddet på denne sidstnævnte delkontrakt den 15. december 2014 rejser ikke tvivl om den omhandlede konklusion. Følgelig konkluderede Parlamentet, at sagsøgeren var forpligtet til at underrette det om fusionen senest den 5. september 2014. Parlamentet fandt derfor, at sagsøgeren ved at undlade at underrette denne institution derom havde overtrådt finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b). Parlamentet besluttede derfor, at der skulle foretages en fornyet undersøgelse af tilbuddene fra konsortierne IBI IUS og STEEL uden at tage hensyn til sagsøgeren som medlem af de pågældende konsortier. Under disse omstændigheder fandt Parlamentet, at disse konsortiers tilbud ikke længere opfyldte de krav om teknisk kapacitet, som var fastsat i udbudsbetingelserne.
31 Parlamentet fremsendte ligeledes den 13. februar 2015 en skrivelse til konsortiet CGI-Intrasoft International, hvori dette sidstnævnte blev underrettet om, at Parlamentets afgørelse om at placere dette konsortiums tilbud på andenpladsen for delkontrakt nr. 3 og denne institutions afgørelse om at tildele den pågældende delkontrakt til konsortiet STEEL i dets egenskab af tilbudsgiver i kaskadeproceduren, var blevet annulleret og erstattet af en ny afgørelse, der placerede tilbuddet fra konsortiet CGI-Intrasoft International på førstepladsen for denne delkontrakt. Den 6. marts 2015 underskrev dette sidstnævnte konsortium en rammekontrakt i sin egenskab af tilbudsgiver på førstepladsen i kaskadeproceduren for den samme delkontrakt.
32 Ved kendelse af 7. juli 2015, CGI Luxembourg og Intrasoft International mod Parlamentet (T-769/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:540), fastslog Retten, at det ikke længere var fornødent at træffe afgørelse vedrørende søgsmålet i den sag, der gav anledning til denne kendelse.
Retsforhandlinger og parternes påstande
33 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 13. april 2015 har sagsøgeren anlagt nærværende sag.
34 Parlamentet har indgivet svarskrift til Rettens Justitskontor den 7. juli 2015.
35 Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 21. september 2015 har intervenienterne på egne vegne samt på vegne af konsortiet CGI-Intrasoft International anmodet om tilladelse til at intervenere i nærværende sag til støtte for Parlamentets påstande.
36 Sagsøgeren har indleveret replik til Rettens Justitskontor den 30. september 2015.
37 Den 9. november 2015 har Parlamentet tilkendegivet sin enighed om intervenienternes interventionsbegæring.
38 Den 10. november 2015 har sagsøgeren fremsat sine bemærkninger til interventionsbegæringen og rejst indsigelse imod denne begæring. Sagsøgeren har i sine bemærkninger opfordret Retten til at anmode Parlamentet om at fremsende de skrivelser af 20. og 26. november 2014, der var nævnt i bilag 4.D til den interventionsbegæring, som Parlamentet havde tilstillet intervenienterne, samt den skrivelse af 25. november 2014 fra Parlamentet, der var nævnt i bilag 4.C til interventionsbegæringen, til sagsøgeren.
39 Parlamentet har indleveret duplik til Rettens Justitskontor den 2. december 2015.
40 Ved kendelse af 7. marts 2016, Sopra Steria Group mod Parlamentet (T-182/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:165), har intervenienterne fået tilladelse til at intervenere i den foreliggende sag.
41 Den 21. april 2016 har intervenienterne indleveret deres interventionsindlæg til Rettens Justitskontor.
42 Ved afgørelse truffet af Rettens præsident af 15. juni 2016 er sagen på grund af den delvise nybesættelse af embederne ved Retten blevet tildelt en ny refererende dommer.
43 Den 17. juni 2016 har Parlamentet underrettet Retten om, at det gav afkald på sin ret til at fremsætte bemærkninger til interventionsindlægget.
44 Sagsøgeren har den 24. juni 2016 fremsat sine bemærkninger til interventionsindlægget.
45 Som følge af en ændring af sammensætningen af Rettens afdelinger i henhold til artikel 27, stk. 5, i Rettens procesreglement er den refererende dommer blevet tilknyttet Fjerde Afdeling, hvortil denne sag følgelig er blevet henvist.
46 Som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse har Retten den 26. juli 2017 stillet Parlamentet en række skriftlige spørgsmål til besvarelse i retsmødet. Eftersom skrivelserne af 20. og 26. november 2014 allerede figurerede i sagsakterne i form af bilag 4.B og 4.C til interventionsbegæringen, har Retten opfordret Parlamentet til at fremlægge skrivelsen af 25. november 2014. Parlamentet har imødekommet anmodningen inden for den fastsatte frist.
47 Parterne har i retsmødet den 3. oktober 2017 afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten.
48 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– De anfægtede afgørelser annulleres.
– Det fastslås, at den/de kontrakt/kontrakter, der er indgået med andre tilbudsgiveren på grundlag af de anfægtede afgørelser, er ugyldige.
– Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger.
49 Parlamentet har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
50 Intervenienterne har nedlagt følgende påstande:
– Parlamentet frifindes.
– Der træffes afgørelse om sagsomkostningerne i overensstemmelse med procesreglementet.
Retlige bemærkninger
Formaliteten vedrørende sagsøgerens anden påstand
51 Sagsøgeren har med sin anden påstand anmodet Retten om at fastslå, at enhver kontrakt, der er indgået med andre tilbudsgivere på grundlag af de anfægtede afgørelser, er ugyldig.
