Sag anlagt den 7. juni 2012 - Europa-Kommissionen mod Ungarn
(Sag C-286/12)
Processprog: ungarsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Enegren og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Ungarn
Sagsøgerens påstande
Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv , idet det har vedtaget nationale retsregler, der fastsætter en obligatorisk pensionsalder på 62 år for dommere, offentlige anklagere og notarer, hvilket medfører en ulige behandling på grund af alder, der ikke er begrundet i et legitimt formål, og som under alle omstændigheder ikke er hverken hensigtsmæssig eller nødvendig for at opnå det tilsigtede formål.
Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I henhold til den ungarske lovgivning vedrørende den obligatoriske maksimale aldersgrænse for dommere, offentlige anklagere og notarer, ophører det retsforhold, inden for rammerne af hvilket de pågældende udøver deres erhverv, når de når en bestemt alder - for tiden 62 år - mens de tidligere kunne fortsætte udøvelsen af deres erhverv, indtil de fyldte 70 år. De omtvistede retsregler fastsætter, at det retsforhold, inden for rammerne af hvilket dommere og offentlige anklagere, der har nået den nye maksimale aldersgrænse før den 1. januar 2012, udøver deres erhverv, ophører den 30. juni 2012, og retsforholdet for de dommere og offentlige anklagere, der når denne aldersgrænse mellem den 1. januar og den 31. december 2012, ophører den 31. december 2012. For så vidt angår notarer træder nedsættelsen af den obligatoriske maksimale aldersgrænse i kraft den 1. januar 2014.
Kommissionen har støttet sit traktatbrudssøgsmål på følgende retlige argumenter og anbringender:
For det første finder Kommissionen, at de omtvistede nationale retsregler udgør en ulige behandling på grund af alder som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2000/78, henset til at de behandler de dommere, offentlige anklagere og notarer, der har nået den nye obligatoriske maksimale aldersgrænse, mindre favorabelt end alle andre i beskæftigelse, der ikke har nået denne alder.
For at retsforskrifter, der medfører en ulige behandling på grund af alder, ikke falder ind under forbuddet mod forskelsbehandling, skal de opfylde betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse skal disse retsforskrifter dels være objektivt begrundet i et legitimt formål, dels skal midlerne til at opfylde det pågældende formål være hensigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsprincippet).
I denne henseende har Kommissionen gjort gældende, at de omtvistede retsregler hverken udtrykkeligt fastsætter et legitimt formål eller gør det muligt at udlede et sådant formål af deres indhold, hvilket i sig selv udgør en tilsidesættelse af direktiv 2000/78, henset til at dette forhold vanskeliggør den retlige prøvelse af, om de nationale retsregler er lovlige og proportionale. For så vidt angår lovligheden af de formål, der blev henvist til under den administrative traktatbrudsprocedure, har Kommissionen hævdet, at alene formålene vedrørende socialpolitikken kan anses for at være egnede som begrundelse for en undtagelse til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.
Endelig er de omtvistede nationale retsregler efter Kommissionens opfattelse ikke hverken hensigtsmæssige eller nødvendige for at opnå de angiveligt legitime formål, idet i) overgangsperioden på højst halvandet år er ekstraordinært kort under hensyntagen til den drastiske nedsættelse fra 70 til 62 år af den obligatoriske maksimale aldersgrænse for at kunne være omfattet af det omhandlede retsforhold, og idet ii) overgangsperioden ikke er i overensstemmelse med den generelle pensionsreform, hvorved den almindelige pensionsalder over en periode på otte år mellem 2014 og 2022 hæves fra 62 til 65 år, hvilket om kun to år vil medføre, at den obligatoriske maksimale aldersgrænse for at kunne være omfattet af det omhandlede retsforhold på ny hæves. Følgelig finder Kommissionen, at de omtvistede nationale retsregler skader de berørte dommeres, offentlige anklageres og notarers legitime interesser uforholdsmæssigt meget, og at de går ud over, hvad der er nødvendigt med henblik på at opnå formålet med de nævnte retsregler.
____________1 - EFT L 303, s.16.