Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 21. maj 2012 - Salzburger Flughafen GmbH mod Umweltsenat

(Sag C-244/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Salzburger Flughafen GmbH

Sagsøgt: Umweltsenat

Procesdeltager: Landesumweltanwalt von Salzburg

Yderligere part: Bundesministerin für Verkehr, Innovation und Technologie

Præjudicielle spørgsmål

Er Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 2, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997  (herefter "direktiv 85/337"), til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der i forbindelse med infrastrukturarbejder i en lufthavn (der ikke omfatter start- og landingsbanerne) - nemlig opførelsen af en terminal og udvidelse af lufthavnsarealet med henblik på opførelse af flere anlæg, (navnlig hangarer, maskinhaller og parkeringsarealer) - udtrykkeligt kun skal foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet, såfremt antallet af flyvninger derved kan forventes at stige med mindst 20 000 pr. år?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Såfremt der ikke findes nationale bestemmelser herom, kræver og muliggør direktiv 85/337 - som følge af den direkte anvendelse af dets bestemmelser (under hensyn til de heri fastsatte mål og de i bilag III angivne kriterier) - at der foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet af et projekt som det i spørgsmål 1 beskrevne, der er omfattet af bilag II?

____________

1 - Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).

2 - Rådets Direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5).