Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 28. september 2017 – Openbaar Ministerie mod Daniel Adam Popławski

(Sag C-573/17)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Openbaar Ministerie

Sagsøgt: Daniel Adam Popławski

Præjudicielle spørgsmål

Hvis den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke kan fortolke de nationale gennemførelsesbestemmelser til en rammeafgørelse således, at anvendelsen af disse bestemmelser fører til et resultat, der er i overensstemmelse med rammeafgørelsen, skal denne myndighed da på grund af princippet om EU-rettens forrang undlade at anvende de nationale bestemmelser, der er i strid med denne rammeafgørelse?

Er en erklæring fra en medlemsstat som omhandlet i artikel 28, stk. 2, i rammeafgørelse 2008/909/RIA 1 , som ikke blev fremsat »i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse« men på et senere tidspunkt, gyldig?

____________

1     Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27.11.2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (EUT 2008 L 327, s. 27).