DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)
7. april 2011 (*)
»Interne afgifter – artikel 110 TEUF – forureningsafgift pålagt ved første indregistrering af motorkøretøjer – afgiftsneutralitet for indførte brugte motorkøretøjer og tilsvarende køretøjer, der allerede befinder sig på det nationale marked«
I sag C-402/09,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) ved afgørelse af 18. juni 2009, indgået til Domstolen den 16. oktober 2009, i sagen:
Ioan Tatu
mod
Statul român prin Ministerul Finanţelor şi Economiei,
Direcţia Generală a Finanţelor Publice Sibiu,
Administraţia Finanţelor Publice Sibiu,
Administraţia Fondului pentru Mediu,
Ministerul Mediului,
har
DOMSTOLEN (Første Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, A. Tizzano, og dommerne J.-J. Kasel, M. Ilešič (refererende dommer), E. Levits og M. Safjan,
generaladvokat: E. Sharpston
justitssekretær: fuldmægtig R. Şereş,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 28. oktober 2010,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Tatu ved avocat D. Târşia
– den rumænske regering ved A. Popescu og E. Gane, som befuldmægtigede, samt V. Angelescu, som rådgiver
– den tjekkiske regering ved M. Smolek og K. Havlíčková, som befuldmægtigede
– Europa-Kommissionen ved D. Triantafyllou og L. Bouyon, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 27. januar 2011,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 90 EF.
2 Anmodningen er blevet fremsat i en sag mellem I. Tatu på den ene side og Statul român prin Ministerul Finanţelor şi Economiei (den rumænske stat ved økonomi- og finansministeriet), Direcţia Generală a Finanţelor Publice Sibiu (generaldirektoratet for offentlige finanser i Sibiu), Administraţia Finanţelor Publice Sibiu (den offentlige økonomiforvaltning i Sibiu), Administraţia Fondului pentru Mediu (myndigheden for miljøfonden) og Ministerul Mediului (miljøministeriet) på den anden side vedrørende en afgift, som I. Tatu er blevet pålagt ved indregistreringen af et motorkøretøj hidrørende fra en anden medlemsstat.
Retsforskrifter
EU-retlige forskrifter
3 De »europæiske forureningsstandarder« afspejler de acceptable grænser for udstødningsemissioner fra nye motorkøretøjer, der sælges i Unionens medlemsstater. Den første af disse standarder (almindeligvis benævnt »Euro 1«) blev indført ved Rådets direktiv 91/441/EØF af 26. juni 1991 om ændring af direktiv 70/220/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer (EFT L 242, s. 1), som trådte i kraft den 1. januar 1992. Siden er reglerne løbende blevet strammet med henblik på at forbedre luftkvaliteten i Unionen.
4 Standarden »Euro 2« blev indført med virkning fra den 1. januar 1996. EU-lovgiver har efterfølgende indført nye standarder. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171, s. 1) er »Euro 5« gældende standard, og ikrafttræden af standarden »Euro 6« er foreskrevet for år 2014.
5 I øvrigt sondrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) (EUT L 263, s. 1) mellem køretøjer i klasse M, som omfatter »[motorkøretøjer] til personbefordring med mindst fire hjul«, og klasse N, som omfatter »[motorkøretøjer] til godsbefordring med mindst fire hjul«. Disse klasser er underopdelt i henhold til antallet af sæder og totalmasse (klasse M) eller udelukkende i henhold til totalmasse (klasse N).
Nationale bestemmelser
6 Regeringens hastedekret nr. 50/2008 af 21. april 2008 om fastsættelse af forureningsafgift på motorkøretøjer (Ordonanţă de Urgenţă a Guvernului nr. 50/2008 pentru instituirea taxei pe poluare pentru autovehicule) (Monitorul Oficial al României, Partea I, nr. 327, af 25. april 2008, herefter »OUG nr. 50/2008«), som trådte i kraft den 1. juli 2008, indfører i artikel 3 en forureningsafgift for »køretøjer i klasse M1-M3 og N1-N3.
7 Ifølge præamblen til OUG nr. 50/2008 er denne afgift en del af foranstaltninger, der »tilsigter at forbedre luftkvaliteten og overholde de i [Unionens] lovgivning herom foreskrevne grænseværdier«, og den er indført på en måde, som »sikrer overholdelsen af gældende [unionsretlige] bestemmelser, herunder [Den Europæiske Unions] Domstols retspraksis«.
8 Artikel 1 i OUG nr. 50/2008 bestemmer:
»1. Dette hastedekret fastsætter de retlige rammer for indførelse af forureningsafgift for motorkøretøjer (herefter »afgiften«), som indgår i budgettet for miljøfonden, og som administreres af myndigheden for miljøfonden til finansiering af programmer og projekter vedrørende beskyttelse af miljøet.
2. Midlerne, som indsamles på baggrund af dette hastedekret, anvendes til finansiering af programmer og projekter til beskyttelse af miljøet, på følgende måde:
a) program til fremme og fornyelse af den nationale bilpark
b) nationalt program til miljøforbedring ved etablering af lokale grønne områder
c) projekter, hvor de traditionelle varmesystemer udskiftes med eller suppleres af systemer baseret på solenergi, jordvarme og vindenergi
d) projekter vedrørende produktion af energi baseret på vedvarende energikilder […]
[…]«
9 I henhold til artikel 4, litra a), i OUG nr. 50/2008 opstår pligten til at betale afgift »ved den første indregistrering af et motorkøretøj i Rumænien«. Artikel 5, stk. 1 og 2, i dekretet fastsætter, at »afgiften beregnes af den kompetente afgiftsmyndighed«, og at »den fysiske eller juridiske person, der ønsker at registrere motorkøretøjet, indgiver dokumenter med de fornødne oplysninger til beregning af afgiften, jf. herved bestemmelserne om dette hastedekrets gennemførelse«.
