RETTENS DOM (Sjette Afdeling)
7. september 2017 (*)
»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket Vermögensmanufaktur – absolutte registreringshindringer – beskrivende karakter – manglende fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009«
I sag T-374/15,
VM Vermögens-Management GmbH, Düsseldorf (Tyskland), ved advokaterne T. Dolde og P. Homann,
sagsøger,
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved S. Hanne, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten,
DAT Vermögensmanagement GmbH, Baldham (Tyskland), ved advokat H.-G. Stache,
angående et søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. april 2015 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 418/2014-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem DAT Vermögensmanagement og VM Vermögens-Management,
har
RETTEN (Sjette Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, G. Berardis, og dommerne S. Papasavvas og O. Spineanu-Matei (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig M. Marescaux,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 9. juli 2015,
under henvisning til EUIPO’s svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 21. september 2015,
under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 30. september 2015,
under henvisning til ændringen af sammensætningen af Rettens afdelinger,
under henvisning til omfordelingen af sagen til Sjette Afdeling og til en ny refererende dommer,
under henvisning til EUIPO’s skrivelse af 15. november 2016, der blev tilført sagsakterne ved beslutning af 28. november 2016, og til sagsøgerens og intervenientens bemærkninger til denne skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor henholdsvis den 13. og den 12. december 2016,
efter retsmødet den 8. marts 2017, hvori intervenienten ikke deltog,
afsagt følgende
Dom (1)
I. Tvistens baggrund
1 Den 18. december 2009 indgav sagsøgeren, VM Vermögens-Management GmbH, en ansøgning om registrering af et EU-varemærke til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).
2 Det varemærke, der søgtes registreret, var ordtegnet Vermögensmanufaktur.
3 De tjenesteydelser, som registreringsansøgningen vedrører, henhører under klasse 35 og 36 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og er for hver af disse klasser beskrevet på følgende måde:
– klasse 35: »annonce- og reklamevirksomhed; forretningsledelse; forretningsadministration; varetagelse af kontoropgaver«
– klasse 36: »forsikringsvirksomhed; finansiel virksomhed; valutarisk virksomhed; formueforvaltning, formuerådgivning; ejendomsmæglervirksomhed«.
4 Den 8. februar 2011 blev EU-varemærkeansøgningen offentliggjort i EF-Varemærketidende nr. 26/2011. Den 18. maj 2011 blev det omhandlede varemærke registreret under nr. 8770042.
5 Den 30. juli 2012 indgav intervenienten, DAT Vermögensmanagement GmbH, en begæring til EUIPO om, at det omtvistede varemærke blev erklæret ugyldigt for samtlige de tjenesteydelser, for hvilke det var blevet registreret. Til støtte for begæringen fremlagde intervenienten bilag 1-6, der er nævnt i punkt 3 i den afgørelse af 29. april 2015 (herefter »den anfægtede afgørelse«), hvorved Femte Appelkammer ved EUIPO gav intervenienten medhold i klagen.
6 Den ugyldighedsgrund, der blev påberåbt til støtte for begæringen, var den, der er omfattet af artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra b) og c).
7 Den 15. januar 2013 indgav sagsøgeren sine bemærkninger, dateret den 9. januar 2013, og fremsatte krav om, at ugyldighedsbegæringen blev forkastet i sin helhed. I denne forbindelse fremlagde sagsøgeren bilag 1-17, der er nævnt i den anfægtede afgørelses punkt 5.
8 Den 7. juni 2013 indgav intervenienten sine bemærkninger til sagsøgerens bemærkninger af 15. januar 2013 (herefter »bemærkningerne af 7. juni 2013«) og fremlagde bilag 7-25, der er nævnt i den anfægtede afgørelses punkt 3. Intervenienten anmodede endvidere om forlængelse af fristen for fremlæggelse af de supplerende beviser, som denne havde anmodet om indsigt i hos Deutsches Patent- und Markenamt (den tyske patent- og varemærkemyndighed), men endnu ikke modtaget.
[udelades]
10 Den 23. august 2013 indgav intervenienten nye bemærkninger (herefter »bemærkningerne af 23. august 2013«) sammen med bilag 26-30, der er nævnt i den anfægtede afgørelses punkt 3. Annullationsafdelingen betegnede fejlagtigt disse bemærkninger fra intervenienten som sagsøgerens bemærkninger og forkyndte dem som sådanne for intervenienten den 2. september 2013. Annullationsafdelingen meddelte ligeledes de to parter, at procedurens kontradiktoriske fase var afsluttet. Samme dag annullerede annullationsafdelingen sin tidligere meddelelse vedrørende sagsøgeren, idet den havde opdaget sin fejl.
