Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Varna (Bulgarien) den 19. oktober 2018 – Mitnitsa Varna mod »Schenker« EOOD

(Sag C-655/18)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Varna

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: Mitnitsa Varna

Kassationsindstævnt: »Schenker« EOOD

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 242, stk. 1, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 1 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen fortolkes således, at tyveri af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, under de omstændigheder, der gør sig gældende i hovedsagen, udgør en unddragelse fra toldoplagsproceduren, som medfører pålæggelse af en finansiel sanktion mod bevillingshaveren for en toldretlig overtrædelse?

Har pålæggelsen af betaling af værdien af de varer, der er genstand for toldovertrædelsen – her: unddragelse fra toldoplagsproceduren – karakter af en administrativ sanktion som omhandlet i artikel 42, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, og er en national lovgivning, der fastsætter en sådan betaling ud over pålæggelsen af den finansielle sanktion, lovlig? Opfylder denne lovgivning det effektivitetskriterium, proportionalitetskriterium og afskrækkelseskriterium, der er indeholdt i forordningens artikel 42, stk. 1, andet punktum, vedrørende sanktioner for overtrædelser af EU’s toldretlige forskrifter?

____________

1     EUT 2013, L 269, s. 1.