Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 20. marts 2017 – straffesag mod Van Gennip BVBA m.fl.
(Sag C-137/17)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen
Tiltalte i straffesagen
Van Gennip BVBA, Antonius Johannes Maria ten Velde, Original BVBA og Antonius Cornelius Ignatius Maria van der Schoot
Præjudicielle spørgsmål
Skal de følgende overtrædelser af den belgiske lovgivning om pyrotekniske artikler kvalificeres som »alvorlige overtrædelser« som omhandlet i artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU 1 af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet:
Salg af pyrotekniske artikler i en mængde af 2,666 kg pyrotekniske tændladninger, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 265, nr. 7, og artikel 257 i kongelig bekendtgørelse af 23. september 1958 om fremstilling, oplagring, besiddelse af, salg, transport og brug af sprængstoffer, som forbyder salg af pyrotekniske artikler i en mængde, der overstiger 1 kg pyrotekniske tændladninger, såfremt forbrugeren ikke har en personlig administrativ tilladelse til at besidde en større mængde qf pyrotekniske artikler
overskridelse af den fastsatte oplagringsgrænse og tilsidesættelse af de i en regional fyrværkeribevilling fastsatte opbevaringssteder, selv om der allerede forelå en regional miljøbevilling til oplagring af de faktisk konstaterede større mængder på de pågældende steder
meget midlertidig oplagring af en ganske ringe mængde pyrotekniske artikler på forskellige, ikke specielt til oplagring godkendte steder på en grund med tilhørende bygninger, tilhørende en detailhandel med fyrværkeriartikler, der har såvel en føderal fyrværkeritilladelse som en regional miljøbevilling?
Er princippet om de frie varebevægelser for så vidt angår pyrotekniske artikler som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF 2 af 23. maj 2007om markedsføring af pyrotekniske artikler (nu artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet), efter omstændighederne sammenholdt med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, til hinder for en national ordning, der hvad angår oplagssteder for pyrotekniske artikler, der er i overensstemmelse med direktivet, opstiller det dobbelte krav til detailhandelen, at den pågældende handlende skal have dels en tilladelse i henhold til lovgivningen om fremstilling, oplagring, besiddelse af, salg, transport og brug af sprængstoffer, dels en tilladelse i henhold til miljølovgivningens regler om forstyrrende anlæg, selv om begge tilladelsesordninger i det væsentlige tjener samme formål (forebyggelse af sikkerhedsrisici), og en af disse to tilladelsesordninger (in casu ordningen vedrørende sprængstoffer) fastsætter en (meget) lav øvre grænse for oplagring af festfyrværkeri (50 kg pyrotekniske tændladninger, dvs. i det aktive stof)?
Er princippet om de frie varebevægelser for så vidt angår pyrotekniske artikler som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet og artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af pyrotekniske artikler (efter omstændighederne sammenholdt med artikel 34, 35 og 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) og i forbindelse med proportionalitetsprincippet til hinder for en national ordning, hvorefter forbrugere ikke må besidde eller anvende festfyrværkeri, idet det er forbudt at sælge festfyrværkeri til forbrugere (fyrværkeri i kategori 2 og 3 som omhandlet i direktiv 2007/23/EF), når dette indeholder mere end 1 kg pyrotekniske tændladninger?
____________1 EUT 2013, L 178, s. 27.
2 EUT 2007, L 154, s. 1.