52 Det bemærkes, at sagsøgeren ved at anmode Retten om at træffe afgørelse om følgerne af en annullation af de anfægtede afgørelser ved at kende de kontrakter, der er indgået med andre tilbudsgivere på grundlag af disse afgørelser, ugyldige, tilsigter at opnå en erklæring om denne doms virkninger, som ligeledes udgør et påbud pålagt Parlamentet vedrørende opfyldelsen af denne dom. Det tilkommer imidlertid ikke Retten at fremsætte retlige konstateringer inden for rammerne af den retlige kontrol i henhold til artikel 263 TEUF (jf. analogt kendelse af 5.7.2017, EEB mod Kommissionen, T-448/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:503, præmis 40). Dertil kommer, at Retten i henhold til fast retspraksis ikke under udøvelsen af legalitetskontrollen i henhold til artikel 263 TEUF kan give institutionerne pålæg eller træffe afgørelser på deres vegne. Denne begrænsning af legalitetskontrollen finder anvendelse på alle retsområder, hvor Retten har kompetence (jf. dom af 15.6.2017, Bay mod Parlamentet, T-302/16, ikke trykt i Sml. EU:T:2017:390, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning kendelse af 12.11.1996, SDDDA mod Kommissionen, T-47/96, EU:T:1996:164, præmis 45, og af 6.5.2013, Ethniko kai Kapodistriako Panepistimio Athinon mod ECDC, T-577/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:229, præmis 12). I henhold til artikel 264 TEUF har Retten således udelukkende mulighed for at annullere den anfægtede retsakt. Det påhviler dernæst vedkommende institution i henhold til artikel 266 TEUF at træffe de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af Rettens dom (jf. i denne retning dom af 12.3.2008, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, T-345/03, EU:T:2008:67, præmis 46).
53 Sagsøgerens anden påstand skal således afvises.
Realiteten
54 Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et eneste anbringende, der er inddelt i to led. Det første led vedrører en tilsidesættelse af de udelukkelseskriterier, der er fastsat i finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra a) og b), en tilsidesættelse af den delegerede forordnings artikel 158, stk. 3, og Parlamentets tilsidesættelse af udbudsbetingelserne. Det andet led vedrører en tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, der alle er omhandlet i finansforordningens artikel 102, stk. 1.
Det første led om tilsidesættelse af udelukkelseskriterierne i finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra a) og b), tilsidesættelsen af den delegerede forordnings artikel 158, stk. 3, og Parlamentets tilsidesættelse af udbudsbetingelserne
55 Sagsøgeren har gjort gældende, at de anfægtede afgørelser er en følge af Parlamentets urigtige konklusion om, at Steria Benelux og sagsøgeren skal anses for den samme økonomiske operatør eller for at være en del af samme økonomiske operatør på baggrund af udbudsbetingelsernes klausul om delkontrakternes indbyrdes uforenelighed, hvilket indebar en potentiel interessekonflikt mellem disse enheder, og følgelig om, at konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren er en del af, overtrådte forbuddet mod at afgive tilbud på indbyrdes uforenelige delkontrakter.
56 Særligt har sagsøgeren for det første gjort gældende, at der hverken forelå en potentiel interessekonflikt i forbindelse med indledningen af udbudsproceduren eller på tidspunktet for afgivelsen af tilbuddene.
57 Ifølge sagsøgeren var Steria Benelux i sin egenskab af medlem af konsortiet TEPting og Sopra Group i sin egenskab af medlem af konsortierne STEEL og IBI IUS den 22. maj 2014, dvs. på tidspunktet for indgivelsen af tilbuddene, særskilte retlige enheder uden nogen erhvervsmæssig forbindelse mellem dem. Selskabet har gjort gældende, at der på dette tidspunkt ikke forelå sikkerhed om udfaldet af fusionsprocessen, og har bemærket, at det først var den 14. juli 2014, at Kommissionen besluttede ikke at rejse indsigelse mod den offentlige ombytning af aktier, der blev iværksat af Sopra Group vedrørende aktierne i Groupe Steria.
58 Hvad angår perioden efter den 22. maj 2014 har sagsøgeren gjort gældende, at Parlamentet foretog en fejlagtig fortolkning af kriterierne om automatisk udelukkelse i henhold til finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra a) og b), den delegerede forordnings artikel 158, stk. 3, og udbudsbetingelserne ved at anvende forbuddet mod afgivelse af tilbud på indbyrdes uforenelige delkontrakter under hele udbudsproceduren.
59 Sagsøgeren har gjort gældende, at der under alle omstændigheder ikke forelå en potentiel interessekonflikt under udbudsprocedurens vurderingsfase eller efter meddelelsen om afgørelserne om tildeling henholdsvis den 18. september 2014 for delkontrakt nr. 3 og den 30. oktober 2014 for delkontrakt nr. 2 og 4. Stadierne af den fusion, som end ikke var afsluttet på tidspunktet for tildelingsafgørelsen, kunne på ingen måde påvirke afgivelsen af tilbud, deres placering eller tildelingsafgørelsen og kunne på ingen måde skabe en interessekonflikt. Der blev ikke udvekslet nogen oplysninger mellem selskaberne, eftersom de forblev direkte konkurrenter, indtil erhvervelsen var en realitet, hvilket godtgøres af de instrukser, der blev fremsendt internt den 23. april 2014 af Sopra Group og Groupe Steria til deres ansatte.
60 Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at der skal tages hensyn til den tilbagetrækning af konsortiet TEPtings tilbud på delkontrakt nr. 4, der blev foreslået den 15. december 2014, og som blev accepteret af Parlamentet den 13. februar 2015. Ifølge sagsøgeren viser denne tilbagetrækning klart, at de konsortier, som sagsøgeren og Steria Benelux var en del af, ingen intention havde om at gøre indgreb i konkurrencen eller at overtræde udbudsbetingelserne, og den styrker selskabets argument om, at der ikke foreligger en interessekonflikt, og at en hypotetisk interessekonflikt aldrig ville kunne føre til en reel interessekonflikt, idet det var åbenbart, at TEPting ikke ville gennemføre den pågældende delkontrakt.
61 Ifølge sagsøgeren skal fusionens anses for at have fundet sted fra den 1. januar 2015, idet der før dette tidspunkt ikke var nogen sikkerhed for, at fusionen ville blive gennemført.
62 Sagsøgeren er af den opfattelse, at det forhold, at der ikke forelå en interessekonflikt, ligeledes godtgøres af Parlamentets iværksættelse den 27. januar 2015 af udbuddet med forhandling PE/ITEC-NPE-15.8. Genstanden for denne procedure falder klart sammen med de tjenester, der er omfattet af delkontrakt nr. 3. Der var ikke inden for rammerne af den pågældende procedure fastsat nogen uforenelighedsklausul. Endvidere opfordrede Parlamentet tilbudsgivere, der allerede skulle forestå gennemførelsen af tjenester, som var knyttet til delkontrakter vedrørende en anden udbudsprocedure, nemlig udbudsprocedure PE/ITEC-ITS08, hvori der allerede var blevet tildelt en kontrakt, til at deltage i den pågældende procedure. Gennemførelsen af de pågældende tjenester er imidlertid i henhold til de anfægtede afgørelsers logik uforenelig med gennemførelsen af kontrakten i udbudsproceduren med forhandling.
