Appel iværksat den 4. januar 2017 af Den Tjekkiske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 20. oktober 2016 i sag T-141/15, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
(Sag C-4/17 P)
Processprog: tjekkisk
Parter
Appellant: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Vláčil og J. Pavliš, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Sagens genstand/Angående
Appel til prøvelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 20. oktober 2016 i sag T-141/15, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen (den appellerede dom), hvor Den Tjekkiske Republik havde nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/103 1 af 16. januar 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under dokument C(2015) 53) (den omtvistede afgørelse), for så vidt som udgifter, som Den Tjekkiske Republik har afholdt i perioden 2010-2012, og som beløber sig til i alt 2 123 199,04 EUR herved udelukkes.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves.
Den omtvistede afgørelse annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter på i alt 2 123 199,04 EUR, som Den Tjekkiske Republik har afholdt.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for sin kassationsanke fremsat tre anbringender.
Det første appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 2 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin (herefter forordning nr. 479/2008), for så vidt som Retten påstås at have begået en retlig fejl, idet den fastslog, at forordningens artikel 11 ikke omfattede foranstaltninger til beskyttelse af vinstokke mod skader forårsaget af dyr.
Det andet appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 479/2008 og af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Retten begik i den appellerede dom angiveligt en retlig fejl, idet den fastslog, at Europa-Kommissionen kan fastslå, at visse foranstaltninger i deres helhed ikke var berettigede til finansiering fra Den Europæiske Union, og med denne begrundelse udelukke alle udgifter afholdt i forbindelse med disse foranstaltninger fra finansiering, på trods af den omstændighed, at Europa-Kommissionen selv undersøgte spørgsmålet om disse foranstaltningers berettelse til støtte ved vurderingen af udkastet til støtteprogrammet, og ikke fremsatte nogen indvendinger.
Det tredje appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 3 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, og efter omstændighederne med artikel 52 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 4 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og med artikel 11 og 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 5 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL. Retten begik angiveligt en retlig fejl i den appellerede dom, idet den fastslog, at Europa-Kommissionen kunne udelukke udgifter vedrørende en periode, hvor Den Tjekkiske Republik var forhindret i at give udtryk for sine synspunkter, fra EU-finansiering, under den procedure, der er foreskrevet for finansielle korrektioner vedrørende landbrug.
____________1 EUT 2015, L 16, s. 33.
2 EUT 2008, L 148, s. 1.
3 EUT 2013, L 209, s. 1.
4 EUT 2013, L 347, s. 549.
5 EUT 2006, L 171, s. 90.