Language of document :

Sag anlagt den 22. november 2011 - Anbouba mod Rådet

(Sag T-592/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Issam Anbouba (Homs, Syrien) (ved advokaterne M.-A. Bastin og J.-M.- Salva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Sagen antages til realitetsbehandling i sin helhed.

Samtlige anbringender tiltrædes.

Det tillades, at den foreliggende sag forenes med sag T-563/11.

Det fastslås, at de anfægtede retsakter kan annulleres delvist, idet den del af retsakterne, der skal annulleres, kan udskilles fra helheden.

Som følge heraf:

Rådets afgørelse 2011/685/FUSP af 13. oktober 2011 og Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 annulleres delvist, således at udpegelsen af Issam Anbouba og henvisningen til, at han støtter det nuværende styre i Syrien, fjernes.

Subsidiært: Rådets afgørelse 2011/685/FUSP af 13. oktober 2011 og Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres.

Subsidiært fastslås, at disse afgørelser og forordningen ikke finder anvendelse på Issam Anbouba, og der træffes bestemmelse om, at hans navn og henvisningen fjernes fra listen over personer, der er omfattet af Den Europæiske Unions sanktioner.

Rådet tilpligtes foreløbigt at betale en euro i erstatning for den lidte økonomiske og ikke-økonomiske skade som følge af udpegelsen af Issam Anbouba som en person, der støtter det nuværende styre i Syrien.

Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er anført i sag T-563/11, Anbouba mod Rådet.

____________