63 Sagsøgeren har foreholdt Parlamentet, at det uden at definere begrebet »økonomisk operatør« eller at godtgøre, at der var blevet gennemført en fælles forvaltning, havde konkluderet, at sagsøgeren den 6. august 2014 eller senest den 5. september 2014 sammen med Steria Benelux udgjorde en og samme økonomiske operatør.
64 I denne forbindelse har sagsøgeren hævdet, at begrebet »virksomhed« ikke kan fortolkes således, som det er anvendt i konkurrenceretten, idet dette begreb i konkurrenceretten forfølger andre formål end dem, der er omfattet af udbudsretten.
65 Ifølge sagsøgeren kan Parlamentet ikke henvise til konkurrencerettens afkræftelige formodning om, at moderselskabet udøvede en afgørende indflydelse på sit datterselskab, idet Parlamentet ikke har godtgjort, at denne formodning finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Parlamentet tilsidesatte således sin undersøgelsespligt med henblik på at godtgøre, om et moderselskab udøvede en sådan indflydelse på sit datterselskab.
66 Under alle omstændigheder foreligger der ingen samlet økonomisk enhed, og Steria Benelux handlede selvstændigt, uden at selskaberne optrådte som en enhed. Endvidere er det heller ikke godtgjort, at der forelå en fælles forvaltning. I denne forbindelse godtgør det forhold, at en og samme person sidder i bestyrelsen for Steria Benelux og Sopra Steria Group, ikke, at der automatisk udøves en afgørende indflydelse eller nogen indflydelse i øvrigt, eller at der er en formodning herfor. Følgelig må sagsøgeren og Steria Benelux anses for at være særskilte retlige enheder og økonomiske operatører.
67 For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at der ikke forelå nogen interessekonflikt, og at Parlamentet under alle omstændigheder var behørigt underrettet om fusionsprocessen. Sagsøgeren har præciseret, at opfordringen til at afgive tilbud i udbudsproceduren forbød enhver kontakt med Parlamentet under proceduren, bortset fra i ekstraordinære tilfælde og under nærmere angivne omstændigheder. Ifølge sagsøgeren henhørte en meddelelse om planer om at fusionere eller om en forestående fusion ikke derunder. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at det først var i oktober og november 2014, at selskabet fik kendskab til den omstændighed, at Steria Benelux havde deltaget i proceduren vedrørende delkontrakt nr. 4. Ved skrivelser af 21. november 2014 havde konsortierne IBI IUS og STEEL behørigt underrettet Parlamentet om den forestående fusion, efter at Parlamentet havde kontaktet dem den 19. november 2014 vedrørende udsættelsen af udbudsproceduren. Endelig var de første overvejelser om fusionen ifølge sagsøgeren blevet annonceret i en pressemeddelelse af 8. april 2014. Følge måtte Parlamentet i henhold til sin pligt til at foretage en grundig vurdering af tilbudsgivernes bud have kendskab til processen vedrørende en tilnærmelse mellem Sopra Group og Groupe Steria.
68 Parlamentet og intervenienterne har bestridt sagsøgerens argumenter.
– Indledende bemærkninger
69 I det foreliggende tilfælde er de anfægtede afgørelser, som det er anført i præmis 28-30 ovenfor, støttet på to særskilte begrundelser.
70 I denne forbindelse og som anført i præmis 29 ovenfor fandt Parlamentet i forbindelse med de anfægtede afgørelsers første begrundelse, at konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren var en del af, og TEPting, som Steria Benelux var en del af, havde afgivet tilbud på indbyrdes uforenelige delkontrakter i strid med den delegerede forordnings artikel 158, stk. 3, første afsnit, og udbudsbetingelserne artikel I.3. Det fremgår imidlertid af ordlyden af denne sidstnævnte bestemmelse, at en overtrædelse af denne indebærer, at tilbuddene afvises, uden at det er fornødent samtidigt at fastslå, at der foreligger en anden overtrædelse. Følgelig er denne første begrundelse, såfremt den kan anses for godtgjort, tilstrækkelig til at forkaste tilbuddene fra konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren er en del af, på delkontrakterne nr. 2 og 3.
71 Hvad angår de anfægtede afgørelsers anden begrundelse, som der er redegjort for i præmis 30 ovenfor, der var støttet på undladelsen af at fremlægge de krævede oplysninger i henhold til finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), bemærkes, at denne begrundelse i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd i sig selv fører til en udelukkelse af den tilbudsgiver, der har begået fejlen, fra at blive tildelt kontrakten, uden at det er fornødent at godtgøre, at der foreligger andre uregelmæssigheder. I det foreliggende tilfælde, og som anført i præmis 30 ovenfor, fandt Parlamentet, at sagsøgeren skulle udelukkes fra at blive tildelt kontrakten som følge af overtrædelsen af denne bestemmelse i finansforordningen, og at der ikke længere skulle tages hensyn til selskabet ved vurderingen af tilbuddene fra konsortierne IBI IUS STEEL, som af denne grund ikke længere opfyldte de krav til teknisk kapacitet, der var fastsat i udbudsbetingelserne, og som en følge deraf skulle forkastes.
72 Således indebærer hver enkelt af de begrundelser, som Parlamentet har givet i de anfægtede afgørelser, i sig selv, at tilbuddene fra konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren var en del af, skal forkastes for delkontrakt nr. 2 og 3.
73 For så vidt som sagsøgeren ikke har anfægtet de konklusioner, som Parlamentet har draget inden for rammerne af den anden begrundelse vedrørende kriteriet om den tekniske kapacitet, er det tilstrækkeligt, at Parlamentets anvendelse af den delegerede forordnings artikel 158, stk. 3, første afsnit, eller alternativt af finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), er fejlfri, for at det eneste anbringendes første led kan forkastes.
74 I denne forbindelse finder Retten, at det er hensigtsmæssigt først at foretage en undersøgelse af den anden begrundelse, som de anfægtede afgørelser er støttet på, nemlig overtrædelsen af finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b).