10 Artikel 5, stk. 3, i OUG nr. 50/2008 bestemmer, at »beløbet for afgiften i lei fastsættes på grundlag af den vekselkurs, der er fastsat for den første arbejdsdag i oktober måned i det foregående år og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende«. Den første relevante vekselkurs blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 2. oktober 2007 (EUT C 230, s. 2), ifølge hvilken 1 EUR svarede til 3,3565 RON.
11 Artikel 6 i OUG nr. 50/2008 bestemmer:
»1. Afgiftens størrelse beregnes […] på følgende måde:
[…]
b) for motorkøretøjer i klasse M1, som ikke er omfattet af en europæisk forureningsstandard, eller som opfylder forureningsstandard Euro 1 eller Euro 2, efter følgende formel:
Afgift, som skal betales = C x D x (100-E): 100
hvor:
C = cylindervolumen (cylinderkapacitet)
D = den særlige afgift pr. cylindervolumen, som fastsat i kolonne 3 i bilag 2
E = reduktionskvoten for afgiften, som fastsat i kolonne 2 i bilag 4
[…]
3. Den faste reduktionskvote, der er henvist til i bilag 4, fastsættes ud fra motorkøretøjets alder, gennemsnitlige årlige kilometerstand, mekaniske stand og udstyr. Ved afgiftens beregning indrømmes der yderligere nedsættelser i den faste afgift, når de kriterier, som var grundlag for fastsættelsen af den faste afgift, afviger fra standarden ifølge de betingelser, der fremgår af bestemmelserne om dette hastedekrets gennemførelse.
4. Et brugt motorkøretøjs alder beregnes ud fra datoen for dets første indregistrering.
[…]«
12 Artikel 10 i OUG nr. 50/2008 har følgende ordlyd:
»1. Det betalte afgiftsbeløb kan anfægtes, hvis den person, som ønsker at indregistrere et brugt motorkøretøj, kan føre bevis for, at hans køretøj har lidt en værdiforringelse, der er større end den i den i bilag 4 indeholdte faste beregningstabel anførte.
2. Vurderingen af værdiforringelsens størrelse foretages på grundlag af de faktorer, der tages i betragtning ved fastsættelsen af den i artikel 6, stk. 3, omhandlede procentvise reduktion.
3. I tilfælde af indsigelse fastsættes de i stk. 2 omhandlede karakteristika for det brugte køretøj efter den afgiftspligtiges anmodning mod betaling af en teknisk sagkyndig fra den uafhængige offentlige instans »det rumænske automobilregister« på grundlag af en procedure, der foreskrives i regelsættet vedrørende dette hastedekrets gennemførelse.
4. Gebyret til den teknisk sagkyndige fastsættes af den uafhængige offentlige instans »det rumænske automobilregister« på grundlag af de transaktioner, der er forbundet med de sagkyndige vurderinger, og må ikke overstige udgiften derved.
5. Resultatet af den sagkyndige vurdering nedfældes i et dokument udarbejdet af den uafhængige offentlige instans »det rumænske automobilregister«, som indeholder oplysning om hver af de i stk. 2 omhandlede faktorer og den procentvise reduktion, som følger deraf.
6. Den afgiftspligtige forelægger dokumentet om resultatet af den sagkyndige vurdering, som den uafhængige offentlige instans »det rumænske automobilregister« har udarbejdet, for de kompetente afgiftsmyndigheder.
7. Ved modtagelsen af det i stk. 6 omhandlede dokument foretager den kompetente afgiftsmyndighed på ny en beregning af det skyldige beløb for afgiften, hvilket kan føre til en tilbagebetaling af forskellen på den ved indregistreringen betalte afgift.
8. Den, der vil anfægte indsigelsens resultat, kan indbringe sagen for de kompetente retsinstanser efter gældende regler.
[…]«
13 Bilag 4 til OUG nr. 50/2008 har følgende ordlyd:
Skema over de procentvise afgiftsreduktioner
Køretøjets alder | Reduktion i procent (%) |
1 | 2 |
Nyt | 0 |
≤ 1 måned | 3 |
> 1 måned til 3 måneder, inklusive | 5 |
> 3 måneder til 6 måneder, inklusive | 8 |
> 6 måneder til 9 måneder, inklusive | 10 |
> 9 måneder til 1 år, inklusive | 13 |
> 1 år til 2 år, inklusive | 21 |
> 2 år til 3 år, inklusive | 28 |
> 3 år til 4 år, inklusive | 33 |
> 4 år til 5 år, inklusive | 38 |
> 5 år til 6 år, inklusive | 43 |
> 6 år til 7 år, inklusive | 49 |
> 7 år til 8 år, inklusive | 55 |
> 8 år til 9 år, inklusive | 61 |
> 9 år til 10 år, inklusive | 66 |
> 10 år til 11 år, inklusive | 73 |
> 11 år til 12 år, inklusive | 79 |
> 12 år til 13 år, inklusive | 84 |
> 13 år til 14 år, inklusive | 89 |
> 14 år til 15 år, inklusive | 93 |
Mere end 15 år | 95 |
14 Bestemmelserne om gennemførelse af OUG nr. 50/2008 blev vedtaget den 24. juni 2008 (Normele metodologice de aplicare a Ordonanţei de urgenţă a Guvernului nr. 50/2008 pentru instituirea taxei pe poluare pentru autovehicule, Monitorul Oficial al României, Partea I, nr. 480 af 30.6.2008, herefter »gennemførelsesbestemmelserne«).
