Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Verona (Italien) den 30. august 2013 – Shamim Tahir mod Ministero dell’Interno og Questura di Verona

(Sag C-469/13)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Verona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Shamim Tahir

Sagsøgte: Ministero dell’Interno og Questura di Verona

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/109 1 fortolkes således, at betingelsen i direktivets artikel 4, stk. 1, om, at opholdet skal have været lovligt og uden afbrydelse i fem år i medlemsstaten, og hvis opfyldelse skal dokumenteres i forbindelse med indgivelse af ansøgningen om opholdstilladelse for fastboende udlændinge, også kan gælde for en anden person end ansøgeren, som har familiemæssig tilknytning til vedkommende i henhold til direktivets artikel 2, litra e)?

Skal artikel 13, første punktum, i direktiv 2003/109 fortolkes således, at der blandt de gunstigere vilkår for medlemsstaternes udstedelse af permanente eller tidsubegrænsede EF-opholdstilladelser for fastboende udlændinge også er det vilkår, hvorefter de i direktivets artikel 2, litra e), definerede familiemedlemmer til den, der allerede har opnået status som fastboende udlænding, også kan opfylde betingelsen for tildeling af status som fastboende udlænding ved at påberåbe sig referencepersonens lovlige ophold uden afbrydelser i fem år i den pågældende stat, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, uafhængigt af varigheden af ansøgerens ophold i den medlemsstat, hvor ansøgningen indgives?

____________

1     Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.11.2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, EUT L 16, s. 44.