75 Det bemærkes, at Parlamentet inden for rammerne af de anfægtede afgørelsers anden begrundelse ikke har hævdet, at der forelå en reel interessekonflikt eller en overtrædelse af finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra a). Som det fremgår af de pågældende afgørelsers punkt 31-34, har Parlamentet udelukkende foreholdt sagsøgeren, at denne ikke underrettede det om en situation, der kunne give anledning til en interessekonflikt i strid med den pågældende forordnings artikel 107, stk. 1, litra b).
76 I denne sammenhæng bemærkes, at det følger af finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), at enhver ansøger eller tilbudsgiver, der under udbudsproceduren for den pågældende kontrakt ikke har afgivet de af den ordregivende myndighed krævede oplysninger, udelukkes fra tildeling af en kontrakt.
77 Følgelig skal det med henblik på at bedømme lovligheden af de anfægtede afgørelsers anden begrundelse for det første afgøres, om der i det foreliggende tilfælde forelå oplysninger, der kunne give anledning til en interessekonflikt, også i lyset af det forbud, der er fastsat i udbudsbetingelserne mod at afgive tilbud på indbyrdes uforenelige delkontrakter. For det andet er det i bekræftende fald nødvendigt at foretage en undersøgelse af i givet fald, fra hvilket tidspunkt sagsøgeren var forpligtet til at underrette Parlamentet herom i henhold til finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b).
– Spørgsmålet, om der foreligger oplysninger, der kunne skabe en situation, som kunne give anledning til en interessekonflikt
78 Det følger af retspraksis, at finansforordningens artikel 107, idet den har til formål at forebygge interessekonflikter, tilsigter at sikre tilbudsgivernes uafhængighed i bred forstand i forhold til andre potentielle aktører, både set fra en strukturel og funktionel synsvinkel (jf. i denne retning analogt dom af 14.2.2006, TEA-CEGOS m.fl. mod Kommissionen, T-376/05 og T-383/05, EU:T:2006:47, præmis 53, 58 og 59).
79 Det må endvidere lægges til grund, at forbuddet for den samme økonomiske operatør mod at afgive tilbud direkte eller indirekte på delkontrakter, der er indbyrdes uforenelige, tilsigter at hindre, at konkurrencen fordrejes, og at konkretisere begrebet interessekonflikt som omhandlet i finansforordningens artikel 107 (jf. i denne retning kendelse af 20.4.2007, TEA-CEGOS og STG mod Kommissionen, C-189/06 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2007:242, præmis 28).
80 I denne forbindelse skal det konstateres, at en interessekonflikt i henhold til formular nr. 4, litra g), der var vedlagt udbudsbetingelserne, kan følge af økonomiske forbindelser eller andre relevante forbindelser eller fælles interesser. Det skal ligeledes bemærkes, at alle tilbudsgivere i henhold til afdelingen vedrørende bevismidler angående udelukkelseskriterierne i udbudsbetingelsernes artikel I.13.1 var forpligtet til at underskrive og fremsende den pågældende formular.
81 Det skal bemærkes, at de opgaver, der i forbindelse med udbudsproceduren påhviler tilslagsmodtageren af delkontrakt nr. 4, består i at foretage en vurdering af de tjenester, der udføres til gennemførelse af delkontrakt nr. 2 og 3. Det forbud mod at afgive tilbud på delkontrakter, der er indbyrdes uforenelige, dvs. dels på delkontrakt nr. 2 og 3, dels på delkontrakt nr. 4, som fremgår af udbudsbetingelsernes artikel I.3, sammenholdt med bilag II til udbudsbetingelserne, indgår i denne sammenhæng.
82 Endvidere bemærkes, at sagsøgeren den 5. september 2014 ejede 90,52% af selskabskapitalen og 89,41% af stemmerettighederne i Groupe Steria, og at Steria Benelux på dette tidspunkt var et datterselskab, som Steria, som selv var 100% ejet af Groupe Steria, ejede 99,99% af.
83 I det tilfælde, hvor Steria Benelux inden for rammerne af udførelsen af de tjenester, der henhører under delkontrakt nr. 4, i sin egenskab af medlem af konsortiet TEPting skulle foretage en vurdering af sagsøgerens tjenester, der leveres til gennemførelse af delkontrakt nr. 2 og 3, ville der således være risiko for, at disse delkontrakter ikke blev gennemført korrekt, for så vidt som selskabet ville kunne have en interesse i at foretage en partisk vurdering af de tjenester, der leveres af sagsøgeren, som følge af deres strukturelle forbindelse og fælles interesser.
84 I øvrigt er der andre elementer, som understøtter, at der foreligger relevante forbindelser mellem sagsøgeren og Steria Benelux’ moderselskab eller fælles interesser som omhandlet i formular nr. 4, litra g), der var vedlagt udbudsbetingelserne.
85 For det første, som anført af Parlamentet, blev pressemeddelelserne af 8. april og 6. august 2014 offentliggjort under navnene Sopra Group og Groupe Steria med angivelse af to særskilte kontakter, mens pressemeddelelsen af 5. september 2014 kun angav en enkelt kontakt, og pressemeddelelsen af 3. december 2014 kun blev udsendt i Sopra Sterias navn og kun angav en enkelt kontakt.
86 For det andet blev Sopra Group den 5. september 2014 omdøbt til Sopra Steria Group i henhold til de tilsagn, som blev afgivet i forbindelse med sagsøgerens generalforsamling den 27. juni 2014, hvilket er et led i tilnærmelsesprocessen og oprettelsen af fælles interesser mellem de to økonomiske enheder.
87 For det tredje trådte den administrerende direktør i Steria Benelux’ mandat som administrator for Sopra Steria Group i henhold til de tilsagn, der blev afgivet i forbindelse med sagsøgerens generalforsamling, i kraft den 5. september 2014, hvilket udgør et indicium, som antyder, at der forelå relevante forbindelser mellem sagsøgeren og Steria Benelux eller delte fælles interesser.
