Language of document : ECLI:EU:T:2008:262

Sag T-301/01

Alitalia – Linee aeree italiane SpA

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – de italienske myndigheders rekapitalisering af Alitalia – beslutning om at erklære støtten forenelig med fællesmarkedet – beslutning truffet som følge af en dom afsagt af Retten, som ophævede en tidligere beslutning – formaliteten – tilsidesættelse af artikel 233 EF – tilsidesættelse af artikel 87 EF og 88 EF – betingelser for godkendelse af støtten – begrundelsespligt«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – retlig interesse

(Art. 230, stk. 4, EF)

2.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde

(Art. 253 EF)

3.      Annullationssøgsmål – dom om annullation – rækkevidde – vedtagelse af en ny retsakt på grundlag af godkendte forarbejder – lovligt

(Art. 88, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 7, stk. 2 og 3)

4.      Annullationssøgsmål – dom om annullation – virkninger – vedtagelse af foranstaltninger til opfyldelse – rimelig frist

(Art. 233 EF)

5.      Statsstøtte – administrativ procedure – de berørte parters ret til at fremlægge deres bemærkninger

(Art. 88, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 659/1999)

6.      Statsstøtte – begreb – kriteriet om private investorer

(Art. 87, stk. 1, EF)

7.      Annullationssøgsmål – anbringender – åbenbart urigtigt skøn – fejl uden afgørende indflydelse på resultatet – irrelevant anbringende

8.      Annullationssøgsmål – anbringender – anbringender, der kan fremsættes til anfægtelse af en kommissionsbeslutning på området for statsstøtte

(Art. 230, stk. 4, EF)

9.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skønsbeføjelse – skønskriterier – virkningen af retningslinjer vedtaget af Kommissionen

(Art. 87, stk. 3, EF; Kommissionens meddelelse 94/C 350/07)

10.    Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet – vurdering af de omstruktureringsforanstaltninger, som den støttemodtagende virksomhed har planlagt at iværksætte

(Art. 87, stk. 3, EF)

1.      For at en sagsøger kan fortsætte et annullationssøgsmål til prøvelse af en beslutning, er det nødvendigt, at sagsøgeren bevarer en personlig interesse i annullationen heraf. Dette er tilfældet for en virksomhed der, selv om den har opnået udbetaling af en omstruktureringsstøtte i sin helhed, ønsker annullation af Kommmissionens beslutning om, at støtten er forenelig med fællesmarkedet, da denne beslutning udgør retsgrundlaget for en senere kommissionsbeslutning, hvori der gives tilladelse til at udbetale den sidste del af støtten. Såfremt Retten annullerede den anfægtede beslutning i det omfang, den kvalificerer den pågældende foranstaltning som statsstøtte, vil annullationen nemlig have retlige følger for den senere beslutning, som vil mangle retsgrundlag.

(jf. præmis 37 og 40-42)

2.      Afgørelsen af, om en fællesskabsretsakt opfylder begrundelsespligten i henhold til traktatens artikel 253 EF, afhænger af arten af den pågældende retsakt og den sammenhæng, hvori den er vedtaget. Såfremt en sagsøger har været nært inddraget i forarbejdet til den anfægtede beslutning og således kender grundene til, at administrationen ikke har fundet at kunne imødekomme hans anmodning, er begrundelsespligtens omfang således bestemt af den situation, som dermed er skabt ved en sådan medvirken. I denne situation er kravene efter retspraksis på området meget lempeligere.

Såfremt den anfægtede beslutning blev vedtaget efter en første beslutning, som var genstand for en annullationsdom, der beskriver de faktiske omstændigheder, den administrative procedure og indholdet af den annullerede beslutning, skal der tages hensyn til den omstændighed, at den anfægtede beslutning var blevet vedtaget i en sammenhæng, som var velkendt for sagsøgeren.

(jf. præmis 57 og 69)

3.      Annullationen af en fællesskabsretsakt, hvorved en administrativ procedure, der omfatter flere faser, bringes til ophør, medfører ikke nødvendigvis annullation af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af den anfægtede retsakt, uafhængigt af annullationsdommens begrundelse, materielt eller proceduremæssigt.

