Language of document : ECLI:EU:C:2015:260

Sag C-38/14

Subdelegación del Gobierno en Gipuzkoa – Extranjería

mod

Samir Zaizoune

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco)

»Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – direktiv 2008/115/EF – fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1 – national lovgivning, hvorefter der efter omstændighederne enten pålægges en bøde eller sker udsendelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. april 2015

1.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – identificering af relevante de EU-retlige elementer – omformulering af spørgsmålene

(Art. 267 TEUF)

2.        Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – national lovgivning, hvorefter der efter omstændighederne enten pålægges en bøde eller sker udsendelse – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115, art. 6, stk. 1, og art. 8, stk. 1)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 25-28)

2.        Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, navnlig artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, stk. 2 og 3, skal fortolkes således, at det er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der i tilfælde af tredjelandsstatsborgeres ulovlige ophold i denne stat efter omstændighederne enten pålægges en bøde eller sker udsendelse, idet de to foranstaltninger gensidigt udelukker hinanden.

3.        I denne henseende bemærkes, at formålet med direktiv 2008/115, således som det fremgår af anden og fjerde betragtning hertil, er at udforme en effektiv udsendelses- og repatrieringspolitik. Dette direktiv fastsætter i henhold til dets artikel 1 fælles standarder og procedurer, som skal anvendes i hver medlemsstat ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Samme direktivs artikel 6, stk. 1, fastsætter således for det første en pligt for medlemsstaterne til først og fremmest at træffe en afgørelse om tilbagesendelse vedrørende enhver tredjelandsstatsborger, som opholder sig ulovligt på deres område. Desuden bemærkes, at når der er vedtaget en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger, men sidstnævnte ikke har efterkommet forpligtelsen til at vende tilbage, hvad enten det måtte være inden for den indrømmede frist for frivillig udrejse, eller hvis der ikke er indrømmet en frist herfor, skal medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/115 med det formål at sikre, at procedurerne for tilbagesendelse er effektive, træffe alle nødvendige foranstaltninger for at udsende den pågældende person, hvilket i henhold til direktivets artikel 3, nr. 5), vil sige den fysiske transport af vedkommende ud af medlemsstaten.

Det følger heraf, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede ikke opfylder de klare krav, som er fastsat i artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/115. Medlemsstaternes mulighed for i henhold til artikel 4, stk. 2 og 3, i direktiv 2008/115 at fravige de fælles standarder og procedurer, som dette direktiv fastsætter, ændrer ikke denne konklusion.

(jf. præmis 30, 31, 33, 35, 36 og 41 samt domskonkl.)