88 Det følger af det ovenstående, at der forelå tilstrækkeligt med elementer, der kunne skabe en situation, som kunne give anledning til en interessekonflikt som omhandlet i formular nr. 4, litra g), der var vedlagt udbudsbetingelserne, samt af den retspraksis, der er omhandlet i præmis 78 ovenfor, som Parlamentet skulle tage hensyn til under udbudsproceduren, selv om denne risiko i sidste ende aldrig opstod som følge af konsortiet TEPtings tilbagetrækning af tilbuddet på delkontrakt nr. 4 (jf. i denne retning dom af 18.4.2007, Deloitte Business Advisory mod Kommissionen, T-195/05, EU:T:2007:107, præmis 67 og 75).
89 Denne konklusion kan ikke drages i tvivl af sagsøgerens argument om, at forbuddet mod at afgive tilbud på indbyrdes uforenelige delkontrakter kun gælder på selve det tidspunkt, hvor tilbuddene indgives.
90 I denne forbindelse bemærkes som anført af Parlamentet, at det forbud, der er omhandlet i præmis 89 ovenfor, hvis begrundelse ligeledes er inspireret af et formål om at undgå situationer med interessekonflikter, tilsigtede at hindre, at en tilbudsgivergiver i strid med dette forbud, bliver kontraktpart eller medlemmer af de kontraherende konsortier samtidigt med hensyn til delkontrakt nr. 2 og 3 på den ene side og delkontrakt nr. 4 på den anden side.
91 I denne sammenhæng bemærkes, at en begrænsning af anvendelsesområdet for det forbud, der er omhandlet i præmis 89 ovenfor, til tidspunktet for indgivelsen af tilbuddene ville fratage forbuddet dets effektive virkning, for så vidt som dette formål ville kunne omgås, og kontraktens korrekte gennemførelse ville kunne bringes i fare (jf. i denne retning dom af 28.11.2002, Scan Office Design mod Kommissionen, T-40/01, EU:T:2002:288, præmis 87, og af 26.9.2014, B&S Europe mod Kommissionen, T-222/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:837, præmis 85). Den effektive virkning af dette forbud sikres kun, såfremt det gælder under hele proceduren, således at det omfatter ethvert forhold, endog forhold, der opstår efter afgivelsen af tilbud, som ville kunne føre til, at en operatør tildeles indbyrdes uforenelige delkontrakter.
92 Det skal således konkluderes, at det forbud, der er omhandlet i præmis 89 ovenfor, gælder under hele udbudsproceduren.
93 Det er derfor uden betydning, at de strukturelle forbindelser mellem sagsøgeren og Steria Benelux blev skabt, eller at deres fælles interesser opstod efter tidspunktet for indgivelsen af tilbuddene. Det samme gælder for så vidt angår den omstændighed, at fusionen mellem Sopra Group og Groupe Steria først blev afsluttet den 1. januar 2015, for så vidt som det er blevet fastslået, at de relevante forbindelser mellem enheder, der kan skabe en situation, som kan give anledning til interessekonflikter, forelå forud herfor.
94 Det skal ligeledes bemærkes, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de instrukser, der blev fremsendt internt den 23. april 2014 af Sopra Group og Groupe Steria til deres respektive ansatte, stadig var gældende efter erhvervelsen af 90,52% af aktierne i Groupe Steria den 5. september 2014.
95 Følgelig skal det på baggrund af det ovenstående konkluderes, at Parlamentet ikke begik en retlig fejl ved at fastslå, at der fra den 5. september 2014 forelå forhold, der kunne skabe en situation, som kunne give anledning til en interessekonflikt.
96 Det skal herefter efterprøves, om og i givet fald fra hvilket tidspunkt sagsøgeren i henhold til finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), var forpligtet til at underrette Parlamentet.
– Pligten til at fremlægge de af den ordregivende myndighed krævede oplysninger
97 Som bemærket i præmis 76 ovenfor fremgår det af finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), at enhver ansøger eller tilbudsgiver, der under udbudsproceduren for den pågældende kontrakt ikke har afgivet de af den ordregivende myndighed krævede oplysninger, udelukkes fra tildeling af en kontrakt.
98 I denne forbindelse bemærkes, at tilbudsgiverne i henhold til formular nr. 4, litra h), der var vedlagt udbudsbetingelserne, forpligtede sig til straks at underrette den ordregivende myndighed om ethvert tilfælde af interessekonflikt, eller som kunne give anledning til en sådan. Som anført i præmis 80 ovenfor var tilbudsgiverne forpligtet til at underskrive og fremsende den pågældende formular.
99 Det fremgår heraf, at den omhandlede oplysningspligt, der påhviler tilbudsgiverne inden for rammerne af udbudsproceduren, bl.a. vedrører risikoen for, at et af deres medlemmer befinder sig i en situation, som kunne give anledning til interessekonflikter.
100 Følgelig, og henset til konklusionen i præmis 95 ovenfor, skal det konstateres, at oplysningerne om tilnærmelsesprocessen mellem sagsøgeren og Groupe Steria, hvortil Sopra Benelux var et datterselskab, skal anses for at udgøre en del af »oplysninger, som den ordregivende myndighed har krævet som betingelse for deltagelse i den pågældende udbudsprocedure« som omhandlet i finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b).
101 På baggrund af ovenstående betragtninger skal det konkluderes, at det i henhold til finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), og som det ligeledes fremgår af formular nr. 4, litra h), der var vedlagt udbudsbetingelserne, påhvilede sagsøgeren direkte eller via de konsortier, som sagsøgeren er en del af, at udvise omhu og på eget initiativ og uden ophold at underrette Parlamentet om Sopra Groups erhvervelse af aktierne i Groupe Steria, hvortil Steria Benelux var et datterselskab, den 5. september 2014 med henblik på at give Parlamentet mulighed for at råde over samtlige oplysninger, der var nødvendige for at vurdere sagsøgerens situation og om fornødent at træffe passende foranstaltninger. Parlamentet blev imidlertid først underrettet af konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren var en del af, om processen for Sopra Groups erhvervelse af Group Steria for første gang den 21. november 2014 i forlængelse af Parlamentets annoncering den 19. november 2014 af udbudsprocedurens udsættelse. Den forsinkelse, hvormed disse oplysninger blev givet Parlamentet, som ikke på nogen måde kunne begrundes, kan ikke accepteres, til trods for de argumenter, som sagsøgeren fremførte for Retten.
