Appel iværksat den 6. juli 2017 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 30. marts 2017 i sag T-112/15, Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-341/17 P)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos, A. Vasilopoulou og E. Leftheriotou, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom afsagt af Retten den 30. marts 2017 i sag Τ-112/15, ophæves, for så vidt som Europa-Kommissionen blev frifundet i Den Hellenske Republiks søgsmål.

Den Hellenske Republiks søgsmål anlagt den 2. marts 2015 antages til realitetsbehandling.

Kommissionens afgørelse 2014/950/ΕU af 19. december 2014 annulleres, for så vidt som visse udgifter, som Den Hellenske Republik har afholdt inden for sektoren for arealrelateret støtte, udelukkes fra EU-finansiering for ansøgningsåret 2008, svarende til:

a) 10% af de samlede udgifter, der blev afholdt for støtte relateret til græsarealer.

b) 5% af de samlede udgifter, der blev afholdt til tilknyttet tillægsstøtte

c) 5% af de samlede udgifter, der blev afholdt i sektoren for udvikling af landdistrikterne.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har Den Hellenske Republik fremsat seks appelanbringender:

Hvad angår den del af den appellerede dom, som vedrører det første anbringende i første instans om en finansiel korrektion på 10% vedrørende støtte forbundet med arealer anvendt til græsarealer (den appellerede doms præmis 23-106) fremsættes tre appelanbringender.

Første appelanbringende vedrører en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr.796/2004 af 21. april 2004 hvad angår definitionen af græsarealer, en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 296 TEUF og en utilstrækkelig og uegnet begrundelse af den appellerede dom.

Det andet appelanbringende vedrører en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 296 TEUF og/eller en utilstrækkelig begrundelse af den appellerede dom, for så vidt som Den Hellenske Republiks anbringender om, at begrundelsen for Kommissionens afgørelse var ulovlig, blev forkastet.

Endvidere gøres det med det tredje appelanbringende gældende, at den appellerede dom blev afsagt i strid med proportionalitetsprincippet samt på grundlag af en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 296 TEUF og med en utilstrækkelig begrundelse.

Hvad angår den del af den appellerede dom, der vedrører det andet anbringende i første instans om en finansiel korrektion på 5% i sektoren for koblet tillægsstøtte til arealer (den appellerede doms præmis 107-137), fremsættes to appelanbringender. Det første (det fjerde appelanbringende) vedrører en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 og artikel 11 i forordning nr. 885/2006 og en urigtig og/eller utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse af den appellerede dom, mens det med det andet anbringende gøres gældende, at den appellerede doms afgørelse er støttet på en urigtig anvendelse af proportionalitetsprincippet, en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 296 TEUF samt en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse.

Endelig gøres det hvad angår den del af den appellerede dom, som vedrører det tredje anbringende i første instans om den finansielle korrektion på 5% i sektoren for udvikling af landdistrikterne (den appellerede doms præmis 138-168), gældende, at (det sjette appelanbringende) den appellerede dom blev afsagt uden en begrundelse, for så vidt som Kommissionen blev frifundet for Den Hellenske Republiks påstande.

____________