Når Kommissionens undersøgelse på trods af, at undersøgelsestiltagene muliggjorde en udtømmende undersøgelse af spørgsmålet om statsstøttens forenelighed, var ufuldstændig og således medførte ulovlighed af beslutningen, kunne proceduren til erstatning af den nævnte beslutning genoptages på dette punkt ved, at der på ny foretages en analyse af undersøgelsestiltagene. Desuden er muligheden for ikke at gentage hele den procedure, der går forud for vedtagelsen af en retsakt til erstatning for en anden, ikke betinget af, at den sidstnævnte er annulleret på grund af procedurefejl.

Hertil kommer, at der ikke er nogen forpligtelse til i EF-Tidende at offentliggøre en ny meddelelse og genåbne den formelle undersøgelsesprocedure med henblik på en ny høring af de finansielle investorer og eksperterne, da ingen bestemmelse i forordning nr. 659/1999 om anvendelse af artikel 88 EF foreskriver en genåbning af proceduren, når ændringer foretages af et oprindeligt omstruktureringsprojekt i løbet af en formel undersøgelse, selv om sådanne ændringer er omhandlet i forordningens artikel 7, stk. 2 og 3.

(jf. præmis 100, 101, 103, 142 og 143)

4.      En fællesskabsinstitutions forpligtelse til at opfylde en dom om annullation afsagt af en af Fællesskabets retsinstanser følger af artikel 233 EF. Denne opfyldelse kræver, at der træffes en række administrative foranstaltninger, og kan normalt ikke ske øjeblikkeligt. Den berørte institution har en rimelig frist til at efterkomme en dom om annullation af en af dens beslutninger. Spørgsmålet, om fristen har været rimelig eller ej, afhænger af arten af de foranstaltninger, der skal træffes, samt af omstændighederne i det enkelte tilfælde.

Et forløb på syv måneder mellem afsigelsen af den dom, der annullerer en kommissionsbeslutning, hvorved et anmeldt projekt kvalificeres som statsstøtte, der er foreneligt med fællesmarkedet, og tidspunktet for vedtagelsen af en ny kommissionsbeslutning, kan ikke betragtes som urimelig, eftersom der er tale om at drage de praktiske konsekvenser af annullationsdommen, navnlig i betragtning af, at der på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed, blev foretaget en ny anvendelse af kriteriet om en markedsøkonomisk investor – hvilket forudsætter en tilbundsgående finansiel analyse.

Den støttemodtagende virksomhed kan ikke udlede en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning af, at Kommissionen ikke har iværksat appel til prøvelse annullationsdommen, da denne dom ikke udelukkede en eventuel omarbejdelse af den annullerede beslutning, og da Kommissionen har en frist til at drage de praktiske konsekvenser af dommen, som er længere end fristen på to måneder, inden for hvilken den skal iværksætte appel til prøvelse af den.

(jf. præmis 155, 156 og 162)

5.      Ingen bestemmelse i forordning nr. 659/1999 vedrørende anvendelsen af artikel 88 EF pålægger Kommissionen på ny at give interesserede tredjeparter, hvis ret til at tilkendegive deres bemærkninger er sikret ved offentliggørelse af en meddelelse i EF-Tidende af Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, og som har været tæt inddraget i undersøgelsen af den omtvistede støtte, der har medført vedtagelsen af en første beslutning, som er annulleret og erstattet af en anden beslutning, denne mulighed inden for rammerne af den undersøgelse, der udgør grundlaget for denne anden beslutning, idet Kommissionen udelukkende skal basere sin nye analyse på de oplysninger, den rådede over, da den traf den første beslutning, hvilke oplysninger disse tredjeparter allerede havde taget stilling til, således at der ikke var grund til at høre dem på ny.