15 Artikel 3, stk. 5 og 6, i gennemførelsesbestemmelserne fastsætter:
»5. Afgiften betales af de afgiftspligtige i lei ved overførsel eller kontant til statskassens kontor ved skattemyndigheden i det område, hvor de afgiftspligtige er registreret som skattepligtige, eller hvor de har deres skattemæssige domicil, til kontoen […] »forureningsafgifter på motorkøretøjer« […]
6. På den sidste arbejdsdag i måneden overfører statskassens kontor de indbetalte beløb til kontoen […] »miljøfonden«, som er åbnet i myndigheden for miljøfondens navn i statskassen […]«
16 Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 4, der findes i kapitel IV med overskriften »Afgiftens beregning«, fastsætter i stk. 4 og 5:
»4. Den procentvise reduktion som foreskrevet i bilag 4 til [OUG nr. 50/2008] af det skyldige afgiftsbeløb for et motorkøretøj, der anses for at være i »normalstand«, er fastsat på grundlag af de følgende faktorer:
a) alder, defineret som forskellen på den dato, beregningen foretages, og datoen for den første indregistrering
b) den gennemsnitlige årlige kilometerstand:
– M1 – 15 000 km
– N1 – 30 000 km
– M2 og N2 – 60 000 km
– M3 og N3 – 100 000 km
c) den almindelige stand, som kendetegner et motorkøretøj, der opfylder alle de tekniske krav ved typegodkendelsen og de periodiske tekniske syn i overensstemmelse med gældende lovgivning, og hvor karosseriet ikke viser tegn på korrosion og forringelse, som ikke er blevet omlakeret, hvor indtrækket er rent og ikke slidt, og øvrigt udstyr er i god stand
d) udstyr: klimaanlæg, ABS og airbag.
5. For brugte motorkøretøjer, der indregistreres i Rumænien for første gang, anvendes som dato for første indregistrering ved afgiftens beregning den dato, som er anført i den tilsvarende rubrik på det udenlandske indregistreringsbevis.«
17 Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 5, som findes i kapitel V med overskriften »Fastsættelse af den faktiske værdiforringelse af et brugt køretøj«, foreskriver:
»1. Det skyldige afgiftsbeløb, beregnet i henhold til bestemmelserne i artikel 6 i [OUG nr. 50/2008], kan tilpasses efter anmodning fra den person, der ansøger om indregistrering af et brugt køretøj, når ansøgeren afgiver erklæring på tro og love om, at det omhandlede køretøjs faktiske gennemsnitlige årlige kilometerstand er højere end den gennemsnitlige årlige kilometerstand, der er anset for almindelig for den omhandlede klasse køretøj i artikel 4, stk. 4, litra b).
2. I tilfælde som omhandlet i stk. 1, beregnes afgiftsbeløbet på grundlag af den procentvise reduktion, der fremgår af den i bilag 4 i [OUG nr. 50/2008] foreskrevne procentsats, forøget med den supplerende reduktion foreskrevet i bilag 1. […]
3. Den gennemsnitlige årlige kilometerstand beregnes ved at sammenholde den kilometerstand, der fremgår af køretøjets kilometertæller, med alderen […]
[…]
6. Det skyldige afgiftsbeløb […] kan ligeledes tilpasses, hvis den person, der ønsker et brugt køretøj indregistreret på grundlag af en vurdering foretaget af den uafhængige offentlige instans »det rumænske automobilregister«, fører bevis for, at værdiforringelsen af det brugte køretøj overstiger den i bilag 4 til [OUG nr. 50/2008] foreskrevne faste beregningstabel anførte.
[…]«
18 Bilag 1 til gennemførelsesbestemmelserne indeholder følgende tabel:
Skema over procentsatserne for de supplerende afgiftsreduktioner for motorkøretøjets faktiske gennemsnitlige årlige kilometerstand
Køretøjets klasse | Forskel mellem den faktiske gennemsnitlige årlige kilometerstand og den almindelige gennemsnitlige årlige kilometerstand (km) | Procentsats for den supplerende reduktion (%) |
M1 | <5 000 5 001 – 10 000 10 001 – 15 000 15 001 – 20 000 20 001 – 25 000 25 001 – 30 000 >30 001 | 0 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 |
N1 | <10 000 10 001 – 20 000 20 001 – 30 000 30 001 – 40 000 40 001 – 50 000 >50 001 | 0 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 |
M2 og N2 | <15 000 15 001 – 30 000 30 001 – 45 000 45 001 – 60 000 60 001 – 75 000 >75 001 | 0 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 |
M3 og N3 | <25 000 25 001 – 50 000 50 001 – 100 000 100 001 – 150 000 150 001 – 200 000 >200 001 | 0 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 |
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
19 I løbet af juli måned 2008 erhvervede I. Tatu, der er en i Rumænien bosiddende rumænsk statsborger, et brugt motorkøretøj i Tyskland. Dette køretøj tilhører klasse M1, har en cylinderkapacitet på 2 155 cm3 og overholder emissionsstandarden Euro 2. Køretøjet er fremstillet i 1997 og indregistreret i Tyskland samme år.
