Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 6. juli 2017 – Green Network SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato m.fl.

(Sag C-407/17)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Green Network SpA

Sagsøgte: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato, Autorità per l’Energia Elettrica il Gas e il Sistema Idrico og Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni

Præjudicielle spørgsmål

Er »formålet« med det »almindelige« direktiv 2005/29/EF 1 , der anses for at være et »sikkerhedsnet« for forbrugerbeskyttelse, og navnlig »tiende betragtning« til og artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 3, i samme direktiv til hinder for en national lovgivning, hvorefter vurderingen af overholdelsen af de specifikke forpligtelser, der med henblik på beskyttelse af brugeren er fastsat i de sektorspecifikke direktiver 2009/72/EF 2 og 2009/73/EF 3 , henhører under anvendelsesområdet for det almindelige direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis, hvilket bevirker, at den sektorspecifikke myndighed – her AEEGSI – udelukkes fra at iværksætte sanktioner mod en tilsidesættelse af det sektorspecifikke direktiv i alle de tilfælde, hvor denne tilsidesættelse ligeledes ville kunne udgøre en ukorrekt eller urimelig handelspraksis?

Skal specialitetsprincippet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF forstås som et princip, der regulerer forholdene mellem lovgivninger (almindelig lovgivning og særlovgivning), forholdene mellem bestemmelser (almindelige bestemmelser og særbestemmelser) eller forholdene mellem de uafhængige myndigheder, der er bemyndiget til at regulere og føre tilsyn med deres områder?

Kan begrebet »uoverensstemmelse« i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF anses for alene at vedrøre tilfælde af radikal modstrid mellem bestemmelserne i lovgivningen om urimelig handelspraksis og andre EU-retlige bestemmelser, som regulerer sektorbaserede aspekter af handelspraksis, eller er det tilstrækkeligt, at de pågældende bestemmelser fastsætter en ordning, der adskiller sig fra lovgivningen om urimelig handelspraksis, hvorved der opstår en uoverensstemmelse mellem reglerne i relation til et konkret tilfælde?

Henviser begrebet fællesskabsbestemmelser i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF kun til bestemmelserne i EU-retlige forordninger og direktiver samt til bestemmelser, der direkte gennemfører disse, eller omfatter det også den lovgivning og de retsforskrifter, der gennemfører de EU-retlige principper?

Er specialitetsprincippet i »tiende betragtning« til og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF, artikel 37 i direktiv 2009/72/EF og artikel 41 i direktiv 2009/73/EF til hinder for, at de nationale gennemførelsesbestemmelser fortolkes således, at det antages, at den almindelige lovgivning om urimelig handelspraksis altid skal finde anvendelse, hver gang der i en reguleret sektor, der er kendetegnet ved en »forbrugerorienteret« sektorordning, og hvor den sektorspecifikke myndighed er tildelt kompetence til at fastsætte regler og sanktioner, udvises en adfærd svarende til begrebet »aggressiv handelspraksis« som omhandlet i artikel 8 og 9 i direktiv 2005/29/EF eller former for handelspraksis, »som under alle omstændigheder anses som urimelige« i henhold til bilag I til direktiv 2005/29/EF, selv hvor der eksisterer en udtømmende sektorregulering, der er vedtaget for at beskytte forbrugerne og baseret på EU-retlige bestemmelser, der regulerer samme »aggressive handelspraksis«, og former for handelspraksis, »som under alle omstændigheder anses som urimelige«, eller under alle omstændigheder samme »ukorrekte eller urimelige handelspraksis«?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.5.2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT 2005, L 149, s. 22).

2     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13.7.2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT 2009, L 211, s. 55).

3     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.7.2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT 2009, L 211, s. 94).