Appel iværksat den 6. juni 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. marts 2011 i sag T-385/06, Aalberts Industries NV, Comap SA, tidligere Aquatis France SAS, Simplex Armaturen + Fittings GmbH & Co. KG mod Europa-Kommissionen
(Sag C-287/11 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, V. Bottkao og R. Sauer, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Aalberts Industries NV, Comap SA, tidligere Aquatis France SAS, Simplex Armaturen + Fittings GmbH & Co. KG
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Frifindelse i det hele.
De tre sagsøgere ved Retten tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger og samtlige omkostninger i første instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
Kommissionen har fremsat følgende tre anbringender til støtte for sin appel:
Med det første appelanbringende gør Kommissionen gældende, at Retten har tilsidesat forskellige bestemmelser vedrørende bevisbyrden og processuelle regler om bevisførelse samt har fordrejet visse beviselementer og ikke har begrundet sine betragtninger vedrørende de faktiske omstændigheder. Selv om Retten henviser til retspraksis vedrørende nødvendigheden af at vurdere den samlede bevisrække, vidner den efterfølgende vurdering heraf om en meget fragmentarisk tilgang, hvorved beviser anskues isoleret set og afvises et for et. Dette har konsekvenser for gennemgangen af de individuelle kontakter, som beslutningen betragter som tegn på Aalberts-virksomhedernes deltagelse i den vedvarende overtrædelse. Beviserne for datterselskaberne Simplex' og Aquatis' deltagelse i den vedvarende overtrædelse blev af Retten vurderet isoleret set, selv om de tilhørte én og samme virksomhed (Aalberts). Med hensyn til disse kontakter fordrejer Retten ydermere visse hovedbeviselementer eller tilvejebringer i det mindste ikke tilstrækkelige begrundelser for dets konklusioner vedrørende bevisværdien af visse beviselementer.
Det andet appelanbringende, der er fremsat subsidiært, drejer sig om, at Retten, selv om dens konstatering af de faktiske omstændigheder skulle lægges til grund, med urette annullerede beslutningen i sin helhed, da den kun konstaterede en delvis fejl i beslutningen. Den appellerede dom er behæftet med mindst to retlige fejl:
- For det første har Retten annulleret Kommissionens beslutning med den begrundelse, at Aquatis havde en anden grad af bevidsthed om kartellet i sammenligning med de andre deltagere i FNAS-møderne i Frankrig. Ifølge en fast retspraksis burde et kartelmedlems varierende grad af bevidsthed imidlertid ikke føre til en fuldstændig annullation af en enkelt, vedvarende overtrædelse, men det kunne højst føre til en delvis annullation ved konstateringen af en overtrædelse, og muligvis en bødenedsættelse.
- For det andet har Retten overskredet sine beføjelser ved at annullere beslutningen i sin helhed for så vidt angår Aalberts og dets to datterselskaber i en sag, hvor en delvis annullation ville have været den mest hensigtsmæssige løsning i overensstemmelse med retspraksis.
Det tredje appelanbringende er ligeledes fremsat subsidiært, hvis Domstolen måtte afvise det første og andet appelanbringende, eftersom det vedrører beregningen af bøden for Simplex og Aquatis i den første periode, såfremt konstateringen af en overtrædelse i den anden periode måtte blive annulleret i sin helhed. Kommissionen har gjort gældende, at annullationen af beslutningens artikel 2, litra b), nr. 2, savner begrundelse, samt, hvis Retten lagde det såkaldte 10%-loft i henhold til artikel 23, stk. 2 i forordning nr. 1/2003
1 til grund, traf den afgørelse ultra petita og tilsidesatte princippet om den kontradiktoriske procedure og dermed retten til en retfærdig rettergang, eftersom dette ikke blev drøftet under proceduren i første instans.