(jf. præmis 174)

6.      Kommissionens vurdering af, om en investering opfylder kriteriet vedrørende en privat investor, indebærer en kompliceret økonomisk bedømmelse. Når Kommissionen vedtager en retsakt, der indebærer en så kompliceret økonomisk bedømmelse, råder den over et vidt skøn, og domstolsprøvelsen af retsakten må derfor, selv om der som udgangspunkt skal ske en fuldstændig prøvelse af, om en foranstaltning er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 87, stk. 1, EF, begrænses til en kontrol af, om procedure- og begrundelsesforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt om der foreligger en åbenbar fejl ved vurderingen af de nævnte faktiske omstændigheder, eller om der er begået magtfordrejning. Navnlig kan Retten ikke sætte sit skøn med hensyn til økonomiske forhold i stedet for det, der er anlagt af den institution, der har vedtaget beslutningen.

(jf. præmis 185)

7.      Inden for rammerne af et annullationssøgsmål er en påstand om et åbenbart urigtigt skøn uden betydning og er således ikke tilstrækkelig begrundelse for annullation af den anfægtede beslutning, eftersom den i det konkrete tilfælde ikke har haft nogen betydning for resultatet.

(jf. præmis 307)

8.      Inden for rammerne af et annullationssøgsmål anlagt af en virksomhed, som modtager statsstøtte, til prøvelse af beslutningen om støttens forenelighed med fællesmarkedet, som blev vedtaget under forudsætning af overholdelsen af visse betingelser, kan anbringendet rettet mod de betingelser, af hvis overholdelse den pågældende støttes forenelighed med fællesmarkedet er betinget i den anfægtede beslutning, ikke anses for ikke at kunne realitetsbehandles med den begrundelse, at de pågældende betingelser ikke kan tilskrives Kommissionen, som har enekompetence med hensyn til konstateringen af en støtteordnings eventuelle uforenelighed med fællesmarkedet.

Det er ikke udelukket, at en støttemodtagende virksomhed for Fællesskabets retsinstanser kan anfægte de betingelser, hvortil er knyttet en beslutning, som er til skade for den, såfremt betingelserne har været genstand for forhandlinger mellem Kommissionen og de nationale myndigheder og tilmed for forpligtelser fra sidstnævntes side.

(jf. præmis 380, 381 og 383)

9.      Kommissionen kan pålægge sig selv retningslinjer for udøvelsen af sine skønsmæssige beføjelser ved retsakter såsom retningslinjer, såfremt de indeholder bestemmelser, der angiver den politik, som institutionen vil følge, og de ikke afviger fra traktatens bestemmelser. Luftfartsmeddelelsen kræver, at støtten udgør en del af et overordnet omstruktureringsprogram, for at genetablere luftfartsselskabets sundhed, således at det inden for en rimelig periode kan blive levedygtigt. I overensstemmelse med punkt 38, nr. 1) og 2), og punkt 41 i denne meddelelse kan Kommissionen kun godkende omstruktureringsstøtte i virkelig exceptionelle tilfælde og kun på meget strenge betingelser. Det følger heraf, at i en beslutning som den anfægtede beslutning vedtaget med hjemmel i artikel 87, stk. 3, litra c), EF kan Kommissionen pålægge alle de betingelser, den finder nødvendige for at sikre, at den støttemodtagende virksomhed kan blive levedygtig efter omstruktureringen. Til gengæld kræver ingen af disse bestemmelser, at alle de betingelser, der er pålagt inden for disse rammer, er nødvendige for at sikre virksomhedens levedygtighed. Det fremgår derimod af denne meddelelse, at Kommissionen også skal bestræbe sig på så vidt muligt at begrænse de konkurrenceforvridende virkninger og føre tilsyn med, at regeringen ikke blander sig i selskabets ledelse af andre grunde end dem, der følger af dens ejerrettigheder, og at støtten kun anvendes til omstruktureringsprogrammets formål og ikke er ude af proportion med behovene heri.

(jf. præmis 405-408)

10.    Selv om det på området for statsstøtte ikke kan udelukkes, at Kommissionen kan sammenligne de af den støttemodtagende virksomhed planlagte omstruktureringsforanstaltninger med andre virksomheders inden for den samme erhvervsgren, står det fast, at omstruktureringen af en virksomhed må rettes mod dens interne problemer, og at de erfaringer, andre virksomheder har gjort sig under andre økonomiske og politiske omstændigheder på andre tidspunkter, kan være ganske uden relevans.

(jf. præmis 478)