Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Općinski Sud u Rijeci (Kroatien) den 9. november 2017 – Anica Milivojević mod Raiffeisenbank St. Stefan-Jagerberg-Wolfsberg eGen

(Sag C-630/17)

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Općinski Sud u Rijeci

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Anica Milivojević

Sagsøgt: Raiffeisenbank St. Stefan-Jagerberg-Wolfsberg eGen

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 56 og 63 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelserne i Zakon o ništetnosti ugovora o kreditu s međunarodnim obilježjima sklopljenih u Republici Hrvatskoj s neovlaštenim vjerovnikom (lov om ugyldighed af låneaftaler med international tilknytning indgået i Republikken Kroatien med en uautoriseret kreditor, Narodne novine nr. 72/2017), navnlig bestemmelserne i lovens artikel 10, hvorefter låneaftaler og andre retshandlinger, der er en konsekvens af den låneaftale, der er indgået mellem debitor (som omhandlet i artikel 1 og 2, første led, i ovennævnte lov) og den ikke-autoriserede kreditor (som omhandlet i samme lovs artikel 2, andet led) eller er baseret på denne aftale, er ugyldige, selv om de blev indgået inden nævnte lov trådte i kraft, idet ugyldigheden får virkning fra aftaletidspunktet med den konsekvens, at hver af de kontraherende parter er forpligtet til at give alt det, de har modtaget på grundlag af den ugyldige aftale tilbage til den anden part, og hvis dette ikke er muligt, eller hvis den opfyldte ydelses karakter er til hinder for tilbagegivelse, at betale en passende økonomisk godtgørelse i overensstemmelse med de gældende priser på tidspunktet for retsafgørelsen?

Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning), navnlig artikel 4, stk. 1, og artikel 25 fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelserne i artikel 8, stk. 1 og 2, i Zakon o ništetnosti ugovora o kreditu s međunarodnim obilježjima sklopljenih u Republici Hrvatskoj s neovlaštenim vjerovnikom (Narodne novine nr. 72/2017), der fastsætter, at debitor i tvister vedrørende låneaftaler, der har international tilknytning som omhandlet i denne lov, kan sagsøge en uautoriseret kreditor ved retterne i den stat, hvor sidstnævnte har hjemsted, eller, uanset hvor den uautoriserede kreditor har hjemsted, ved retterne på det sted, hvor debitor har bopæl eller hjemsted, hvorimod en uautoriseret kreditor som omhandlet i ovennævnte lov kun kan anlægge sag mod debitor ved retterne i den stat, hvor sidstnævnte har bopæl eller hjemsted?

Foreligger der en aftale indgået af en forbruger i henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og gældende EU-ret, når låntageren er en fysisk person, der har indgået en låneaftale for at investere i ferielejligheder med det formål at drive virksomhed med privat pension og logi til turister?

Skal artikel 24, stk. 1, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 fortolkes således, at retterne i Republikken Kroatien har kompetence til at behandle sager med påstand om, at en låneaftale og den tilhørende erklæring om sikkerhedsstillelse er ugyldige, og om ophævelse af registreringen af et pant i ejendomsregistret, når pantet til sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til låneaftalen er stillet i debitors faste ejendom beliggende i Republikken Kroatien?

____________