20 I. Tatu ønskede at indregistrere køretøjet i Rumænien. Til dette formål skulle han betale et beløb på 7 595 RON i forureningsafgift ifølge OUG nr. 50/2008 i henhold til en afgørelse af 27. oktober 2008 fra Administraţia Finanţelor Publice Sibiu.
21 Ved stævning indleveret den 17. december 2008 ved Tribunalul Sibiu har I. Tatu nedlagt påstand om tilbagebetaling af dette beløb. Til støtte for søgsmålet har han gjort gældende, at den omhandlede afgift er uforenelig med EU-retten, særligt derved at den opkræves på brugte køretøjer, der indføres til Rumænien fra en anden medlemsstat og indregistreres i Rumænien for første gang, mens afgiften ikke opkræves på tilsvarende køretøjer, der allerede er registreret i Rumænien, ved videresalg som brugte køretøjer. Indførte brugte køretøjer beskattes således hårdere end tilsvarende køretøjer, som allerede er indregistreret i Rumænien, hvilket styrer de rumænske forbrugere mod køb af sidstnævnte.
22 Betydningen af denne forskelsbehandling belyses ved omstændighederne i hovedsagen, da det omhandlede brugte motorkøretøj blev købt i Tyskland til en pris af 6 600 EUR og pålagt en afgift på 7 595 RON i Rumænien ved indregistrering, hvilket svarer til mere end 2 200 EUR. Beløbet for den erlagte afgift overskrider således i betydelig grad det residuelle afgiftsbeløb, der indeholdes i værdien af et tilsvarende køretøj, som allerede er registreret i Rumænien.
23 I. Tatu har ligeledes gjort gældende, at formålet med OUG nr. 50/2008, nemlig at beskytte miljøet, ville kunne gennemføres ved mere passende tiltag, såsom indførelse af en forureningsafgift på alle motorkøretøjer, der er taget i brug, og ikke kun på dem, som er indregistreret efter den 1. juli 2008.
24 Tribunalul Sibiu har bekræftet, at den afgift, der blev indført ved OUG nr. 50/2008, kun opkræves af motorkøretøjer indregistreret i Rumænien for første gang efter den 1. juli 2008, hvilket er datoen for dekretets ikrafttræden, og ikke af dem, som allerede før denne dato er taget i brug i Rumænien.
25 Den forelæggende ret beskriver derudover senere ændringer til OUG nr. 50/2008, hvoraf de første, der indførtes ved regeringens hastedekret nr. 208/2008 af 4. december 2008 om fastsættelse af visse foranstaltninger vedrørende forureningsafgiften på motorkøretøjer (ordonanţă de Urgenţă a Guvernului nr. 208/2008 pentru stabilirea unor măsuri privind taxa pe poluare pentru autovehicule, Monitorul Oficial al României, Partea I, nr. 825 af 8.12.2008, herefter »OUG nr. 208/2008«), trådte i kraft med virkning fra den 15. december 2008.
26 På denne baggrund har Tribunalul Sibiu besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Er bestemmelserne i OUG nr. 50/2008, med senere ændringer, i strid med EF-traktatens artikel 90, og indebærer de en foranstaltning, som er åbenbart diskriminerende?«
Om det præjudicielle spørgsmål
27 Det bemærkes indledningsvis, at selv om ethvert præjudicielt spørgsmål vedrørende EU-retten formodes at have relevans, kan Domstolen ikke desto mindre ikke give et svar, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand (jf. i denne retning bl.a. dom af 5.12.2006, forenede sager C-94/04 og C-202/04, Cipolla m.fl., Sml. I, s. 11421, præmis 25, af 1.6.2010, forenede sager C-570/07 og C-571/07, Blanco Pérez og Chao Gómez, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 36, og af 2.12.2010, sag C-225/09, Jakubowska, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28).
28 Det fremgår af sagsakterne, at den nationale lovgivning, der finder anvendelse i tvisten i hovedsagen, er OUG nr. 50/2008 i den oprindelige udgave, da det i denne tvist omhandlede motorkøretøj er blevet pålagt forureningsafgift den 27. oktober 2008. Ifølge den redegørelse, der gives i forelæggelsesafgørelsen, trådte OUG nr. 50/2008 i kraft den 1. juli 2008, og de ændringer, som blev foretaget i dette dekret ved OUG nr. 208/2008, trådte ikke i kraft før den 15. december 2008.
29 Det forelagte spørgsmål skal derfor, med henblik på at give den forelæggende ret en brugbar besvarelse af spørgsmålet, forstås således, at retten søger oplyst, om EF-traktatens artikel 90 er til hinder for en afgiftsordning som den, der blev indført ved OUG nr. 50/2008 i den oprindelige udgave.
30 Det bemærkes, henset til denne præcisering såvel som til genstanden for den ved OUG nr. 50/2008 foreskrevne afgift, at den forelæggende ret nærmere bestemt søger oplyst, om artikel 110 TEUF, der har samme ordlyd som artikel 90 EF, skal fortolkes således, at den afskærer en medlemsstat fra at indføre en forureningsafgift, der pålægges motorkøretøjer ved deres første indregistrering i denne medlemsstat.
