Language of document :

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. juli 2012 - Compass-Datenbank GmbH mod Republikken Østrig (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof - Østrig)

(Sag C-138/11) 

(Konkurrence - artikel 102 TEUF - begrebet "virksomhed" - oplysninger fra handels- og selskabsregistret, som lagres i en database - aktivitet med indsamling og tilrådighedsstillelse af disse oplysninger mod vederlag - betydning af de offentlige myndigheders nægtelse af at give tilladelse til videreanvendelse af disse oplysninger - den i artikel 7 i direktiv 96/9/EF foreskrevne "sui generis"-ret)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Compass-Datenbank GmbH

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Oberster Gerichtshof - fortolkning af artikel 102 TEUF - national bestemmelse, hvorefter der skal betales et vederlag for konsultation af et selskabsregister (Firmenbuch), og hvorefter enhver anden kommerciel anvendelse af dette register er forbudt - begrebet erhvervsmæssig virksomhed - misbrug af dominerende stilling - rækkevidde af doktrinen om nødvendige faciliteter (essential facilities-doktrinen)

Konklusion

En offentlig myndigheds aktivitet, som består i at lagre oplysninger, som virksomhederne er tvunget til at meddele på grundlag af retlige forpligtelser, i en database og i at give interesserede personer adgang til at foretage søgninger i disse oplysninger og/eller levere genparter i papirform deraf, udgør ikke en økonomisk aktivitet, og denne myndighed kan derfor ikke anses for en virksomhed som omhandlet i artikel 102 TEUF. Den omstændighed, at disse søgninger eller leveringer af genparter foregår mod vederlag foreskrevet ved lovgivning og ikke direkte eller indirekte fastsat af den omhandlede enhed, kan ikke ændre den retlige kvalifikation af aktiviteten. Derudover udøver en sådan offentlig myndighed heller ikke en økonomisk aktivitet, hvis den forbyder enhver anden anvendelse af oplysningerne, idet den påberåber sig den sui generis-beskyttelse, som den er tildelt i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser som fremstiller af den omhandlede database eller enhver anden intellektuel ejendomsret, og den kan således ikke anses for en virksomhed som omhandlet i artikel 102 TEUF i forbindelse med denne aktivitet.

____________

1 - EUT C 186 af 25.6.2011.