Appel iværksat den 18. februar 2011 af Frucona Košice a.s. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 7. december 2010 i sag T-11/07, Frucona Košice a.s. mod Europa-Kommissionen og St. Nicolaus - trade a.s.

(Sag C-73/11 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Frucona Košice a.s. (ved P. Lasok, QC, barristers J. Holmes og B. Hartnett samt Rechtsanwalt O. Geiss)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og St. Nicolaus - trade a.s.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 7. december 2010 i sag T-11/07 ophæves for så vidt angår fjerde og sjette anbringende i appellantens stævning for Retten.

Domstolen tilslutter sig disse anbringender som velbegrundede.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne kan træffe afgørelse vedrørende appellantens femte, sjette, syvende, ottende og niende anbringende, idet de vedrører skattefuldbyrdelsesproceduren.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet fremsat to anbringender.

1.    Første anbringende: Retten har undladt at vurdere Kommissionens anvendelse af kriteriet om den private kreditor i forhold til det korrekte retlige kriterium.

(i)    Kommissionens vurdering var ikke baseret på det korrekte retlige kriterium, eftersom Kommissionen ikke undersøgte spørgsmålene ud fra en hypotetisk privat investors synspunkt med henblik på at fastslå, om afskrivningen i medfør af ordningen var åbenbart mere favorabel, end en sådan kreditor ville være villig til at acceptere.

(ii)    Retten selv begik den samme fejl som Kommissionen og behandlede ikke på tilstrækkeligt vis spørgsmålet om, hvordan en privat investor ville have set på sagen på grundlag af de oplysninger, der rimeligvis var tilgængelige for en sådan kreditor på tidspunktet for ordningens indgåelse.

(iii)    I stedet fastholdt Retten en efterfølgende vurdering, som repræsenterede Kommissionens synspunkt med hensyn til en sammenligning af fordelene ved en konkurs og ved ordningen. Denne vurdering tog ikke højde for de risici og frister, som ville have været åbenlyse og vægtige faktorer for en privat investor, som skulle afgøre sagens videre forløb.

(iv)    Rettens afgørelse bør ophæves i denne henseende, og de relevante anbringender, som appellanten har fremsat for Retten, bør tages til følge.

2.    Andet anbringende: Retten søgte med urette at erstatte Kommissionens argumenter med sine egne argumenter med hensyn til anvendelsen af kriteriet om den private kreditor og/eller anlagde en åbenbar urigtig vurdering af det foreliggende bevismateriale, som var relevant for dette kriterium, og foretog derved en åbenbar urigtig gengivelse af bevismaterialet.

(i)    I sine bestræbelser på at redde Kommissionen fra åbenbare fejl og udeladelser i Kommissionens analyse af det sandsynlige udbytte ved en konkursprocedure gik Retten videre end sin rolle som appeldomstol og forsøgte at tilvejebringe sine egne argumenter og/eller at foretage sin egen økonomiske vurdering.

(ii)    Hvad angår omkostningerne til konkursproceduren fandt Retten åbenbare fejl i Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder, og dens afvisning af appellantens fjerde anbringende vedrørende konkursomkostningerne var baseret på Rettens erstatning af Kommissionens argumenter med sine egne argumenter og/eller en åbenbar urigtig gengivelse af det forelagte bevismateriale.

(iii)    Rettens foretog ved undersøgelsen af varigheden af konkursproceduren en urigtig gengivelse af bevismaterialet i Kommissionens sagsakter, søgte med urette at tilvejebringe egne argumenter til efter begivenheden at retfærdiggøre Kommissionens undladelse af at tage dette bevismiddel i betragtning, og undlod at prøve appellantens argument om, at de mangler i Kommissionens økonomiske vurdering, som er angivet i stævningen, skulle behandles kumulativt.

(iv)    Retten begik en fejl ved at sætte sin lid til Kommissionens "tilbageholdenhed" som en begrundelse for ikke at tage stilling til de åbenbare mangler i Kommissionens økonomiske vurdering, som påpeget af appellanten i fjerde og sjette anbringende i sin stævning for Retten, og herved forvildede Retten sig ind på en økonomisk analyse og/eller foretog en urigtig gengivelse af det foreliggende bevismateriale.

(v)    Rettens afgørelse bør derfor ophæves for så vidt angår fjerde og sjette anbringende i appellantens stævning for Retten, og disse anbringender bør tages til ifølge.

____________