Language of document : ECLI:EU:T:2017:47

Sag T-725/14

Aalberts Industries NV

mod

Den Europæiske Union, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Domstol

»Ansvar uden for kontraktforhold – artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder – rimelig sagsbehandlingstid – sagens særlige omstændigheder – tvistens betydning – tvistens kompleksitet – parternes adfærd og opståede procedurespørgsmål – ingen periode med ubegrundet passivitet«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Udvidede Afdeling) af 1. februar 2017

1.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

2.      Retslig procedure – sagsbehandlingstid ved Retten – rimelig frist – bedømmelseskriterier

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2)

3.      Retslig procedure – sagsbehandlingstid ved Retten – rimelig frist – tvist vedrørende forekomsten af en overtrædelse af konkurrencereglerne – sagsbehandlingstiden kan begrundes i sagens kompleksitet, parternes adfærd og perioder med uforklarlig inaktivitet – tilsidesættelse af en rimelig sagsbehandlingstid foreligger ikke

(Art. 107 TEUF og 108 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 26 og 81)

2.      Sagsbehandlingen, der har varet mere end fire år og tre måneder, forekommer umiddelbart meget lang. Imidlertid skal spørgsmålet om, hvorvidt sagsbehandlingstiden er rimelig, vurderes på grundlag af omstændighederne i den enkelte sag, herunder sagens betydning for den pågældende, dens kompleksitet, sagsøgerens og de kompetente myndigheders adfærd samt processuelle skridt.

Listen over disse kriterier er ikke udtømmende, og vurderingen af nævnte frists rimelige karakter kræver ikke en systematisk undersøgelse af sagens omstændigheder med henblik på hvert enkelt af kriterierne, når varigheden af proceduren fremstår som begrundet med hensyn til et enkelt kriterium. Sagens kompleksitet kan således anvendes til at begrunde en frist, der ved første øjekast synes for lang. Den rimelige karakter af en frist kan således ikke fastlægges under henvisning til en bestemt maksimumsgrænse, der fastsættes på abstrakt vis, men skal vurderes i hvert enkelt tilfælde under hensyn til sagens omstændigheder.

(jf. præmis 34-38)

3.      En sagsbehandling i en konkurrencesag for Retten, der har varet i mere end fire år og tre måneder, men som er begrundet i de særlige omstændigheder i sagen og navnlig dens faktuelle og juridiske kompleksitet, parternes adfærd og fraværet af perioder med ubegrundet passivitet i hver enkelt trin i sagen, indebærer ikke en tilsidesættelse af artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ì perioden mellem den skriftlige forhandlings afslutning og indledningen af den mundtlige forhandling bliver parternes argumenter bl.a. sammenfattet, sagerne fremmet, tvisterne vurderet i faktisk og retlig henseende og den mundtlige forhandling forberedt. Sager vedrørende Kommissionens anvendelse af konkurrenceretten er i denne henseende mere komplekse end andre typer sager, navnlig med hensyn til længden af den anfægtede afgørelse, sagsakternes omfang og nødvendigheden af at foretage en detaljeret vurdering af mange komplekse faktiske omstændigheder, som ofte strækker sig vidt i tidsmæssig og geografisk henseende. 15 måneder mellem afslutningen af den skriftlige forhandling og indledningen af den mundtlige forhandling er i princippet passende til at behandle sager, som vedrører anvendelsen af konkurrenceretten. Det er i princippet nødvendigt at behandle sager, som er blevet anlagt til prøvelse af den samme afgørelse, som Kommissionen, har truffet under anvendelse af EU-konkurrenceretten, herunder når sagerne ikke er forbundne, parallelt. Den parallelle behandling er bl.a. begrundet i sagernes sammenhæng og i nødvendigheden af at sikre en sammenhæng i analysen og besvarelsen af disse sager. Den parallelle behandling af konnekse sager kan derfor begrunde en forlængelse på en måned for hver yderligere konneks sag af perioden mellem den skriftlige forhandlings afslutning og indledningen af den mundtlige forhandling.

Endvidere blev alle aspekter af den anfægtede beslutning vedrørende sagsøgeren bestridt i sagen, og den rejste komplekse faktuelle og juridiske spørgsmål, som skulle vurderes samlet forud for indledningen af den mundtlige forhandling. I denne henseende var parternes processkrifter særligt lange og ledsaget af omfangsrige bilag, som skulle undergå en grundig behandling og kontrol forud for indledningen af den mundtlige forhandling, navnlig for at vurdere deres bevisværdi og for at belyse de faktiske omstændigheder i sagen fuldstændigt. Der bestod derudover en nær sammenhæng mellem sagen og ni øvrige sager anlagt til prøvelse af beslutningen på flere forskellige sprog. Desuden havde sagsøgte behov for en forholdsvis lang frist for at indlevere en version af duplikken på Den Europæiske Unions Domstols arbejdssprog. Følgelig må det fastslås, at de 25 måneder, der gik mellem afslutningen af den skriftlige forhandling og indledning af den mundtlige forhandling i sagen, ikke var en periode med ubegrundet passivitet i behandlingen af den nævnte sag.

(jf. præmis 34, 63, 64, 66, 67, 69, 70, 74, 76, 79 og 80)