Sag anlagt den 23. maj 2017 – Europa-Kommissionen mod Rumænien

(Sag C-301/17)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Nicolae og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rumænien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås i henhold til artikel 258 TEUF, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, litra b), sammenholdt med artikel 13 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, idet Rumænien med hensyn til 68 deponeringsanlæg ikke har efterkommet forpligtelsen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at deponeringsanlæg, som ikke har fået tilladelse til fortsat drift i overensstemmelse med artikel 8, nedlukkes snarest muligt i overensstemmelse med artikel 7, litra g), og artikel 13.

Rumænien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Kommissionens søgsmål mod Rumænien vedrører denne medlemsstats tilsidesættelse af de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 14, litra b), sammenholdt med artikel 13 i direktiv 1999/31/EF for så vidt angår 68 deponeringsanlæg, der ikke i overensstemmelse med artikel 8 har fået godkendelse til at fortsætte driften, og som burde være blevet nedlukket som følge heraf i overensstemmelse med direktivets artikel 7, litra g), og artikel 13.

Kommissionen har gjort gældende, at artikel 14 i direktiv 1999/31/EF fastlægger en overgangsordning, der udgør en undtagelse for så vidt angår deponeringsanlæg, som allerede var godkendt eller i drift på tidspunktet for direktivets gennemførelse, med henblik på at disse bringes i overensstemmelse med de nye miljøkrav i direktivets artikel 8 senest den 16. juli 2009. I henhold til artikel 14, litra b), træffer de kompetente myndigheder efter at have fået overgangsplanen forelagt på grundlag af overgangsplanen og bestemmelserne i dette direktiv endelig afgørelse om, hvorvidt driften kan fortsætte. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at deponeringsanlæg, som ikke har fået tilladelse til fortsat drift i overensstemmelse med artikel 8, nedlukkes snarest muligt i overensstemmelse med artikel 7, litra g), og artikel 13.

I henhold til artikel 13 kan deponeringsanlæg eller en del deraf kun betragtes som endeligt nedlukket, når den kompetente myndighed har udført en afsluttende inspektion på stedet og har vurderet alle operatørens beretninger og meddelt operatøren sin godkendelse af nedlukningen.

Med hensyn til de 68 deponeringsanlæg, der er omfattet af påstanden, er det Kommissionens opfattelse, at Rumænien ikke har fremlagt oplysninger, der gør det muligt for Kommissionen at undersøge, hvorvidt proceduren for nedlukning – ud over standsningen af aktiviteterne – rent faktisk blev afsluttet i overensstemmelse med kravene i direktiv 1999/31/EF. I denne henseende har Kommissionen gjort gældende, at Rumænien ikke kan påberåbe sig en rent indenlandsk situation som begrundelse for, at den har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, såsom den omstændighed, at operatørerne er blevet insolvente, retslige tvister med hensyn til ejendomsrettigheder, gennemførelsen af administrative procedurer eller de lokale myndigheders ansvar.

Fristen for gennemførelse af direktivet i national lovning udløb den 16. juli 2009.

____________