11 Den 14. oktober 2013 underrettede EUIPO sagsøgeren om afslaget på den anmodning om forlængelse af fristen, som intervenienten havde indgivet den 7. juni 2013, idet denne ikke havde begrundet anmodningen og ikke havde taget hensyn til bemærkningerne af 23. august 2013. EUIPO præciserede, at en kopi af intervenientens bemærkninger af 23. august 2013 blev udleveret udelukkende til orientering.
[udelades]
14 Den 10. december 2013 forkastede annullationsafdelingen ugyldighedsbegæringen i sin helhed. Den begrundede i det væsentlige sin afgørelse bl.a. med den omstændighed, at det tyske ord »Manufaktur« ikke havde en konkret betydning for så vidt angår de omfattede tjenesteydelser på grund af disses immaterielle karakter. Derfor havde sammensætningen af det tyske ord »Vermögen« med det tyske ord »Manufaktur« ifølge annullationsafdelingen fornødent særpræg på datoen for indgivelsen af ansøgningen om registrering af det omtvistede varemærke (herefter »den relevante dato«) og var ikke af en art, der beskrev tjenesteydelserne.
15 Den 5. februar 2014 indgav intervenienten en klage til EUIPO over annullationsafdelingens afgørelse i medfør af artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009. Den 10. april 2014 indgav intervenienten et indlæg med begrundelsen for klagen og fremlagde de dokumenter, der er nævnt i den anfægtede afgørelses punkt 8. Den 25. juni 2014 indgav sagsøgeren sine bemærkninger og fremlagde de dokumenter, der er nævnt i den anfægtede afgørelses punkt 9.
16 Femte Appelkammer ved EUIPO gav med den anfægtede afgørelse medhold i intervenientens klage. For det første var appelkammeret af den opfattelse, at de af sagsøgeren og intervenienten fremlagte dokumenter blot var beviser, der supplerede og konkretiserede de beviser, der allerede var blevet fremlagt, og at det derfor accepterede dem efter eget skøn. For det andet var appelkammeret af den opfattelse, at det omtvistede varemærke var beskrivende og ikke havde fornødent særpræg. Appelkammeret annullerede derfor annullationsafdelingens afgørelse og erklærede det omtvistede varemærke ugyldigt.
[udelades]
III. Parternes påstande
18 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
[udelades]
20 EUIPO har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
21 Intervenienten har ikke formelt nedlagt påstande i svarskriftet.
IV. Retlige bemærkninger
A. Påstanden om annullation af den anfægtede afgørelse
[udelades]
1. Det tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009
24 Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at appelkammeret med urette fastslog, at det omtvistede varemærke var beskrivende for de tjenesteydelser, det omfattede, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009. Appelkammerets argumenter er for det første baseret på en fejl for så vidt angår definitionen af den relevante kundekreds og for det andet på en fejlagtig bedømmelse for så vidt angår opfattelsen af det omtvistede varemærke såvel i dets helhed som på grundlag af dets enkelte bestanddele.
25 EUIPO og intervenienten har anfægtet sagsøgerens argumenter.
[udelades]
b) Opfattelsen af det omtvistede varemærke
[udelades]
2) Betydningen af det tyske ord »Manufaktur«
40 Appelkammeret har i den anfægtede afgørelses punkt 25 i det væsentlige anført – idet det henviste til den elektroniske udgave af den tyske ordbog Duden og på grund af en åbenbar skrivefejl undlod at gengive ordet »høj« – at det tyske ord »Manufaktur« er udledt af det latinske ord »manus« (hånd) og »facere« (gøre) og betegner en lille industri- eller handelsvirksomhed, hvori specielt udviklede varer blev fremstillet i hånden helt eller delvist, hvilket medførte en høj kvalitet.
41 Selv om det er ubestridt, at det tyske ord »Manufaktur« henviser til et sted, hvor der fremstilles varer, har sagsøgeren anfægtet, at dette ord på den relevante dato har kunnet dels omfatte en virksomhed, der leverer tjenesteydelser, dels henvise til individualiserede tjenesteydelser af høj kvalitet.
