Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. april 2013 - Asociaţia ACCEPT mod Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Bucureşti - Rumænien)

(Sag C-81/12) 

(Socialpolitik - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - direktiv 2000/78/EF - artikel 2, stk. 2, litra a), artikel 10, stk. 1, og artikel 17 - forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering - begrebet "faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling" - bevisbyrdens overgang - effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner - person, der præsenterer sig og i offentlighedens opmærksomhed opfattes som formanden for en professionel fodboldklub - offentlige udtalelser, som udelukker ansættelsen af en fodboldspiller, der fremstilles som homoseksuel)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Asociaţia ACCEPT

Sagsøgt: Consiliul Naţional pentru Combaterea Discriminării

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Curtea de Apel Bucureşti - fortolkning af artikel 2, stk. 2, litra a), artikel 10, stk. 1, og artikel 17 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) - kriterier for udvælgelse af ansatte i en fodboldklub, som er udtryk for forskelsbehandling, og som er knyttet til seksuel orientering - direktivets anvendelse ved diskriminerende erklæringer i pressen i mangel af en egentlig ansættelsesprocedure - faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling - bevisbyrde - ordning med sanktioner, som finder anvendelse ved manglende overholdelse af bestemmelserne - lovligheden af en national lovgivning, som er til hinder for anvendelsen af en bødestraf efter udløbet af en forældelsesfrist på seks måneder - pligt til at pålægge en sanktion, der er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning

Konklusion

Artikel 2, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at faktiske omstændigheder som dem, der ligger til grund for tvisten i hovedsagen, kan betegnes som "faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling" for så vidt angår en professionel fodboldklub, når de omhandlede udtalelser hidrører fra en person, der præsenterer sig og såvel i medierne som i offentligheden bliver opfattet som denne klubs formand uden nødvendigvis at have rets- og handleevne til at binde eller repræsentere klubben på området for ansættelse.

Artikel 10, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at i tilfælde, hvor faktiske omstændigheder som dem, der ligger til grund for tvisten i hovedsagen, kan betegnes som "faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling" på grundlag af seksuel orientering i forbindelse med en professionel fodboldklubs ansættelse af spillere, leder bestemmelsen om bevisbyrdens overgang i artikel 10, stk. 1, i direktiv 2000/78 ikke til et krav om bevis, der umuligt kan føres uden at krænke retten til respekt for privatliv.

Artikel 17 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter, hvorefter det i tilfælde, hvor det konstateres, at der er sket forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i dette direktivs forstand, kun er muligt at udstede en advarsel som den i hovedsagen omhandlede, når denne konstatering har fundet sted efter udløbet af en forældelsesfrist på seks måneder, der regnes fra det tidspunkt, hvor handlingerne fandt sted, hvis en sådan forskelsbehandling i henhold til disse retsforskrifter ikke sanktioneres efter samme materielle og processuelle betingelser, der indebærer, at sanktionen er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om dette er tilfældet for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede retsforskrifter, og i givet fald i videst muligt omfang at fortolke den nationale ret i lyset af direktivets ordlyd og formål og at fremkalde det med direktivet tilsigtede resultat.

____________

¹ - EUT C 126 af 28.4.2012.