Language of document :

Appel iværksat den 26. august 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-210/08, Verhuizingen Coppens NV mod Europa-Kommissionen

(Sag C-441/11 P)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet, S. Noë og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Verhuizingen Coppens NV

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16. juni 2011, sag T-210/08, Verhuizingen Coppens mod Kommissionen, ophæves.

Annullationssøgsmålet tages ikke til følge eller artikel 1, litra i), i beslutning K(2008) 926 endelig om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/38.543) annulleres for så vidt som Verhuizingen Coppens NV gøres ansvarlig for indgåelse af en aftale om provision.

Bødens størrelse fastsættes til det beløb, som Domstolen anser for passende.

Verhuizingen Coppens NV tilpligtes at betale omkostningerne ved appelsagen og den del af omkostningerne ved sagen for Retten, som Domstolen anser for passende.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ifølge Kommissionens opfattelse har Retten navnlig tilsidesat artikel 263 og 264 TEUF og proportionalitetsprincippet, idet den har fastslået, at Kommissionens beslutning, hvori Coppens bliver holdt ansvarlig for en fortsat overtrædelse, der bestod i det relevante tidsrum på grundlag af en aftale om provisioner og en aftale om proformatilbud, var ugyldig i det hele, med den begrundelse, at det ikke var bevist, at Coppens havde været eller burde have været vidende om provisionsaftalen. Med henblik på en ordentlig retspleje og en effektiv gennemførelse af Unionens konkurrenceregler burde Retten også kun have annulleret den anfægtede beslutning i det omfang, den holder Coppens ansvarlig for aftalen om provisioner. En fuldstændig annullation betyder, at Coppens deltagelse i aftalen om proformatilbud forbliver uden sanktion, hvis Kommissionen ikke vedtager en ny beslutning om denne del af den oprindelige overtrædelse. Dette kan imidlertid lede til en uønskelig fordobling af administrative og retslige procedurer og muligvis endog stride mod principperne bis in idem.

____________