Language of document :

Appel iværksat den 16. maj 2017 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 7. marts 2017 i sag T-194/13, United Parcel Service mod Europa-Kommissionen

(Sag C-265/17 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved T. Christoforou, N. Khan, H. Leupold og A. Biolan, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: United Parcel Service Inc. og FedEx Corp.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Sagen hjemvises til Retten.

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)    Den appellerede dom indeholder en fejl, idet det heri fastslås, at Kommissionen var forpligtet til at fremlægge den endelige udgave af sin priskoncentrationsmodel for UPS, inden den vedtog afgørelsen.

2)    Selv hvis Kommissionens manglende fremlæggelse af den endelige udgave priskoncentrationsmodelsen for UPS før vedtagelsen af afgørelsen kunne tilsidesætte UPS’ ret til forsvar, indeholder den appellerede dom en fejl i sin kvalificeringen af den bevismæssige karakter af priskoncentrationsmodelen, og dermed indeholder den appellerede dom en fejl ved det retlige kriterium, der blev anvendt ved fastlæggelsen af, at afgørelsen skulle annulleres.

3)    Selv hvis der under de forelæggende omstændigheder kunne forelægge en tilsidesættelse af UPS’ ret til forsvar, indeholder den appellerede dom en fejl, idet der heri ikke tages stilling til det af Kommissionen anførte om, at UPS’ anbringende var ugrundet, og at UPS kunne forstå priskoncentrationsmodelsen.

4)    Under alle omstændigheder kunne konklusionerne i den appellerede dom ikke begrunde annullationen af afgørelsen.

____________