Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 29. juni 2009 - Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier mod Conseil des ministres

(Sag C-236/09)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier

Sagsøgt: Conseil des ministres

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 1 forenelig med artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og mere specifikt med det princip om ligestilling og forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat i denne bestemmelse?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er direktivets artikel 5, stk. 2, også uforenelig med artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, hvis bestemmelsens anvendelsesområde begrænses til livsforsikringsaftaler?

____________

1 - EUT L 373, s. 37.