Language of document :

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. juli 2013 – Fédération internationale de football association (FIFA) mod Europa-Kommissionen, Kongeriget Belgien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-205/11 P) 1

(Appel – audiovisuelle medietjenester – direktiv 89/552/EØF – artikel 3a – foranstaltninger iværksat af Det Forenede Kongerige vedrørende vigtige begivenheder for samfundet i denne medlemsstat – verdensmesterskabet i fodbold – foranstaltninger erklæret for forenelig med fællesskabsretten – begrundelse – artikel 43 EF, 49 EF og 86 EF – ejendomsret)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Fédération internationale de football association (FIFA) (ved advokaterne A. Barav og D. Reymond)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved E. Montagui og N. Yerrell, som befuldmægtigede, bistået af barrister M. Gray), Kongeriget Belgien (ved C. Pochet, M.J.-C. Halleux, som befuldmægtigede, bistået af advocaten A. Joachimowicz og J. Stuyck) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Ossowski og J. Beeko, som befuldmægtigede, bistået af T. de la Mare, QC)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. februar 2011 i sag T-68/08, Fédération internationale de football association (FIFA) mod Europa-Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for appellantens påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2007/730/EF af 16. oktober 2007, hvorved de foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har iværksat i medfør af artikel 3a, stk. 1, i Rådets direktiv 89/552/EF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, blev erklæret for forenelige med fællesskabsretten

Konklusion

Appellen forkastes.

Fédération internationale de football association (FIFA) betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 232 af 6.8.2011.