Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 19. august 2014 – Vodafone GmbH mod Bundesrepublik Deutschland

(Sag C-395/14)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vodafone GmbH

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 1 (herefter: »rammedirektivet«) fortolkes således, at en national tilsynsmyndighed, som har pålagt en operatør med stærk markedsposition en forpligtelse til at levere mobiltermineringsydelser, og som under overholdelse af den procedure, der er fastsat i den nævnte bestemmelse i direktivet, har underlagt de herfor forlangte priser en godkendelsespligt, er forpligtet til på ny at gennemføre den i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF fastsatte procedure før hver godkendelse af de priser, der konkret er ansøgt om?

____________

1     EFT L 108, s. 33.