Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 16. december 2008 - Budějovický Budvar mod KHIM - Anheuser-Busch (BUD)

(Forenede sager T-225/06, T-255/06, T-257/06 og T-309/06) 1

(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om BUD som EF-ord- og figurmærke - betegnelserne "bud" - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Budějovický Budvar, národní podnik (Česke Budějovice, Den Tjekkiske Republik) (ved avocats F. Fajgenbaum og C. Petsch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Anheuser-Busch, Inc. (Saint Louis, Missouri, De Forenede Stater) (først ved avocats V. von Bomhard, A. Renck, B. Goebel og A. Pohlmann, derefter ved avocats von Bomhard, Renck og Goebel)

Sagernes genstand

Påstande om annullation af afgørelser truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) den 14. juni 2006 (sag R 234/2005-2), den 28. juni 2006 (sag R 241/2005-2 og sag R 802/2004-2) og den 1. september 2006 (sag R 305/2005-2) vedrørende indsigelsessager mellem Budějovický Budvar, národní podnik og Anheuser-Busch, Inc.

Konklusion

1)    Sagerne T-225/06, T-255/06, T-257/06 og T-309/06 forenes med henblik på dommen.

2)    Afgørelserne, der er truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) den 14. juni 2006 (sag R 234/2005-2), den 28. juni 2006 (sagerne R 241/2005-2 og R 802/2004-2) og den 1. september 2006 (sag R 305/2005-2) vedrørende indsigelsessager mellem Budějovický Budvar, národní podnik og Anheuser-Busch, Inc., annulleres.

3)    Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af omkostningerne for Budějovický Budvar, národní podnik.

4)    Anheuser-Busch bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af omkostningerne for Budějovický Budvar, národní podnik.

____________

1 - EUT C 261 af 28.10.2006.