31 I. Tatu har med en argumentation, der svarer til det ved den forelæggende ret anførte, og som er gengivet i denne doms præmis 21-23, hævdet, at en afgift som den i hovedsagen omtvistede er uforenelig med artikel 110 TEUF. Den tjekkiske regering deler denne opfattelse. Den rumænske regering og Europa-Kommissionen forsvarer det modsatte synspunkt.
32 Som generaladvokaten har påpeget i punkt 20 ff. i sit forslag til afgørelse, udgør en afgift, som pålægges af en medlemsstat ved indregistrering af motorkøretøjer på statens område med henblik på ibrugtagning, hverken en told eller en afgift med tilsvarende virkning som omhandlet i artikel 28 TEUF og 30 TEUF. En sådan afgift er en intern afgift og skal derfor undersøges på grundlag af artikel 110 TEUF (jf. bl.a. dom af 17.6.2003, sag C-383/01, De Danske Bilimportører, Sml. I, s. 6065, præmis 34, og af 5.10.2006, forenede sager C-290/05 og C-333/05, Nádasdi og Németh, Sml. I, s. 10115, præmis 38-41).
33 Da artikel 34 TEUF’s anvendelsesområde i øvrigt ikke omfatter interne afgifter omhandlet under artikel 110 TEUF, kan en indregistreringsafgift som den i hovedsagen omtvistede ikke bedømmes efter bestemmelserne om kvantitative indførselsrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning som disse restriktioner (jf. i denne retning dommen i sagen De Danske Bilimportører, præmis 32, og dom af 18.1.2007, sag C-313/05, Brzeziński, Sml. I, s. 513, præmis 50).
34 Artikel 110 TEUF har imidlertid til formål at sikre frie varebevægelser mellem medlemsstaterne på normale konkurrencevilkår. Bestemmelsen tilsigter fjernelsen af enhver form for beskyttelse, der kan følge af anvendelsen af interne afgifter, der indebærer forskelsbehandling af varer med oprindelse i andre medlemsstater (jf. bl.a. dom af 11.12.1990, sag C-47/88, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 4509, præmis 9, Brzeziński-dommen, præmis 27, og dom af 3.6.2010, sag C-2/09, Kalinchev, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 37).
35 Til det formål forbyder artikel 110, stk. 1, TEUF enhver medlemsstat at pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som er højere end de afgifter, der pålægges lignende indenlandske varer. Formålet med denne traktatbestemmelse er at sikre, at interne afgifter virker fuldstændigt neutralt i forhold til konkurrencen mellem varer, der allerede befinder sig på det indenlandske marked, og indførte varer (dommen i sagen Kommissionen mod Danmark, præmis 8 og 9, samt dom af 29.4.2004, sag C-387/01, Weigel, Sml. I, s. 4981, præmis 66).
36 Det er ubestridt i hovedsagen, at den afgiftsordning, der blev indført ved OUG nr. 50/2008, formelt set ikke sondrer mellem motorkøretøjer efter deres oprindelse eller efter køretøjernes ejeres nationalitet. Den omtvistede afgift pålægges nemlig uafhængigt af køretøjets ejers nationalitet, uafhængigt af, hvilken medlemsstat køretøjet er blevet fremstillet i, og uafhængigt af, om køretøjet er blevet købt på det nationale marked eller indført.
37 Selv om betingelserne for, at der foreligger direkte forskelsbehandling, ikke er opfyldt, kan en afgift imidlertid udgøre en indirekte forskelsbehandling på grund af sine virkninger (Nádasdi og Németh-dommen, præmis 47).
38 For at afgøre, om en afgift som den i hovedsagen omtvistede medfører indirekte forskelsbehandling mellem indførte brugte motorkøretøjer og tilsvarende brugte motorkøretøjer, der allerede befinder sig på det nationale område, skal det først undersøges – henset til den forelæggende rets forespørgsler og indlæggene for Domstolen – om denne afgift er neutral med hensyn til konkurrencen mellem indførte brugte køretøjer og tilsvarende brugte køretøjer, der tidligere er blevet indregistreret på det nationale område, og som er blevet pålagt den i OUG nr. 50/2008 foreskrevne afgift ved indregistreringen. Derefter skal det undersøges, om afgiften er neutral i forhold til indførte brugte køretøjer og tilsvarende brugte køretøjer, der er blevet indregistreret på det nationale område, før OUG nr. 50/2008 trådte i kraft.
Afgiftens neutralitet i forhold til indførte brugte køretøjer og tilsvarende brugte køretøjer, der tidligere er blevet indregistreret på det nationale område, og som er blevet pålagt samme afgift ved indregistreringen
39 Ifølge fast retspraksis er det i strid med artikel 110 TEUF, når størrelsen af afgiften på et indført brugt køretøj overstiger det residuelle afgiftsbeløb, der indeholdes i værdien af et tilsvarende køretøj, som allerede er registreret i indlandet (dom af 9.3.1995, sag C-345/93, Nunes Tadeu, Sml. I, s. 479, præmis 20, af 22.2.2001, sag C-393/98, Gomes Valente, Sml. I, s. 1327, præmis 23, og af 19.9.2002, sag C-101/00, Tulliasiamies og Siilin, Sml. I, s. 7487, præmis 55).
