Sag anlagt den 12. oktober 2017 – Republikken Østrig mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-591/17)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Republikken Østrig (ved G. Hesse, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18 TEUF, 34 TEUF, 56 TEUF og 92 TEUF ved at indføre afgift på personbiler via Infrastrukturabgabengesetz (infrastrukturafgiftsloven) af 8. juni 2015 (BGB1. I s. 904), som affattet ved artikel 1 i lov af 18. maj 2017 (BGB1. IS. 1218), og ved at fastsætte en undtagelse for ejere af køretøjer, der er indregistreret i Tyskland, indført i Kraftfahrzeugsteuergesetz (lov om afgift på motorkøretøjer), som affattet ved bekendtgørelse af 26. september 2002 (BGB1. I s. 3818), ved den anden Verkehrsteueränderungsgesetz (lov om ændring af loven om afgift på køretøjer) af 8. juni 2017 (BGB1. I s. 901) og senest ændret ved lov om ændring af den anden lov om ændring af loven om afgift på køretøjer af 6. juni 2017 (BGB1. I s. 1493).

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ved godtgørelse af afgiften for anvendelsen af infrastrukturen via en undtagelse for ejere af motorkøretøjer, der er indregistreret i Tyskland

Infrastrukturabgabegesetz (infrastrukturafgiftsloven) forpligter alle brugere af det tyske motorvejsnet til at betale en afgift for anvendelse af infrastrukturen, der er inddelt i trin efter køretøjets udledningsklassificering. Vejbrugere, der er hjemmehørende i Tyskland, får imidlertid en godtgørelse, der minimum svarer til det samme beløb via en undtagelse, der er forankret i Kraftfahrzeugsteuergesetz (lov om afgift på motorkøretøjer). Den tidsmæssige og indholdsmæssige sammenhæng mellem afgiften for anvendelse af infrastrukturen og undtagelsen for afgiften på motorkøretøjer med et beløb, der minimum svarer hertil, medfører, at det i realiteten kun er udenlandske brugere af vejene, der belastes af afgiften for anvendelsen af infrastrukturen.

Republikken Østrig er af den opfattelse, at de to foranstaltninger, fordi de tidsmæssigt og indholdsmæssigt hænger uløseligt sammen, skal bedømmes samlet i forhold til EU-retten. Lovgivningen medfører en indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som i medfør af artikel 18 TEUF kræver en begrundelse. Ifølge Republikken Østrig foreligger der ikke en sådan begrundelse for forskelsbehandling af udenlandske bilister. Lovgivningen tilsidesætter derfor artikel 18 TEUF.

Indirekte forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ved udformningen af afgiften for anvendelsen af infrastrukturen

En forskelsbehandling mellem de nationale og de udenlandske brugere af vejnettet følger desuden af den omstændighed, at kontrollen med betalingspligten og med sanktionerne i tilfælde af manglende betaling eller med ukorrekt betaling af afgiften for anvendelsen af infrastrukturen primært finder anvendelse i forhold til udenlandske bilister, fordi de tyske bilister automatisk pålægges betaling af afgiften for anvendelsen af infrastrukturen.

Tilsidesættelse af artikel 34 TEUF og 56 TEUF

Ifølge Republikken Østrig sker der desuden en tilsidesættelse af den frie bevægelighed for varer og for den frie udveksling af tjenesteydelser, for så vidt som lovgivningen indvirker på den grænseoverskridende levering af varer med små køretøjer med en totalvægt på under 3,5 ton, der pålægges afgiften for anvendelsen af infrastrukturen, og på ikke-hjemmehørendes levering af tjenesteydelser. Lovgivningen skal derfor – ud over den allerede anførte forskelsbehandling – desuden anses for at udgøre en ulovlig begrænsning af de nævnte grundlæggende friheder, som ikke er begrundet.

Tilsidesættelse af artikel 92 TEUF

Endelig tilsidesætter lovgivningen artikel 92 TEUF, for så vidt som den omfatter kommercielle bustransporter eller varetransporter med motorkøretøjer på under 3,5 ton. Artikel 92 TEUF fastsætter ikke nogen mulighed for begrundelse, således at tilstedeværelsen af en forskelsbehandling i henhold til artikel 92 TEUF allerede af denne grund medfører, at lovgivningen er i strid med EU-retten.

____________