102 For det første kan denne konklusion ikke drages i tvivl af konsortiet TEPtings forslag den 15. december 2014 om at tilbagetrække sit tilbud på delkontrakt nr. 4, for så vidt som sagsøgeren skulle give de af den ordregivende myndighed krævede oplysninger senest den 5. september 2014, på et tidspunkt, hvor sagsøgeren ejede 90,52% af selskabskapitalen og 89,41% af stemmerettighederne i Groupe Steria. I denne forbindelse skal det bemærkes, at for så vidt angår oplysningerne vedrørende et medlem af konsortiet, der kunne skabe en situation, som kunne give anledning til en interessekonflikt, som ikke var blevet fremlagt, selv om det var påkrævet fra den ordregivende myndigheds side, er denne sidstnævnte forpligtet til at udelukke et sådant medlem fra at blive tildelt kontrakten, så snart den konstaterer, at de pågældende oplysninger ikke er blevet meddelt (jf. i denne retning dom af 26.9.2014, Flying Holding m.fl. mod Kommissionen, T-91/12 og T-280/12, EU:T:2014:832, præmis 75).
103 For det andet for så vidt angår det forbud mod at rette henvendelse til Parlamentet under proceduren, der var fastsat i opfordringen til at afgive tilbud i udbudsproceduren, er det korrekt, at kontakt mellem tilbudsgiverne og Parlamentet er forbudt undtagen i særlige i opfordringen angivne tilfælde. Dette forbud skal ikke dog fortolkes rimeligt. Dets hovedformål er at undgå nogen form for påvirkning af vurderingen af tilbuddene og ændringer deri. Denne konstatering følger af den omstændighed, at enhver henvendelse på initiativ af tilbudsgiverne efter åbning af buddene er forbudt, mens dette ikke er tilfældet for de kontakter, der tages fra Parlamentets side.
104 Oplysninger som dem, der er omhandlet i det foreliggende tilfælde, dvs. sagsøgerens erhvervelse af kapitalandele i et selskab, der var medlem af et konsortium, som havde afgivet et tilbud på en delkontrakt, der var uforenelig med andre delkontrakter, for hvilke de konsortier, som sagsøgeren var en del af, ligeledes havde afgivet tilbud, henhører under alle omstændigheder under ekstraordinære omstændigheder, som ikke falder ind under anvendelsesområdet for forbuddet mod at rette henvendelse til Parlamentet under proceduren, og det så meget desto mere som de pågældende omstændigheder vedrører overholdelsen af de væsentligste betingelser, der er fastsat i udbudsbetingelserne. Som anført i præmis 98 ovenfor blev det klart fastsat i formular nr. 4, der var vedlagt udbudsbetingelserne, at enhver situation, der kan skabe en interessekonflikt, straks skal anmeldes af tilbudsgiverne.
105 Følgelig havde en kontakt til Parlamentet med henblik på at underrette denne institution om forhold, der kunne skabe en situation, som kunne give anledning til en interessekonflikt vedrørende et medlem af flere konsortier, ikke til formål at ændre de tilbud, der blev afgivet af de pågældende konsortier, til fordel for disse eller at påvirke Parlamentet inden for rammerne af den konkrete vurdering af tilbuddene. Tværtimod gjorde disse oplysninger det netop muligt for Parlamentet på et velinformeret grundlag at vurdere, om tilbuddene overholdt kravene i udbudsbetingelserne. Det følger heraf, at sagsøgeren ikke gyldigt kan hævde, at det var umuligt for selskabet at rette henvendelse til Parlamentet som følge af forbuddet mod at rette henvendelse til det under proceduren.
106 For det tredje for så vidt angår sagsøgerens argument om, at konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren var en del af, underrettede Parlamentet om situationen rettidigt, skal det konstateres, at det først var med besvarelsen af skrivelserne fra Parlamentet af 19. november 2014 vedrørende udsættelsen af udbudsproceduren, at Parlamentet blev underrettet om tilnærmelsesprocessen mellem Sopra Group og Groupe Steria ved skrivelser af 21. november 2014 fra konsortierne IBI IUS og STEEL og Steria Benelux. Endvidere præciserer skrivelserne af 21. november 2014, at denne oplysning kun blev givet som følge af den omstændighed, at konsortierne IBI IUS og STEEL og Steria Benelux var blevet underrettet uformelt om, at denne tilnærmelse muligvis var årsagen til afgørelsen om udsættelse.
107 I denne sammenhæng kan sagsøgeren ikke gyldigt hævde, at de konsortier, som selskabet var en del af, handlede rettidigt og på eget initiativ med henblik på at afhjælpe deres undladelse af at fremlægge de obligatoriske oplysninger til Parlamentet på det foreskrevne tidspunkt.
108 For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at det først var i løbet af månederne oktober og november, at selskabet fik kendskab til den omstændighed, at Steria Benelux havde deltaget i proceduren vedrørende delkontrakt nr. 4. I denne forbindelse er det tilstrækkeligt at fastslå, at sagsøgeren ikke kan begrunde sin undladelse af at fremlægge de af den ordregivende myndighed krævede oplysninger med sin egen manglende omhu. Undladelse af at fremlægge sådanne oplysninger omfatter såvel bevidste handlinger som handlinger, der foretages uagtsomt (jf. analogt dom af 26.9.2014, Flying Holding m.fl. mod Kommissionen, T-91/12 og T-280/12, EU:T:2014:832, præmis 75).
109 For det femte for så vidt angår pressemeddelelsen af 8. april 2014, som bekendtgjorde den eventuelle fusion mellem Sopra Group og Groupe Steria, samt den angivelige tilsidesættelse fra Parlamentets side af dets pligt til at foretage en detaljeret vurdering af tilbuddene og tilbudsgiverne, fremgår det klart af formular nr. 4, litra h), der var vedlagt udbudsbetingelserne samt af ordlyden af finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), at det påhvilede sagsøgeren at underrette Parlamentet om tilnærmelsen mellem Sopra Group og Groupe Steria. Den pågældende pressemeddelelse blev imidlertid hverken rettet til eller meddelt Parlamentet af sagsøgeren eller af de pågældende konsortier, som sagsøgeren var en del af. Endvidere, som det fremgår af præmis 106 ovenfor, underrettede disse konsortier først Parlamentet om den pågældende tilnærmelse den 21. november 2014 som svar på Parlamentets skrivelser af 19. november 2014.
