Language of document :

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. oktober 2014 – Alexandra Schulz mod Technische Werke Schussental GmbH und Co.KG og Josef Egbringhoff mod Stadtwerke Ahaus GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)

(Forenede sager C-359/11 og C-400/11) 1

(Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF – forbrugerbeskyttelse – det indre marked for elektricitet og naturgas – national lovgivning, som fastsætter indholdet af kontrakter, der indgås med de forbrugere, der er omfattet af den generelle forsyningspligt – den erhvervsdrivendes ensidige ændring af prisen for tjenesteydelsen – information med passende varsel inden denne ændrings ikrafttræden om forudsætningerne for og omfanget af denne)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Alexandra Schulz og Josef Egbringhoff A

Sagsøgte: Technische Werke Schussental GmbH und Co.KG og Stadtwerke Ahaus GmbH

Konklusion

Artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF, sammenholdt med bilag A hertil, og artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF, sammenholdt med bilag A hertil, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter indholdet af elektricitets- og gasforsyningskontrakter, der indgås med forbrugere, der er omfattet af den generelle forsyningspligt, og giver mulighed for at ændre den tarif, der pålægges for denne forsyning, men som ikke sikrer, at forbrugerne informeres med passende varsel inden denne ændrings ikrafttræden samt om grunden til, forudsætningerne for og omfanget af denne ændring.

____________

1 EUT C 311 af 22.10.2011.