40 Domstolen har desangående præciseret, at fra tidspunktet for betalingen af en indregistreringsafgift i en medlemsstat indgår beløbet for denne afgift i det brugte køretøjs værdi. Når et køretøj, der er indregistreret i den omhandlede medlemsstat, efterfølgende sælges som brugt køretøj i den samme medlemsstat, udgør dets markedsværdi, som indbefatter et residuelt beløb af registreringsafgiften, således en procentdel af køretøjets oprindelige værdi, bestemt ud fra værdiforringelsen af køretøjet (Nádasdi og Németh-dommen, præmis 54). For at sikre afgiftens neutralitet skal den værdi, der fastsættes som afgiftsgrundlag for et indført brugt køretøj, derfor afspejle værdien af et lignende køretøj, som allerede er registreret i indlandet (Weigel-dommen, præmis 71, og dom af 20.9.2007, sag C-74/06, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 7585, præmis 28).
41 For at nå til dette resultat skal de indførte brugte køretøjers faktiske værdiforringelse tages i betragtning ved beregningen af afgiftsbeløbet. En hensyntagen til den faktiske værdiforringelse af køretøjerne indebærer ikke nødvendigvis, at der skal foretages en vurdering af eller afgives en sagkyndig erklæring for hvert køretøj. For at undgå den byrde, som er uadskilleligt forbundet med en sådan ordning, kan en medlemsstat nemlig ved hjælp af faste beregningstabeller, som er fastlagt ved lov eller administrative bestemmelser, og som er beregnet på grundlag af kriterier som alder, kilometerstand, stand i almindelighed, fremdrivningsmiddel, køretøjets mærke eller model, fastsætte en værdi for brugte køretøjer, der som hovedregel ligger meget tæt på deres faktiske værdi (Gomes Valente-dommen, præmis 24, Weigel-dommen, præmis 73, og dommen i sagen Kommissionen mod Grækenland, præmis 29).
42 Domstolen har ikke opstillet en obligatorisk liste over disse objektive kriterier, som kan tjene til vurdering af motorkøretøjers værdiforringelse (dommen i sagen Kommissionen mod Grækenland, præmis 37). Kriterierne skal derfor ikke nødvendigvis anvendes kumulativt. Anvendelsen af et skema, der bygger på ét enkelt kriterium, såsom motorkøretøjets alder, sikrer ikke, at skemaet afspejler disse køretøjers faktiske værdiforringelse (jf. i denne retning Gomes Valente-dommen, præmis 28 og 29, samt dommen i sagen Kommissionen mod Grækenland, præmis 38-42). Det gælder særligt, at såfremt kilometerstanden ikke tages i betragtning, kan der som hovedregel ikke foretages nogen korrekt ansættelse af det indførte brugte køretøjs faktiske værdi ud fra den i lovgivningen fastsatte tabel (dommen i sagen Kommissionen mod Grækenland, præmis 43).
43 I hovedsagen fremgår det utvetydigt af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at afgiftens størrelse fastsættes dels på grundlag af parametre, som til en vis grad afspejler køretøjets forurening, såsom dets cylindervolumen og den Euro-norm, det omfattes af, og dels under hensyntagen til køretøjets værdiforringelse. Denne værdiforringelse, der medfører en reduktion i det beløb, som fremkommer på grundlag af de miljømæssige parametre, bestemmes ikke kun ud fra køretøjets alder (faktor E i den i artikel 6, stk. 1, i OUG nr. 50/2008 fastsatte formel), men også, som det fremgår af artikel 6, stk. 3, i OUG nr. 50/2008 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 4 og 5, på grundlag af køretøjets gennemsnitlige faktiske kilometerstand, forudsat at den afgiftspligtige indgiver en erklæring, der angiver denne kilometerstand. I øvrigt kan den afgiftspligtige, hvis vedkommende mener, at køretøjets alder og gennemsnitlige faktiske kilometerstand ikke på korrekt og tilstrækkelig vis afspejler køretøjets faktiske værdiforringelse, i henhold til artikel 10 i OUG nr. 50/2008 anmode om, at værdiforringelsen beregnes af en sagkyndig, hvorved det gebyr, der opkræves hos den afgiftspligtige, ikke må overstige omkostningerne ved vurderingen.
44 En lovgivning som den i hovedsagen omtvistede – der ved afgiftens beregning inkluderer køretøjets alder og faktiske gennemsnitlige årlige kilometerstand, og som tilføjer en mulighed for fakultativt i tillæg til disse kriteriers anvendelse at tage hensyn til køretøjets stand og udstyr i kraft af en sagkyndig udtalelse indhentet ved den kompetente myndighed for et ikke urimeligt gebyr – sikrer, at afgiftsbeløbet reduceres via en rimelig tilnærmelse til køretøjets faktiske værdi.
45 Denne konklusion bekræftes af den omstændighed, at der i de faste beregningstabeller, som findes i bilag 4 til OUG nr. 50/2008, er blevet taget behørigt hensyn til det forhold, at motorkøretøjers værdi normalt falder med mere end 5% pr. år, og at værdiforringelsen ikke er lineær, navnlig ikke de første år, hvor den er langt stærkere end i de følgende år (jf. dommen i sagen Kommissionen mod Grækenland, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).