110 Dette klagepunkt fra sagsøgeren skal derfor forkastes.
111 For det sjette har sagsøgeren gjort gældende, at det forhold, at fraværet af en interessekonflikt ikke skulle meddeles den ordregivende myndighed, ligeledes blev godtgjort af Parlamentets indledning af udbuddet med forhandling PE/ITEC-NPE-15.8. I denne forbindelse bemærkes, at genstanden for denne procedure delvist var den samme som genstanden for udbudsproceduren vedrørende de tjenester, der var omfattet af delkontrakt nr. 3. Ifølge sagsøgeren indeholdt det pågældende udbud med forhandling ingen uforenelighedsklausul.
112 I denne sammenhæng fremgår det af retspraksis, at selv om den ordregivende myndighed kun kan indlede et udbud med forhandling, når der foreligger specifikke situationer, såsom når der som svar på et offentligt udbud, som er afsluttet, er afgivet bud, som ikke er forskriftsmæssige eller er uantagelige, som fastsat i den delegerede forordnings artikel 135, stk. 1, litra a), forholder det sig ikke desto mindre således, at der er tale om en procedure, der er selvstændig og separat i forhold til enhver anden udbudsprocedure (jf. i denne retning dom af 29.10.2015, Direct Way og Direct Way Worldwide mod Parlamentet, T-126/13, EU:T:2015:819, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis). I henhold til den ovennævnte retspraksis er udbudsproceduren og udbuddet med forhandling PE/ITEC-NPE-15.8 ikke forbundne. Det følger heraf, at de betingelser, der er fastsat i den pågældende procedure, ikke kan påvirke udbudsproceduren. Sagsøgeren kan følgelig ikke gyldigt påberåbe sig denne procedure for at godtgøre, at der ikke forelå en interessekonflikt i det foreliggende tilfælde, og at det ikke var nødvendigt at meddele dette til den ordregivende myndighed.
113 Det følger heraf, at det var med rette, at Parlamentet udelukkede sagsøgeren fra at blive tildelt kontrakten og som en følge deraf afviste tilbuddene fra konsortierne IBI IUS og STEEL som følge af overtrædelsen af forpligtelsen i henhold til finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), til at give denne institution oplysninger om forhold, der kan skabe en situation, som kunne give anledning til en interessekonflikt for så vidt angår sagsøgeren.
114 Det eneste anbringendes første led skal derfor forkastes, uden at det er fornødent at undersøge den første begrundelse, der blev givet i de anfægtede afgørelser.
Det andet led om tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, der er omhandlet i finansforordningen artikel 102, stk. 1
115 Ifølge sagsøgeren tilsidesatte Parlamentet finansforordningens artikel 102, stk. 1, hvilket følger af en række konstateringer.
116 For det første skulle der være givet en mere detaljeret begrundelse og foretaget en mere omhyggelig undersøgelse i det foreliggende tilfælde, henset til, at hverken udbudsbetingelserne eller finansforordningen fastsatte en automatisk udelukkelse, såfremt der foreligger en potentiel interessekonflikt. Endvidere var Parlamentet i henhold til den delegerede forordnings artikel 142 forpligtet til at foretage en bedømmelse af situationen i henhold til proportionalitetsprincippet.
117 For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at konsortierne IBI IUS og STEEL fandt to kopier, som var vedlagt de skrivelser, som Parlamentet havde tilstillet dem henholdsvis den 18. september 2014 og den 30. oktober 2014, og som skulle underskrives og returneres til Parlamentet. Sagsøgeren gjorde dette, idet selskabet stolede på, at Parlamentet havde foretaget en omhyggelig undersøgelse af tilbuddene. Følgelig tilsidesatte Parlamentet proportionalitetsprincippet og princippet om god tro.
118 Sagsøgeren har tilføjet, at Parlamentet i henhold til udbudsbetingelsernes artikel I.13 og finansforordningens artikel 107, stk. 2, var forpligtet til at vurdere, om visse tilbudsgivere skulle udelukkes. Følgelig bekræftede Parlamentet ved at tildele kontrakterne til konsortierne IBI IUS og STEEL, at der ikke forelå nogen interessekonflikt på baggrund af den forpligtelse, som påhvilede denne institution, til at foretage en omhyggelig undersøgelse af situationen. Parlamentet tilsidesatte således proportionalitetsprincippet som følge af den omstændighed, at det i første ombæring bekræftede, at der ikke forelå nogen udelukkelsesgrund.
119 For det tredje har sagsøgeren fremhævet, at konsortiet TEPting den 15. december 2014 havde foreslået at tilbagetrække sit tilbud på delkontrakt nr. 4, og at Parlamentet ved skrivelse af 9. februar 2015 havde anmodet sagsøgeren om at acceptere en forlængelse af gyldighedsperioden for dette tilbud indtil den 18. februar 2015. Parlamentet accepterede imidlertid denne tilbagetrækning den 13. februar 2015.
120 Således accepterede Parlamentet ikke alene tilbagetrækningen af konsortiet TEPtings tilbud efter en uforholdsmæssig lang periode, men vedtog ligeledes de anfægtede afgørelser, hvorved denne institution lod uforholdsmæssig lang tid hengå efter meddelelsen om afgørelserne om udsættelse af 19. november 2014. Følgelig tilsidesatte Parlamentet proportionalitetsprincippet.
121 Dertil kommer, at Parlamentet, såfremt der forelå en overtrædelse af udbudsbetingelserne, som det også var tilfældet for afgørelserne vedrørende delkontrakt nr. 2 og 3, skulle have truffet en afgørelse om udelukkelse af konsortiet TEPting for delkontrakt nr. 4 i stedet for at acceptere konsortiets forslag om tilbagetrækning af det tilbud, som det havde afgivet for denne sidstnævnte delkontrakt. Ifølge sagsøgeren er der tale om afgørelser, der er selvmodsigende, hvilket er i strid med gennemsigtighedsprincippet.
122 For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at Parlamentet med iværksættelsen af udbuddet med forhandling PE/ITEC-NPE 15.8 aktivt skabte en potentiel interessekonflikt, mens det samtidigt udelukkede konsortierne IBI IUS og STEEL fra at blive tildelt kontrakten som følge af en tilsvarende interessekonflikt, hvilket udgør en åbenbar tilsidesættelse af finansforordningen artikel 102, stk. 1.
