Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Rovigo (Italien) den 18. august 2011 - straffesag mod Md Sagor

(Sag C-430/11)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Rovigo

Part i hovedsagen

Md Sagor

Præjudicielle spørgsmål

Henset til principperne om loyalt samarbejde og om direktivers effektive virkning, er artikel 2, 4, 6, 7 og 8 i direktiv 2008/115/EF  da til hinder for, at en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold i en medlemsstat pålægges en bøde, der som en strafferetlig sanktion erstattes af husarrest, alene som følge af udlændingens ulovlige indrejse og ophold, selv inden den pågældende har undladt at efterkomme en administrativ udsendelsesafgørelse?

Henset til principperne om loyalt samarbejde og om direktivers effektive virkning, er artikel 2, 15 og 16 i direktiv 2008/115/EF da til hinder for, at en medlemsstat efter vedtagelsen af direktivet kan indføre en bestemmelse, der fastsætter, at en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold i medlemsstaten pålægges en bøde, der som en strafferetlig sanktion erstattes af udvisning, der kan fuldbyrdes umiddelbart, uden overholdelse af den procedure og de rettigheder for udlændingen, som er fastsat i direktivet?

Er princippet om loyalt samarbejde, jf. artikel 4, stk. 3, TEU, til hinder for en national bestemmelse, der vedtages, mens fristen for gennemførelse af et direktiv løber, med henblik på at omgå direktivet eller under alle omstændigheder begrænse direktivets anvendelsesområde, og hvilke foranstaltninger skal retten træffe, såfremt et sådant formål konstateres?

____________

1 - EUT L 348, s. 98.