46 Den rumænske regering har i øvrigt med rette kunnet antage, at de værdiforringelseskriterier, som vedrører køretøjets stand og dets udstyr, kun kan anvendes korrekt ved en individuel sagkyndig inspektion af køretøjet, og at det kan pålægges den afgiftspligtige at betale for udgifterne ved inspektionen med henblik på, at inspektionerne ikke finder sted for ofte og derved bebyrder den etablerede ordning såvel administrativt som økonomisk.
47 Det følger af det ovenfor anførte, at en ordning som den ved OUG nr. 50/2008 indførte, der tager værdiforringelsen af et motorkøretøj i betragtning ved beregningen af indregistreringsafgiften ved anvendelse af detaljerede statistisk baserede faste beregningstabeller vedrørende køretøjets alder og faktiske gennemsnitlige årlige kilometerstand, hvortil der på den afgiftspligtiges anmodning og for dennes regning kan føjes en sagkyndig vurdering af køretøjets almindelige stand og dets udstyr, sikrer, at denne afgift, når den pålægges indførte brugte køretøjer, ikke overstiger det residuelle beløb for nævnte afgift, som indeholdes i værdien af tilsvarende brugte køretøjer, der tidligere er blevet indregistreret i indlandet, og som ved denne indregistrering blev pålagt den i OUG nr. 50/2008 foreskrevne afgift.
Afgiftens neutralitet i forhold til indførte brugte køretøjer og tilsvarende brugte køretøjer, der er blevet indregistreret i indlandet før afgiftens indførelse
48 I. Tatu har anført, at ibrugtagning i Rumænien af et brugt køretøj, der er købt i en anden medlemsstat, indebærer betaling af forureningsafgiften, hvilket for hans vedkommende andrager et afgiftsbeløb på 7 595 RON for et køretøj med cylinderkapacitet på 2 155 cm3, som opfylder Euro 2-miljønormen og er produceret i 1997, mens et køb på det rumænske brugtbilmarked af et køretøj indregistreret i Rumænien før ikrafttrædelsen af OUG nr. 50/2008, der har nøjagtig samme alder og samme tekniske kendetegn som det indførte køretøj, i princippet vil være økonomisk væsentlig mere interessant, idet der ikke pålægges eller indeholdes nogen afgift af tilsvarende størrelse som den i OUG nr. 50/2008 krævede i værdien af dette køretøj købt på det rumænske marked.
49 Den rumænske regering anfører på sin side, at artikel 110 TEUF ikke griber ind i medlemsstaternes fiskale autonomi, og at det rumænske brugtbilmarkeds relative tiltrækningskraft sammenlignet med markedet for brugte indførte køretøjer, som I. Tatu har fremhævet, skyldes den omstændighed, at OUG nr. 50/2008 ikke finder anvendelse på køretøjer, der er blevet indregistreret i Rumænien før dekretets ikrafttræden. Regeringen påberåber sig herved præmis 49 i Nádasdi og Németh-dommen, hvor Domstolen i det væsentlige fastslog, at artikel 110 TEUF ikke kan påberåbes til støtte for at bevise, at en afgift er diskriminerende, blot fordi den pålægges køretøjer indregistreret efter ikrafttrædelsen af den relevante lovgivning, men ikke pålægges de køretøjer, som er blevet indregistreret før dennes ikrafttrædelse.
50 Herom bemærkes indledningsvis, at artikel 110 TEUF ikke, som Domstolen har anført i præmis 49 i Nádasdi og Németh-dommen, har til formål at hindre en medlemsstat i at indføre nye afgifter eller i at ændre procentsatsen eller beregningsgrundlaget for eksisterende afgifter.
51 Ydermere er det klart, at når en medlemsstat indfører en ny afgiftslov, fastsætter medlemsstaten en dato, fra hvilken lovgivningen finder anvendelse. Det følger deraf, at den afgift, der anvendes efter denne lovs ikrafttræden, uundgåeligt ændrer den tidligere afgiftsmæssige situation. Som Domstolen har fastslået i præmis 49 i Nádasdi og Németh-dommen, hvilken den rumænske regering har påberåbt sig, kan denne omstændighed ikke i sig selv anses for at medføre, at der foreligger forskelsbehandling mellem de situationer, der går forud for, og dem, som følger efter ikrafttrædelsen af den nye regel.
52 Til gengæld fremgår det på ingen måde af Nádasdi og Németh-dommen, at medlemsstaternes beføjelser ved indførelsen af nye afgifter er ubegrænset. Det fremgår tværtimod af fast retspraksis, at det i artikel 110 TEUF fastsatte forbud skal finde anvendelse på enhver beskatning, der kan bevirke, at indførsel af varer med oprindelse i andre medlemsstater opgives til fordel for indenlandsk fremstillede varer (jf. i denne retning dom af 3.3.1988, sag 252/86, Bergandi, Sml. s. 1343, præmis 25, af 7.12.1995, sag C-45/94, Ayuntamiento de Ceuta, Sml. I, s. 4385, præmis 29, og af 8.11.2007, sag 221/06, Stadtgemeinde Frohnleiten og Gemeindebetriebe Frohnleiten, Sml. I, s. 9643, præmis 40).
53 Artikel 110 TEUF ville nemlig være uden mening og formål, hvis det stod medlemsstaterne frit at indføre nye afgifter, som har til formål eller til virkning at afskrække fra salg af indførte varer til fordel for salg af tilsvarende varer, der er tilgængelige på det indenlandske marked og indført dertil, inden disse afgifter er trådt i kraft. En sådan situation ville tillade medlemsstaterne at omgå de i artikel 28 TEUF, 30 TEUF og 34 TEUF fastsatte forbud ved at indføre interne afgifter udformet således, at de får den ovenfor beskrevne virkning.
