Sag anlagt den 14. december 2006 - Aalberts Industries m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-385/06)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Aalberts Industries NV (Utrecht, Nederlandene), Aquatis France (La Chapelle St. Mesmin, Frankrig), og Simplex Armaturen + Fittings GmbH & Co. KG (Argenbühl-Eisenharz, Tyskland) (ved lawyers R. Wesseling og M. van de Woude)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
Artikel 1, artikel 2, litra a), og artikel 3 annulleres.
Artikel 2, litra b), nr. 2, annulleres, for så vidt angår Aquatis og Simplex
Alternativt foretages en væsentlig nedsættelse af de bøder, som sagsøgerne er blevet pålagt.
Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning nr. K(2006) 4180 endelig udg. af 20. september 2006 i sag Comp/F-1/38.121 - Tilslutningsrør, hvorved Kommissionen lagde til grund, at sagsøgerne sammen med andre virksomheder havde overtrådt artikel 81 EF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved at fastsætte priser, vedtage prislister, vedtage prisnedslag og rabatter, vedtage gennemførelsesmekanismer til indførelse af prisforhøjelser, tildeling af nationale markeder, tildeling af kunder og udveksling af andre handelsmæssige oplysninger.
Sagsøgerne gør til støtte for deres søgsmål fem anbringender gældende med henblik på at godtgøre, at Kommissionens beslutning er støttet på åbenbare fejlskøn og tilsidesættelse af artikel 81 EF samt god forvaltningsskik.
Sagsøgerne gør for det første gældende, at Alberts ikke udøvede bestemmende indflydelse over datterselskaberne Aquatis' og Simplex Armaturen + Fittings' kommercielle adfærd, og at Alberts har tilbagevist formodningen for bestemmende indflydelse. Sagsøgeren Alberts bør derfor ikke holdes ansvarlig for de overtrædelser, det hævdes, at Aquatis og Simplex Armaturen + Fittings har begået.
Sagsøgerne gør for det andet gældende, at a) visse af de dokumenter og erklæringer, der bruges mod sagsøgerne, falder uden for den omstridte periode, for så vidt som de vedrører begivenheder efter den 1. april 2004, og b) andre beviser ikke kan bruges mod sagsøgerne, eftersom de ikke var indeholdt i den til sagsøgerne rettede meddelelse af klagepunkter. Alligevel gør sagsøgerne gældende, at disse dokumenter og erklæringer ikke enkeltvis eller samlet beviser, at de har begået en overtrædelse af artikel 81 EF.
Sagsøgerne gør for det tredje gældende, at de elementer, som Kommissionen har støttet sig på, ikke på tilstrækkelig måde godtgør, at kartellet i almindelighed fortsatte efter kontrolundersøgelserne i april 2001. Den anfægtede beslutning indeholder ifølge sagsøgerne heller ingen begrundelse for at forbinde sagsøgernes adfærd på markedet med en sådan hævdet ordning.
Sagsøgerne gør for det fjerde gældende, at bøden bør nedsættes, eftersom Kommissionen foretog en urigtig anvendelse af retningslinjerne for beregning af bøder og begik fejl ved beregningen af bøden, da den foretog en urigtig fastsættelse af grundbeløbet, idet a) den påståede overtrædelse ikke kan kvalificeres som "meget alvorlig", b) overtrædelsens faktiske virkning er ikke taget korrekt i betragtning og c) det geografiske markeds størrelse er med urette blevet fastlagt til at udgøre EØS.
Sagsøgerne gør endvidere gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 253 EF, idet der i den anfægtede beslutning ikke er anført nogen begrundelse for at pålægge sagsøgerne Aquatis France og Simplex Armaturen + Fittings et yderligere bødebeløb på 2,04 mio. EUR.
For det femte gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 2 i forordning nr. 1/2003
1 og princippet om parternes ligestilling ved at overvælte bevisbyrden på sagsøgerne, idet den i det hele henholdt sig til erklæringer afgivet med henblik på at opnå bødefritagelse og ved at afvise at gøre brug af sine beføjelser til at afdække de faktiske omstændigheder. Sagsøgerne gør endvidere gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 773/2004,
2 idet den i den anfægtede beslutning anførte klagepunkter, der ikke var blevet rejst mod sagsøgerne i meddelelsen af klagepunkter.