Sag T-210/08

Verhuizingen Coppens NV

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – markedet for internationale flyttetjenesteydelser i Belgien – beslutning, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF – prisfastsættelse – opdeling af markedet – manipulation med udbud – samlet og vedvarende overtrædelse – bevisbyrde«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, hvorved der fastslås en samlet overtrædelse

(Art. 81, stk. 1, EF)

2.      Annullationssøgsmål – genstand – en beslutnings begrundelse – udelukket med visse undtagelser

(Art. 230 EF)

1.      Den blotte omstændighed, at der i henseende til formålet er identitet mellem en aftale, som en virksomhed har deltaget i, og et mere omfattende kartel, er ikke tilstrækkeligt til at anse virksomheden for at have deltaget i det større kartel. Det er således kun, såfremt virksomheden i forbindelse med sin deltagelse i denne aftale vidste eller burde have vidst, at den dermed indgik i det mere omfattende kartel, at dens deltagelse i den pågældende aftale kan betragtes som udtryk for dens deltagelse i det mere omfattende kartel. En virksomhed er i denne forbindelse på ingen måde forpligtet til af sig selv at angive, i hvilket omfang selskabet var informeret om de andre deltagere i overtrædelsens adfærd, idet bevisbyrden påhviler Kommissionen. Denne skal først bevise en omstændighed, før den pågældende virksomhed kan anfægte denne.

(jf. præmis 30 og 31)

2.      Man kan ikke kan udskille en retsakts konklusion fra dens begrundelse, hvorfor den om nødvendigt må fortolkes under hensyntagen til de betragtninger, som har ført til dens vedtagelse. Selv om det er korrekt, at kun en beslutnings konklusion kan have retsvirkninger, gælder det ikke desto mindre, at de opfattelser, der fremføres i en beslutnings begrundelse, kun kan undergives Unionens retsinstansers prøvelse, for så vidt som de som begrundelse for en bebyrdende retsakt er nødvendige til støtte for retsaktens konklusion, eller hvis denne begrundelse kan ændre væsensindholdet af det, der er bestemt i den pågældende retsakts dispositive del.

(jf. præmis 34)