54 For så vidt angår afgifter, der pålægges motorkøretøjer, følger det af den manglende harmonisering af området, at hver medlemsstat kan indføre disse afgiftsmæssige foranstaltninger efter egne vurderinger. Sådanne vurderinger, såvel som de foranstaltninger, der vedtages til deres gennemførelse, skal imidlertid være uden den i foregående præmis beskrevne virkning (jf. i denne retning dom af 21.3.2002, sag C-451/99, Cura Anlagen, Sml. I, s. 3193, præmis 40, af 15.9.2005, sag C-464/02, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 7929, præmis 74, og af 1.6.2006, sag C-98/05, De Danske Bilimportører, Sml. I, s. 4945, præmis 28).
55 Det påpeges i den henseende, at de motorkøretøjer, der befinder sig på en medlemsstats marked, er »indenlandske varer« som omhandlet i artikel 110 TEUF. Når sådanne varer sættes til salg på denne medlemsstats brugtbilmarked, skal de anses for at være »lignende varer« i forhold til indførte brugte køretøjer af samme type, med samme kendetegn og med samme slitage. Brugte køretøjer, der købes på denne medlemsstats marked, og dem, som købes i andre medlemsstater til indførsel og ibrugtagning i denne medlemsstat, udgør konkurrerende varer (jf. bl.a. dommen i sagen Kommissionen mod Danmark, præmis 17, og Kalinchev-dommen, præmis 32 og 40).
56 Det følger af de nævnte principper, at artikel 110 TEUF forpligter hver medlemsstat til at vælge og indføre de afgifter, der pålægges motorkøretøjer, på en måde, så de ikke har til virkning at begunstige salg af brugte indenlandske køretøjer til skade for indførslen af tilsvarende brugte køretøjer.
57 Den rumænske regering har – på trods af uomtvistet statistisk materiale, som dokumenterer en meget betragtelig nedgang i antallet af indregistreringer af indførte køretøjer i Rumænien, efter at OUG nr. 50/2008 trådte i kraft – vedrørende hovedsagen fremhævet over for Domstolen, at disse bestemmelsers hovedformål er beskyttelsen af miljøet.
58 Det fremgår imidlertid utvetydigt af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at bestemmelserne har til virkning, at indførte brugte køretøjer, som er kendetegnet ved en betydelig alder og slitage, på trods af anvendelsen af en forhøjet reduktion af afgiften for at tage deres værdiforringelse i betragtning pålægges en afgift tæt på 30% af handelsværdien, mens tilsvarende køretøjer, der sættes til salg på det indenlandske marked for brugte køretøjer, slet ikke belastes med en sådan afgift. Det findes utvivlsomt, at OUG nr. 50/2008 under disse omstændigheder afskrækker fra indførsel og ibrugtagning af brugte køretøjer købt i andre medlemsstater.
59 Det bemærkes herved og set i lyset af de i denne doms præmis 50-53 påpegede principper, at medlemsstaterne, selv om de på det fiskale område stadig har vidtgående beføjelser, som tillader dem at vedtage en bred vifte af foranstaltninger, alligevel skal overholde forbuddet i artikel 110 TEUF.
60 Endvidere må det bemærkes, som I. Tatu med rette har anført, at det af den rumænske regering anførte formål om beskyttelse af miljøet, der finder udtryk i den omstændighed, for det første, at anvendelsen af særligt forurenende køretøjer, såsom de under Euro 1 og Euro 2 hørende køretøjer med stort cylindervolumen, via en afskrækkende afgift hindres i Rumænien, og, for det andet, at det ved afgiften opnåede provenu bruges til at finansiere miljøprojekter, kan gennemføres på en mere fuldstændig og sammenhængende måde ved at opkræve forureningsafgift for alle køretøjer af denne type, som tages i brug i Rumænien. En sådan beskatning, som udmærket vil kunne gennemføres ved en årlig vejafgift, ville ikke favorisere det indenlandske marked for brugte køretøjer til skade for ibrugtagning af indførte brugte køretøjer, ligesom den ville være i overensstemmelse med princippet om, at forureneren skal betale, ifølge hvilket forureningsafgifter pålægges alle forureningskilder.
61 Henset til det ovenstående, skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den afskærer en medlemsstat fra at indføre en forureningsafgift for motorkøretøjer ved deres første indregistrering i medlemsstaten, hvis denne afgiftsforanstaltning indføres på en sådan måde, at den afskrækker fra ibrugtagning i nævnte medlemsstat af brugte køretøjer købt i andre medlemsstater uden dog at afskrække fra køb af brugte køretøjer af samme alder og med samme slitage på det indenlandske marked.
Sagens omkostninger
62 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:
Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den afskærer en medlemsstat fra at indføre en forureningsafgift for motorkøretøjer ved deres første indregistrering i medlemsstaten, hvis denne afgiftsforanstaltning indføres på en sådan måde, at den afskrækker fra ibrugtagning i nævnte medlemsstat af brugte køretøjer købt i andre medlemsstater uden dog at afskrække fra køb af brugte køretøjer af samme alder og med samme slitage på det indenlandske marked.
Underskrifter