Language of document :

Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 25. november 2011 - Daiichi Sankyo Company mod Comptroller-General of Patents, Designs and Trade Marks (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) - Det Forenede Kongerige)

(Sag C-6/11) 2

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - humanmedicinske lægemidler - supplerende beskyttelsescertifikat - forordning (EF) nr. 469/2009 - artikel 3 og 4 - betingelser for udstedelse af et certifikat - begrebet "beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft" - kriterier - yderligere eller andre kriterier for et lægemiddel, der indeholder mere end én aktiv ingrediens)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Daiichi Sankyo Company

Sagsøgt: Comptroller-General of Patents, Designs and Trade Marks

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - High Court of Justice (Chancery Division, Patents Court) - fortolkning af artikel 3, litra a), og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (EUT L 152, s. 1) - betingelserne for at blive tildelt certifikatet - udtrykket "produktet er beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft" - kriterier - spørgsmålet, om der foreligger yderligere eller andre kriterier med hensyn til et lægemiddel, der indeholder mere end en aktiv ingrediens

Konklusion

Artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at de kompetente patentmyndigheder i en medlemsstat udsteder et supplerende beskyttelsescertifikat, der omfatter aktive ingredienser, som ikke fremgår af ordlyden af kravene i det grundpatent, der påberåbes til støtte for en sådan ansøgning.

____________

1 -

2 - EUT C 63 af 26.2.2011.