Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Riigikohus (Estland) den 2. juni 2017 – Starman Aktsiaselts mod Tarbijakaitseamet
(Sag C-332/17)
Processprog: estnisk
Den forelæggende ret
Riigikohus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Starman Aktsiaselts
Sagsøgt: Tarbijakaitseamet
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU 1 af 25. oktober 2011 fortolkes således, at en udbyder kan stille et telefonnummer til rådighed, for hvilket der gælder en højere takst end normaltaksten, når udbyderen med henblik på at kunne blive kontaktet pr. telefon i forbindelse med en indgået aftale foruden telefonnummeret til den højere takst på forståelig og let tilgængelig vis også tilbyder et fastnettelefonnummer til normaltakst?
Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Udelukker artikel 21 i direktiv 2011/83/EU, at en forbruger, som af fri vilje anvender et telefonnummer til en højere takst til at optage kontakt i forbindelse med en indgået aftale, selv om udbyderen på forståelig og let tilgængelig vis har stillet et telefonnummer til normaltakst til rådighed, er forpligtet til at betale den forhøjede takst for kontakten til udbyderen?
Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Forpligter begrænsningen i artikel 21 i direktiv 2011/83 den erhvervsdrivende til sammen med et kortnummer overalt også at henvise til et fastnettelefonnummer til normaltakst og til oplysninger om prisforskellene?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.10.2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304, s. 64).