Language of document : ECLI:EU:C:2014:2451

Sag C-364/13

International Stem Cell Corporation

mod

Comptroller General of Patents, Designs and Trade Marks

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division)

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 98/44/EF – artikel 6, stk. 2, litra c) – retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser – partenogenetisk aktivering af ægceller – produktionen af menneskelige embryonale stamceller – patenterbarhed – udelukkelse af »anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål« – begreberne »menneskeligt embryon« og »organisme, der kan udløse en proces for udvikling af et menneske««

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2014

Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser – direktiv 98/44 – begrebet menneskeligt embryon – ubefrugtet menneskelig ægcelle – omfattet – betingelse – iboende evne til at udvikle sig til et menneske – efterprøvelse påhviler den nationale ret

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44, art. 6, stk. 2, litra c)]

Artikel 6, stk. 2, litra c), i direktiv 98/44 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser skal fortolkes således, at en ubefrugtet menneskelig ægcelle, der er stimuleret til deling og videreudvikling gennem partenogenese, ikke udgør et »menneskeligt embryon« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, hvis den i lyset af den internationale lægevidenskabs tilstrækkeligt beviste og validerede viden ikke som sådan har en iboende evne til at udvikle sig til et menneske, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

(jf. præmis 36 og 38 samt domskonkl.)