Sag C-566/10 P

Den Italienske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – sprogordning – meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af fuldmægtige og assistenter – fuldstændig offentliggørelse på tre officielle sprog – prøvernes sprog – valg af det andet sprog blandt tre officielle sprog«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 27. november 2012

1.        Den Europæiske Union – sprogordning – forordning nr. 1 – anvendelsesområde – forhold mellem institutioner og deres ansatte – omfattet i mangel af særlige lovbestemmelser

(Rådets forordning nr. 1)

2.        Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – meddelelse om generel udvælgelsesprøve – fuldstændig offentliggørelse udelukkende på visse officielle sprog i Den Europæiske Unions Tidende – afvisning fra realitetsbehandling – forskelsbehandling på grund af sprog – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – offentliggørelse af ændringer på alle officielle sprog – irrelevans

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 21; tjenestemandsvedtægten, art. 1d, stk. 1; bilag III, art. 1, stk. 2; Rådets forordning nr. 1, art 5)

3.        Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afvikling af generel udvælgelsesprøve – sprog, der kan deltage i prøverne – ligebehandling – krav om særlige sprogkundskaber – begrundelse – berettigelse i relation til tjenestens interesse – overholdelse af proportionalitetsprincippet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 1d og art. 27, stk. 1)

4.        Tjenestemænd – søgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – annullation af meddelelse om generelle udvælgelsesprøver – berettiget forventning hos de udvalgte – ikke rejst tvivl om resultaterne af udvælgelsesprøverne

(Art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91)

1.        I mangel af særlige lovbestemmelser, der finder anvendelse på tjenestemænd og øvrige ansatte, og i mangel af bestemmelser i denne henseende i de forretningsordenener, som institutionerne kan vedtage, er der ingen retsforskrifter, der gør det muligt at konkludere, at forholdene mellem disse institutioner og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, som meddelelser om udvælgelsesprøverne er en del af, falder fuldstændigt uden for anvendelsesområdet for forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, hvis artikel 1 udtrykkeligt angiver, hvilke sprog der er institutionernes arbejdssprog. Dette gælder så meget desto mere for så vidt angår forholdene mellem institutionerne og ansøgerne til en ekstern udvælgelsesprøve, der som udgangspunkt hverken er tjenestemænd eller ansatte.

(jf. præmis 67-69)

2.        I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i bilag III til vedtægten, sammenholdt med artikel 5 i forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, som bestemmer, at Den Europæiske Unions Tidende udkommer på de officielle sprog, skal meddelelser om generelle udvælgelsesprøver offentliggøres i deres fulde udstrækning på samtlige officielle sprog.

      Da der ikke er fastsat nogen undtagelser til disse bestemmelser, afhjælper den efterfølgende offentliggørelse på samtlige officielle sprog af tillæggene, der kun indeholdt kortfattede oplysninger, ikke den manglende offentliggørelse i EU-Tidende af meddelelserne om udvælgelsesprøverne på samtlige officielle sprog. Selv om disse tillæg indeholdt en række oplysninger vedrørende udvælgelsesprøven, idet det forudsættes, at borgerne i Den Europæiske Union læser Den Europæiske Unions Tidende på deres modersmål, og at dette sprog er ét af Unionens officielle sprog, skal en potentiel ansøger, hvis modersmål ikke er et af de sprog, hvorpå meddelelserne om udvælgelsesprøver var offentliggjort i deres fulde udstrækning, under alle omstændigheder anskaffe sig EU-Tidende på et af disse sprog og læse meddelelsen på dette sprog, før vedkommende beslutter sig for, om han eller hun ønsker at tilmelde sig en af udvælgelsesprøverne. En sådan ansøger er stillet ringere end en ansøger, hvis modersmål er ét af de tre sprog, hvorpå udvælgelsesprøverne var blevet offentliggjort i deres fulde udstrækning både for så vidt angår den korrekte forståelse af denne meddelelse og for så vidt angår den tid, der er til at forberede og sende en ansøgning om deltagelse i disse udvælgelsesprøver.

Denne ulempe er en konsekvens af en forskelsbehandling på grund af sprog, der er forbudt i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og tjenestemandsvedtægtens artikel 1d, stk. 1, og som er fremkaldt ved disse offentliggørelser. Den praksis, der er etableret med begrænset offentliggørelse, er nemlig i strid med proportionalitetsprincippet, og den udgør derfor forskelsbehandling på grund af sprog, der er forbudt i henhold til vedtægtens i artikel 1d.

(jf. præmis 71-75 og 77)

3.        En begrænsning af valget af et sprog som andet sprog til brug for deltagelse i Unionens generelle udvælgelsesprøver kan begrundes af tjenestens interesse. Bl.a. tillader tjenestemandsvedtægtens artikel 1d begrænsninger i princippet om ligebehandling og i proportionalitetsprincippet. Den pågældende interesse skal imidlertid være objektivt begrundet, og niveauet for de krævede sprogkundskaber skal stå i et rimeligt forhold til tjenestens reelle behov. Endvidere skal regler, hvorefter valget af andet sprog begrænses, indeholde klare, objektive og forudsigelige kriterier, for at ansøgerne tilstrækkeligt lang tid i forvejen kan få kendskab til, hvilke sproglige krav der kræves, og dermed kan forberede sig på udvælgelsesprøverne på de bedst mulige betingelser.

For så vidt som et legitimt formål af almen interesse kan påberåbes, og det kan godtgøres, at det foreligger, skal en ulige behandling på grund af sprog desuden overholde proportionalitetsprincippet, dvs. at den skal være egnet til at nå det tilsigtede mål og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det. Det fremgår nemlig af vedtægtens artikel 27, stk. 1, at det ved ansættelse af tjenestemænd skal tilstræbes, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet. Da dette mål bedst sikres, når ansøgerne har adgang til at gå op til udvælgelsesprøverne på deres modersmål eller på det andet sprog, som de mener, at de behersker bedst, påhviler det i denne forbindelse institutionerne at afveje det objektive formål, der berettiger begrænsningen af antallet af sprog til brug for udvælgelsesprøverne, med målet om at udpege de mest kvalificerede ansøgere.

Desuden er tjenestemændenes sprogkundskaber et væsentligt element i deres karriere, og ansættelsesmyndigheden råder over forskellige måder, hvorpå den kan kontrollere disse kundskaber og den indsats, som tjenestemændene gør for at gøre brug af disse kundskaber og eventuelt at erhverve sig nye. Det påhviler derfor institutionerne at foretage en afvejning af det legitime formål, der berettiger begrænsningen af antallet af sprog til brug for udvælgelsesprøverne, og de rekrutterede tjenestemænds muligheder for inden for institutionerne at lære de sprog, der er nødvendige, henset til tjenestens interesse.

(jf. points 87, 88, 90, 91, 93, 94, 96 og 97)

4.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 102 og 103)