Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. juni 2013 – Eleftherios-Themistoklis Nasiopoulos mod Ypourgos Ygeias & Pronoias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias – Grækenland)

(Sag C-575/11) 1

(Anerkendelse af eksamens- og kvalifikationsbeviser – direktiv 2005/36/EF – fysioterapeuterhvervet – delvis og begrænset anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – artikel 49 TEUF)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eleftherios-Themistoklis Nasiopoulos

Sagsøgt: Ypourgos Ygeias & Pronoias

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse – Symvoulio tis Epikrateias – fortolkning af artikel 49 TEUF og Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16) og Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (EFT L 209, s. 25) – afslag på at give tilladelse til at udøve det lovregulerede erhverv som fysioterapeut i en værtsmedlemsstat til en af dens statsborgere, som ikke har et eksamensbevis som omhandlet i artikel 1, litra a), i direktiv 92/51/EØF, men som har et kvalifikationsbevis, der giver mulighed for at udøve et lignende erhverv, som er godkendt i en anden medlemsstat – mulighed for en delvis adgang, begrænset til visse dele af erhvervet

Konklusion

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der udelukker delvis adgang til det i værtsmedlemsstaten lovregulerede erhverv som fysioterapeut for en statsborger i denne medlemsstat, der i en anden medlemsstat har opnået et kvalifikationsbevis, som f.eks. massør/medicinsk bademester, der giver ham ret til i denne anden medlemsstat at udøve en del af den virksomhed, som er omfattet af fysioterapeuterhvervet, når forskellen mellem aktivitetsområderne er så stor, at det reelt er nødvendigt at gennemføre en samlet uddannelse for at få adgang til fysioterapeuterhvervet. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om dette er tilfældet.

____________

1     EUT C 25 af 28.1.2012.