Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 29. marts 2016 – Biedrība »Autortiesību un komunicēšanās konsultāciju aģentūra/Latvijas Autoru apvienība« mod Konkurences padome

(Sag C-177/16)

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākā tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Biedrība »Autortiesību un komunicēšanās konsultāciju aģentūra/Latvijas Autoru apvienība«

Sagsøgt: Konkurences padome

Præjudicielle spørgsmål

Finder artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse i en tvist vedrørende de takster, som er fastsat af en national forvaltningsorganisation for ophavsrettigheder, hvis den pågældende organisation ligeledes opkræver vederlag for udenlandske ophavsmænds værker, og hvis de af organisationen fastsatte takster kan modvirke anvendelsen af disse værker i den omhandlede medlemsstat?

Med henblik på fastlæggelse af begrebet urimelige priser i artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på området for forvaltning af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder, er det da formålstjenligt og tilstrækkeligt at foretage en sammenligning mellem priserne (taksterne) på det pågældende marked og priserne (taksterne) på beslægtede markeder, og i så fald i hvilke tilfælde?

Med henblik på fastlæggelse af begrebet urimelige priser i artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på området for forvaltning af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder, er det da formålstjenligt og tilstrækkeligt at anvende det af bruttonationalproduktet afledte indeks for købekraftsparitet?

Skal sammenligningen af taksterne foretages for hvert af de forskellige segmenter heraf eller ud fra et gennemsnit af taksterne?

Hvornår skal forskellen i de takster, der undersøges med henblik på at vurdere, om de udgør urimelige priser i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, anses for at være væsentlig, således at det påhviler den økonomiske aktør, som har en dominerende stilling, at godtgøre, at vedkommendes takster er rimelige?

Hvilke oplysninger kan det med rimelighed forventes, at den økonomiske aktør tilvejebringer for at godtgøre rimeligheden af taksterne vedrørende de værker, der er omfattet af ophavsret inden for rammerne af artikel 102, [stk. 2,] litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis omkostningerne forbundet med disse værker ikke kan fastslås på samme måde som ved materielle produkter? Er der alene tale om de administrationsomkostninger, som forvaltningsorganisationen for ophavsrettigheder har afholdt?

I tilfælde af overtrædelse af konkurrenceretten, skal de vederlag, som en forvaltningsorganisation for ophavsrettigheder har udbetalt til ophavsmændene, da ikke medregnes i den pågældende økonomiske aktørs omsætning i forbindelse med fastsættelsen af en bøde?

____________