123 Parlamentet og intervenienterne har bestridt sagsøgerens argumenter.
124 I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at det følger af finansforordningens artikel 102, stk. 1, at offentlige kontrakter, der helt eller delvis finansieres over budgettet, skal overholde principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, og at gennemsigtighedsprincippet, der i det væsentlige har til formål at sikre, at der ikke er risiko for favorisering og vilkårlighed fra den ordregivende myndigheds side, indebærer, at alle betingelser og bestemmelser i forbindelse med tildelingsproceduren skal formuleres klart, præcist og utvetydigt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne (jf. dom af 26.9.2014, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, T-498/11, ikke trykt i Sml. EU:T:2014:831, præmis 119 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning dom af 22.9.2011, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, T-86/09, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:515, præmis 63).
125 Endvidere skal det for det første konstateres, at sagsøgeren inden for rammerne af dette led har fremført en række argumenter, som allerede blev gjort gældende til støtte for det eneste anbringendes første led, særligt argumenterne vedrørende den manglende potentielle interessekonflikt, Parlamentets pligt til at foretage en detaljeret vurdering af tilbudsgivernes bud samt det forhold, at der ikke forelå nogen interessekonflikt som følge af Parlamentets indledning af udbud med forhandling PE/ITEC NPE 15.8, hvilke argumenter blev forkastet som ugrundede i præmis 95, 109 og 112 ovenfor. Disse argumenter skal forkastes af de samme grunde.
126 For det andet for så vidt angår den automatiske udelukkelse af sagsøgeren fra at blive tildelt kontrakten som følge af den manglende meddelelse af de af den ordregivende myndighed krævede oplysninger skal det fastslås, som anført i præmis 102 ovenfor, at Parlamentet ikke havde andet valg end at anvende finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra b), og at udelukke medlemmet af det konsortium, der har begået fejlen, fra at blive tildelt kontrakten, så snart den konstaterer, at de pågældende oplysninger ikke er blevet meddelt (jf. i denne retning dom af 26.9.2014, Flying Holding m.fl. mod Kommissionen, T-91/12 og T-280/12, EU:T:2014:832, præmis 75). Såfremt Parlamentet ikke havde anvendt denne foranstaltning, ville det med rimelighed kunne blive foreholdt en fortrinsbehandling af de konsortier, som sagsøgeren var en del af.
127 For det tredje kan sagsøgeren ikke gyldigt gøre gældende, at Parlamentet ved at tildele delkontrakt nr. 2 til konsortiet IBI IUS og delkontrakt nr. 3 til konsortiet STEEL bekræftede, at der ikke var blevet begået en ulovlighed. Parlamentet handlede nemlig på grundlag af ufuldstændige oplysninger og reviderede kun sin beslutning på grundlag af de supplerende efterfølgende oplysninger, som sagsøgeren, som anført i præmis 101 ovenfor, var forpligtet til at fremlægge.
128 For det fjerde for så vidt angår den omstændighed, at der ikke blev vedtaget en afgørelse vedrørende udelukkelsen af konsortiet TEPting og den angivelige tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, er det tilstrækkeligt at konstatere, at dette konsortium foreslog at tilbagetrække sit tilbud for delkontrakt nr. 4, og at dette forslag blev accepteret af Parlamentet. Følgelig kan dette argument ikke tiltrædes.
129 For det femte anførte Parlamentet explicit i sine skrivelser af 19. november 2014, at proceduren inden for rammerne af udbuddet var blevet udsat med henblik på at indhente de fornødne oplysninger. Sagsøgeren kan derfor ikke hævde at have haft indtrykket af, at proceduren ville fortsætte normalt.
130 For det sjette kan det ikke foreholdes Parlamentet, at det lod alt for lang tid hengå, inden det vedtog de anfægtede afgørelser. I denne forbindelse bemærkes, at Parlamentet modtog de relevante oplysninger den 12. november 2014 fra intervenienterne og udsatte proceduren syv dage senere. Parlamentet foretog på mindre end tre måneder regnet fra procedurens udsættelse den undersøgelse, der vedrørte et vist antal økonomiske operatører, og vedtog de pågældende afgørelser. Endvidere gjorde den omstændighed, at sagsøgeren eller konsortierne IBI IUS og STEEL, som sagsøgeren var en del af, i det foreliggende tilfælde ikke fremlagde de fornødne oplysninger i rette tid, Parlamentets opgave vanskeligere. Sagsøgerens argument skal derfor forkastes.
131 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det eneste anbringendes andet led forkastes og Parlamentet frifindes i sin helhed.
Sagsomkostninger
132 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges selskabet at bære sine egne omkostninger og betale Parlamentets omkostninger i overensstemmelse med sidstnævntes påstand herom.
133 Endvidere fremgår det af procesreglementets artikel 138, stk. 3, at Retten kan træffe afgørelse om, at andre intervenienter end de i stk. 1 og 2 nævnte skal bære deres egne omkostninger. I den foreliggende sag bestemmes det, at intervenienterne bærer deres egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Afdeling):
1) Europa-Parlamentet frifindes.
2) Sopra Steria Group SA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Parlamentet afholdte omkostninger.
3) CGI Luxembourg SA og Intrasoft International SA bærer hver deres egne omkostninger.
Kanninen | Calvo-Sotelo Ibáñez-Martín | Reine |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 9. april 2019.
Underskrifter
Indhold
Tvistens baggrund
Retsforhandlinger og parternes påstande
Retlige bemærkninger
Formaliteten vedrørende sagsøgerens anden påstand
Realiteten
Det første led om tilsidesættelse af udelukkelseskriterierne i finansforordningens artikel 107, stk. 1, litra a) og b ), tilsidesættelsen af den delegerede forordnings artikel 158, stk. 3, og Parlamentets tilsidesættelse af udbudsbetingelserne
– Indledende bemærkninger
– Spørgsmålet, om der foreligger oplysninger, der kunne skabe en situation, som kunne give anledning til en interessekonflikt
– Pligten til at fremlægge de af den ordregivende myndighed krævede oplysninger
Det andet led om tilsidesættelse af gennemsigtighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet, der er omhandlet i finansforordningen artikel 102, stk. 1
Sagsomkostninger