Appel iværksat den 16. september 2010 af AstraZeneca AB, AstraZeneca plc til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 1. juli 2010 i sag T-321/05, AstraZeneca AB, AstraZeneca plc mod Europa-Kommissionen
(Sag C-457/10 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: AstraZeneca AB, AstraZeneca plc (ved barristers M. Brealey, QC, M. Hoskins, QC, og D. Jowell og solicitor F. Murphy)
De andre parter i appelsagen: European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA), Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
Rettens dom af 1. juli 2010 i sag T-321/05 ophæves.
Kommissionens beslutning K(2005) 1757 endelig udg. af 15. juni 2005 (sag COMP/A.37.507/F3 - AstraZeneca) annulleres.
Subsidiært nedsættes den bøde, som appellanterne er blevet pålagt ved den anfægtede kommissionsbeslutnings artikel 2, efter Domstolens frie skøn.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne gør gældende, at der er flere retlige fejl i dommen. Disse fejl er sammenfattet under følgende separate overskrifter:
Definitionen af det relevante produktmarked.
Retten har begået en retlig fejl, idet den har stadfæstet de konstateringer, som Kommissionen har foretaget i beslutningen om det relevante produktmarked, og hvorefter protonpumpeinhibitorer (herefter "PPI'er") for perioden 1993-2000 udgør et marked for sig.
Der er fremført to appelanbringender.
Det første anbringende består af to hoveddele. For det første har Retten begået en fejl, idet den undlod at iværksætte en tidsmæssigt korrekt undersøgelse af bevismaterialet og følgelig drog konklusioner om det relevante produktmarked i 1993 på grundlag af konkurrencesituationen mellem PPI'er og H2-blokkere i 2000. For det andet har Retten fejlagtigt overset, at stigningen i anvendelsen af PPI'er skete gradvis, idet den fandt, at ordinerende lægers praksis, der af Retten blev beskrevet som karakteriseret ved "inerti", var irrelevant for markedsafgrænsningen.
Det andet anbringende er, at spørgsmålet vedrørende de samlede omkostninger ved behandlingen af H2-blokkere i modsætning til PPI'er er af grundlæggende betydning for enhver relevans, der tillægger prisforskelle ved markedsafgrænsningen, og at Retten med urette undlod at tage hensyn til de samlede omkostninger ved behandlingen.
Det første tilfælde af misbrug af dominerende stilling vedrørende supplerende beskyttelsescertifikater.
Anbringenderne vedrørende det første tilfælde af misbrug består af to hoveddele. Retten har for det første foretaget en urigtig retsanvendelse ved sin vurdering af hvad, der udgør konkurrence baseret på kvaliteten af ydelserne. Retten har med urette ved sin vurdering af, hvorvidt appellanternes fremstilling over for patentmyndighederne objektivt set var vildledende, forkastet appellanternes rimelige og på god tro baserede opfattelse af dens juridiske rettigheder til det supplerende beskyttelsescertifikat som irrelevant. Der bør være et krav om, at der skal foreligge bevidst bedrageri eller svigagtig adfærd, da manglende gennemsigtighed ikke er tilstrækkeligt til at fastslå misbrug af loven. Retten har for det andet foretaget en urigtig retsanvendelse ved sin vurdering af hvad, der udgør en adfærd, der har til formål at være konkurrencebegrænsede. Retten fastslog med urette, at den blotte omstændighed, at der ansøges om en intellektuel ejendomsret, der kan træde i kraft 5-6 år senere, var en adfærd, der normalt kan anskues som konkurrencebegrænsede, uanset om rettigheden i sidste ende tildeles og/eller håndhæves. Dette skyldes, at adfærden er for afbrudt eller fjern fra det marked, der skulle være påvirket.
Det andet tilfælde af misbrug af dominerende stilling: tilbagekaldelse af markedsføringstilladelser
Anbringenderne vedrørende det andet tilfælde af misbrug består af to hoveddele. Retten har for det første foretaget en urigtig retsanvendelse ved sin vurdering af hvad, der udgør konkurrence baseret på kvaliteten af ydelserne. Retten har med urette fastslået, at udøvelsen af en uindskrænket ret i henhold til fællesskabsretten ikke er en ydelsesbaseret konkurrence.
Retten har for det andet foretaget en urigtig retsanvendelse ved sin vurdering af hvad, der udgør konkurrencebegrænsede adfærd. Retten fastslog med urette, at den blotte udøvelse en lovfæstet rettighed i henhold til fællesskabsretten kan begrænse konkurrencen. Det gøres subsidiært gældende, at hvis Domstolen fandt, at udøvelsen af en rettighed, som følger af fællesskabsretten, i princippet vil kunne føre til misbrug, må der kræves mere for at fastslå misbrug end blot en tendens til konkurrenceforvridning. Appellanterne har gjort gældende, at Kommissionen bør pålægges at godtgøre, at udøvelsen af en gyldigt tildelt rettighed havde til følge at udelukke enhver effektiv konkurrence. Dette ville svare til betingelserne i sager om udstedelse af tvangslicenser, som det andet tilfælde af misbrug faktisk vedrører.
Bøder
Retten har foretaget en urigtig anvendelse af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17
1, derved at den har lagt Kommissionens fastsættelse af bøden uprøvet til grund og ikke har taget tilstrækkelig hensyn til, at de påståede misbrug var af ny karakter, at der ikke forelå faktiske virkninger for konkurrencen, såvel som til andre formildende omstændigheder.