42 For det første fastslog appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 27 for så vidt angår anvendelsen af det tyske ord »Manufaktur« i forhold til tjenesteydelser, at intervenienten på overbevisende vis havde godtgjort, at en sådan anvendelse var mulig på den relevante dato, herunder for finansielle tjenesteydelser. Appelkammeret citerede således de tyske ordsammenstillinger »Finanzmanufaktur« og »Kreditmanufaktur« (herefter henholdsvis »sammenstillingen »Finanzmanufaktur«« og »sammenstillingen »Kreditmanufaktur««).
43 Det bemærkes, at intervenienten i tilknytning til bemærkningerne af 7. juni 2013 har fremlagt en række beviser, der er nævnt i den anfægtede afgørelses punkt 3, som godtgør, at det tyske ord »Manufaktur« på den relevante dato blev anvendt i forbindelse med tjenesteydelser, navnlig de finansielle. Intervenienten har således fremlagt bilag 10, 11 og 18-21, hvoraf fremgår, at sammenstillingen »Finanzmanufaktur« og sammenstillingen »Kreditmanufaktur« blev anvendt lang tid før denne dato.
44 Sagsøgeren har imidlertid gjort gældende, at der skal tages hensyn til den omstændighed, at den relevante kundekreds er sammensat af den brede offentlighed, selv om bilag 10, 11 og 20 til bemærkningerne af 7. juni 2013 stammer fra finanspressen, og bilag 18 og 19 hidrører fra engelske specialskrifter oversat til tysk. Med hensyn hertil skal det for det første tages i betragtning, at den omstændighed, at det tyske ord »Manufaktur« forekommer i specialpressen, ikke betyder, at den relevante kundekreds ikke er i stand til at opfatte forbindelsen mellem dette ord og tjenesteydelser. Med hensyn til de omfattede tjenesteydelser i klasse 35 og 36 kan det nemlig antages, at den relevante kundekreds, selv om den delvist er sammensat af den brede offentlighed (jf. præmis 36 og 37 ovenfor), læser specialpressen, navnlig finanspressen. For det andet fremgår det ikke af bilag 18 og 19 til bemærkningerne af 7. juni 2013, at der er tale om oversættelser. Under alle omstændigheder anvendes ordet »Manufaktur« i disse dokumenter, der er skrevet på tysk, i sammenhæng med tjenesteydelser.
45 Sagsøgerens argument, hvorefter sammenstillingen »Finanzmanufaktur« i bilag 11 og 17 til bemærkningerne af 7. juni 2013 var skrevet i anførselstegn eller anvendt som firmanavn, hvilket havde været til hinder for godtgørelse af sammenstillingens beskrivende karakter, har desuden ingen relevans. Spørgsmålet vedrører nemlig det forhold, om det tyske ord »Manufaktur« på den relevante dato kunne anvendes i forhold til tjenesteydelser. Det fremgår af de nævnte bilag, at dette endvidere var tilfældet for de finansielle tjenesteydelser. Argumentet om, at den tyske ordsammenstilling »Vermögensmanufaktur« (herefter »sammenstillingen »Vermögensmanufaktur««) ikke indgår i de nævnte eksempler, og at betydningen af de tyske udtryk »Finanz« og »Kredit«, der anvendes sammen med det tyske ord »Manufaktur«, er mere konkret end betydningen af det tyske ord »Vermögen«, der anvendes sammen med det sidstnævnte udtryk »Kredit«, har af samme grund ingen relevans.
46 Det skal derfor fastslås, at appelkammeret med rette i den anfægtede afgørelses punkt 27 kunne antage, at det tyske ord »Manufaktur« på den relevante dato kunne forbindes med tjenesteydelser.
47 For det andet fastslog appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 27 for så vidt angår anvendelsen af det tyske ord »Manufaktur« i forhold til individualiserede tjenesteydelser af høj kvalitet, at intervenienten på overbevisende vis havde godtgjort, at en sådan anvendelse fandt sted på den relevante dato.
48 Det er sagsøgerens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at det tyske ord »Manufaktur« indebærer et løfte om individualiserede varer af høj kvalitet. Denne argumentation må imidlertid forkastes.
