RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

26. juni 2013

Sag F-106/11

BM

mod

Den Europæiske Centralbank (ECB)

»Personalesag – ansatte i ECB – disciplinær procedure – disciplinær sanktion – skriftlig irettesættelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 36.2 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet som bilag til EU-traktaten og EUF-traktaten, hvorunder BM, ansat i Den Europæiske Centralbank (ECB), har nedlagt påstand dels om annullation af den af vice-generaldirektøren for generaldirektoratet for Human Resources, Budget and Organisation (herefter »GD Human Resources«) trufne afgørelse af 15. april 2011 om at tildele ham en skriftlig irettesættelse, dels om betaling af et beløb på 10 000 EUR i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.

Udfald:      Den Europæiske Centralbank frifindes. BM bærer sine egne omkostninger og betaler Den Europæiske Centralbanks omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – disciplinærordning – forpligtelse til at foretage en undersøgelse før indledningen af den disciplinære procedure – foreligger ikke

(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 45; administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 8.3.2; administrativt cirkulære nr. 1/2006 fra direktionen for Den europæiske Centralbank)

2.      Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb – påberåbelse af god tro af en ansat, som har undladt at opgive tillæg af samme art som Unionens familietillæg – ikke tilladt

(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 21; administrative bestemmelser for personalet ved Den Europæiske Centralbank, art. 0.4.3 og 3.3.2)

3.      Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – disciplinærordning – sanktion – proportionalitetsprincippet – begreb – den kompetente myndigheds skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 45)

1.      Ingen gældende bestemmelse i hverken ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, de administrative bestemmelser for nævnte personale eller administrativt cirkulære fra direktionen for Den Europæiske Centralbank vedrørende interne administrative undersøgelser bestemmer, at der forud for indledningen af en disciplinær procedure skal foretages en administrativ undersøgelse som omhandlet i nævnte cirkulære.

(jf. præmis 31)

2.      En ansat i Den Europæiske Centralbank, som har tilsidesat sine ansættelsesmæssige forpligtelser ved at undlade over for sidstnævnte at opgive, at han oppebar tillæg af samme art som de familietillæg, der udbetales af ECB, kan ikke påberåbe sig god tro med henblik på at undgå en disciplinær sanktion. Under alle omstændigheder anses en normalt påpasselig ansat for at kende de regler, der gælder for hans aflønning.

(jf. præmis 45 og 63)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 1. februar 1996, sag T-122/95, Chabert mod Kommissionen, præmis 32; 1. april 2004, sag T-312/02, Gussetti mod Kommissionen, præmis 106

3.      Hvad angår ansatte i Den Europæiske Centralbank indebærer anvendelsen af proportionalitetsprincippet på det disciplinære område to aspekter. Dels tilkommer det ansættelsesmyndigheden at vælge den egnede sanktion, når der er ført bevis for de handlinger, som en ansat foreholdes, og Unionens retsinstanser kan ikke efterprøve dette valg, medmindre den pålagte sanktion står i misforhold til de handlinger, som den ansatte gøres ansvarlig for. Dels er valget af sanktionen baseret på ansættelsesmyndighedens helhedsvurdering af samtlige konkrete omstændigheder og de særlige forhold i det enkelte tilfælde, idet ansættelsesvilkårene for de ansatte ved Den Europæiske Centralbank for så vidt angår de ansatte ved ECB ikke foreskriver noget fast forhold mellem de heri fastsatte disciplinære sanktioner og de forskellige former for undladelser, som begås af de ansatte, og ikke præciserer, i hvilket omfang skærpende og formildende omstændigheder bør tillægges vægt ved valg af sanktion. Unionens retsinstanser har følgelig kompetence til at tage stilling til alle de faktiske og retlige spørgsmål, der er relevante for den tvist, der er forelagt, hvilket i tilfælde af en disciplinær sanktion indebærer, at de bl.a. har beføjelse til at bedømme, om der er proportionalitet mellem fejlen og sanktionen. På grundlag af disse principper begrænser den af Unionens retsinstanser foretagne kontrol sig således til at bedømme, om den pålagte sanktion står i misforhold til de handlinger, som den ansatte gøres ansvarlig for, og om ECB’s vægtning af skærpende eller formildende omstændigheder er sket på passende måde.

(jf. præmis 51 og 52)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: 15. maj 2012, sag T-184/11 P, Nijs mod Revisionsretten, præmis 85