Language of document : ECLI:EU:C:2014:2060

Forenede sager C-358/13 og C-181/14

Markus D. og G.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)

»Humanmedicinske lægemidler – direktiv 2001/83/EF – anvendelsesområde – fortolkning af begrebet »lægemiddel« – rækkevidden af kriteriet vedrørende egnetheden til at påvirke de fysiologiske funktioner – produkter bestående af urter og cannabinoider – ikke omfattet«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. juli 2014

Tilnærmelse af lovgivningerne – humanmedicinske lægemidler – direktiv 2001/83 – kvalificering af et produkt som lægemiddel efter funktion – kriterier – egnethed til at medføre nyttige virkninger, direkte eller indirekte, på menneskers sundhed

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83, som ændret ved direktiv 2004/27, art. 1, nr. 2), og art. 4, stk. 4]

Artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv 2001/83 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved direktiv 2004/27, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke omfatter stoffer, der alene påvirker de fysiologiske funktioner, uden at de er egnede til at medføre nyttige virkninger, direkte eller indirekte, på menneskers sundhed, som alene indtages for at fremkalde en rustilstand, og som dermed er sundhedsskadelige for mennesker.

(jf. præmis 50 og domskonkl.)