49 Appelkammeret har nemlig for det første for så vidt angår henvisningen til høj kvalitet i den anfægtede afgørelses punkt 25 i det væsentlige præciseret, at det tyske ord »Manufaktur« ifølge den elektroniske udgave af den tyske ordbog Duden betyder en lille virksomhed, hvori specielt udviklede varer blev fremstillet i hånden helt eller delvist, hvilket medførte en høj kvalitet (jf. præmis 40 ovenfor). Sagsøgeren har ikke rejst tvivl om denne definition i den nævnte ordbog. Selv om appelkammeret ikke har præciseret, at definitionen eksisterede på den relevante dato, skal det bemærkes, at både sagsøgeren og intervenienten har fremlagt uddrag af den elektroniske udgave af den tyske ordbog Duden fra 2012, der omfattede en definition af det tyske ord »Manufaktur«, der er identisk med den definition, som appelkammeret lagde til grund med tilføjelse af udtrykket »høj«. Det fremgår desuden af en sammenligning af sjette og syvende papirudgave af den tyske ordbog Duden fra henholdsvis 2006 og 2011, at henvisningen til høj kvalitet er blevet tilføjet i den anden af disse udgaver. Ligesom EUIPO gjorde, bør der derfor tages hensyn til den omstændighed, at udviklingen af et udtryks betydning sker fortløbende, og at en ny udgave af en ordbog omfatter tid til forberedelse og redigering, hvorfor det må antages, at udviklingen af betydningen af det tyske ord »Manufaktur« nødvendigvis er sket lang tid før 2011.
50 For det andet hvad angår henvisningen til individualiserede varer udtrykte definitionen – for så vidt som det er ubestridt, at det tyske ord »Manufaktur« på den relevante dato henviste til manuelt arbejde – den opfattelse, at fremstillingen var mere individualiseret end ved en fabriks- og samlebåndsproduktion. I bilag 10 til bemærkningerne af 7. juni 2013, der består af en presseartikel fra 15. juni 2009, nævnes endvidere den tyske ordsammenstilling »Finanzmanufakturen« med association til forskellen mellem dels en fabriks- og samlebåndsproduktion, dels en manuel fremstilling. Desuden fremgår ideen om udvikling af manuel fremstilling henimod fabriksproduktion og dermed samlebåndsproduktion, der er mindre individualiseret, ligeledes af bilag 21 til bemærkningerne af 7. juni 2013, hvilket bilag er dateret i 2007, og hvori nævnes de tyske udtryk »Industrialisierung der Kreditprozesse« (industrialisering af kreditprocesserne), »Die Kreditmanufaktur als Ausgangsbasis« (manuelt tildelt kredit som udgangspunkt) og »Von der Kreditmanufaktur zur Kreditfabrik« (fra manuelt tildelt kredit til kreditfabrik). Af bilag 18 og 19 til bemærkningerne af 7. juni 2013, der indeholder oplysninger fra årene 1927 og 1981, fremgår endelig ideen om en produktion, der er yderligere individualiseret, og som bankerne bør tilbyde, hvorefter bankerne i det væsentlige ikke bør være centre for finansiel mellemkomst, men kreditgivere.
51 På baggrund af ovenstående betragtninger skal det konkluderes, at der foreligger beviser af både ældre og yngre dato end den relevante dato, som bekræfter den definition af det tyske ord »Manufaktur«, der blev lagt til grund i den anfægtede afgørelse. Med hensyn hertil bemærkes, at Domstolen flere gange har fastslået, at der kan tages hensyn til oplysninger, der – selv om de vedrørte tiden efter datoen for ansøgningen om registrering – gav mulighed for at drage konklusioner om situationen, sådan som den forelå på netop denne dato, uden at der derved var tale om en retlig fejl (jf. dom af 6.3.2014, Pi-Design m.fl. mod Yoshida Metal Industry, C-337/12 P – C-340/12 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:129, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis; jf. endvidere i denne retning kendelse af 5.10.2004, Alcon mod KHIM, C-192/03 P, EU:C:2004:587, præmis 41).
52 Appelkammeret foretog derfor ikke et fejlskøn, da det i det væsentlige konkluderede, at selv om det tyske ord »Manufaktur« i dets oprindelige betydning ganske vist betegnede en virksomhed, hvor varerne på den relevante dato blev fremstillet manuelt, henviste dette ligeledes til opfattelsen af en individualiseret fremstilling af høj kvalitet og kunne anvendes i forhold til tjenesteydelser.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Sjette Afdeling):
1) Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.
2) VM Vermögens-Management GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.
3) DAT Vermögensmanagement GmbH bærer sine egne omkostninger.
Berardis | Papasavvas | Spineanu-Matei |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 7. september 2017.
Underskrifter