DOMSTOLENS KENDELSE

23. oktober 2002 (1)

»Udtagelse af et dokument«

I sag C-445/00,

Republikken Østrig ved H. Dossi, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Rådet for Den Europæiske Union ved A. Lopes Sabino og G. Houttuin, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

støttet af

Forbundsrepublikken Tyskland ved W.-D. Plessing, som befuldmægtiget, bistået af Rechtsanwalt J. Sedemund,

af

Den Italienske Republik ved U. Leanza, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato M. Fiorilli, og med valgt adresse i Luxembourg,

og af

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, først ved M. Wolfcarius og C. Schmidt, derefter ved C. Schmidt og W. Wils, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

intervenienter,

angående en påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2000 af 21. september 2000 om ændring af bilag 4 til protokol nr. 9 til tiltrædelsesakten af 1994 og forordning (EF) nr. 3298/94 for så vidt angår økopointsystemet angående transitkørsel gennem østrigsk territorium (EFT L 241, s. 18),

har

DOMSTOLEN

sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.-P. Puissochet, M. Wathelet og R. Schintgen samt dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, A. La Pergola, P. Jann, V. Skouris, F. Macken, N. Colneric, S. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer),

generaladvokat: J. Mischo

justitssekretær: R. Grass,

efter at have hørt generaladvokaten,

afsagt følgende

Kendelse

1.

    Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 4. december 2000 har Republikken Østrig i medfør af artikel 230 EF anlagt sag med påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2000 af 21. september 2000 om ændring af bilag 4 til protokol nr. 9 til tiltrædelsesakten af 1994 og forordning (EF) nr. 3298/94 for så vidt angår økopointsystemet angående transitkørsel gennem østrigsk territorium (EFT L 241, s. 18, herefter »den anfægtede forordning«).

2.

    Som bilag 3 til stævningen har Republikken Østrig fremlagt en udtalelse vedrørende den anfægtede forordning, som Kommissionens Juridiske Tjeneste havde tilstillet generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Energi og Transport den 11. april 2000 (herefter »den juridiske udtalelse af 11.4.2000«).

3.

    Ved særskilt dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 4. december 2000 har Republikken Østrig i medfør af artikel 242 EF og 243 EF nedlagt påstand om, at anvendelsen af den anfægtede forordning udsættes, og at der træffes foreløbige forholdsregler.

4.

    Ved kendelse af 23. februar 2001 (Sml. I, s. 1461) har Domstolens præsident udsat gennemførelsen af artikel 2, nr. 1, i den anfægtede forordning, indtil der er afsagt dom i hovedsagen, men i øvrigt ikke taget begæringen om foreløbige forholdsregler til følge, samt udsat afgørelsen om sagens omkostninger.

5.

    Den 8. marts 2001 har Rådet fremsendt svarskrift i hovedsagen til Domstolens Justitskontor.

6.

    Ved kendelse af 26. januar 2001 har Domstolens præsident tilladt Kommissionen at intervenere til støtte for Rådets påstande. Den 10. maj 2001 har Kommissionen indgivet interventionsindlæg til Domstolens Justitskontor.

7.

    Ved dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 26. juni 2002 har Kommissionen i medfør af procesreglementets artikel 91, stk. 1, rejst formalitetsindsigelse om, at den juridiske udtalelse af 11. april 2000 ikke anvendes i den verserende sag. Til støtte for indsigelsen har Kommissionen gjort gældende, at udtalelser afgivet af dens juridiske tjeneste udelukkende er beregnet til internt brug, og at sådanne udtalelsers udbredelse til offentligheden kan risikere at få skadelige følger for fællesskabsinstitutionernes udøvelse af deres funktioner. Udvekslingen af synspunkter internt i Kommissionen kunne nemlig lide skade, idet Kommissionens tjenestegrene ville tøve med at anmode den juridiske tjeneste om skriftlige udtalelser.

8.

    I sine bemærkninger fremsendt til Domstolens Justitskontor den 26. juli 2002 har Rådet tilsluttet sig Kommissionens opfattelse.

9.

    Republikken Østrig har i sine bemærkninger, indleveret til Domstolens Justitskontor den 1. august 2002, gjort gældende, at den har fremlagt den juridiske udtalelse af 11. april 2000 som bilag til stævningen, fordi den opfattelse, som Kommissionens Juridiske Tjeneste havde givet udtryk for på det omhandlede område, ikke alene var kendt i Økopointudvalget, men endog havde været genstand for drøftelse i udvalget. På dette grundlag kunne Republikken Østrig umuligt tillægge dokumentet en fortrolig karakter.

10.

    Endvidere har Republikken Østrig gjort gældende, at Kommissionens formalitetsindsigelse ikke tjener noget formål, eftersom Domstolens præsident under den mundtlige forhandling den 5. februar 2001 vedrørende begæringen om foreløbige forholdsregler fastslog, at den juridiske udtalelse af 11. april 2000 ikke kunne tages i betragtning i den pågældende sag.

11.

    Det skal præciseres, at den mundtlige instruks om ikke at henholde sig til den juridiske udtalelse af 11. april 2000, som Domstolen gav parterne under den mundtlige forhandling vedrørende begæringen om foreløbige forholdsregler den 5. februar 2001, alene vedrørte sagen om foreløbige forholdsregler. Inden for rammerne af hovedsagen er det fortsat nødvendigt formelt at tage stilling til den formalitetsindsigelse, som Kommissionen har rejst.

12.

    Det ville være til skade for den almene interesse i, at institutionerne kan indhente uafhængige juridiske udtalelser fra deres juridiske tjeneste, såfremt sådanne dokumenter kunne fremlægges under en sag for Domstolen, uden at en sådan fremlæggelse var blevet tilladt af den pågældende institution eller anordnet af denne retsinstans.

13.

    Det bemærkes i den forbindelse, at de østrigske myndigheder alene har hævdet, at de i Økopointudvalget fik kendskab til den opfattelse, som Kommissionens Juridiske Tjeneste havde givet udtryk for. Derimod har de ikke påberåbt sig, at Kommissionen i dette udvalg havde tilstillet dem den juridiske udtalelse af 11. april 2001. Kommissionen har fastholdt, at de østrigske myndigheder ulovligt råder over denne udtalelse. Herved kan det konkluderes, at Kommissionen hverken har videregivet nævnte udtalelse til de østrigske myndigheder eller tilladt, at den blev videregivet til dem.

14.

    Under disse omstændigheder tages Kommissionens indsigelse til følge, og den juridiske udtalelse af 11. april 2000 udtages af sagens akter.

På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN

for ret:

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers Juridiske Tjenestes udtalelse af 11. april 2000, som Republikken Østrig har fremlagt som bilag 3 til stævningen, udtages af sagens akter.

2)    Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg den 23. oktober 2002.

R. Grass

G.C. Rodríguez Iglesias

Justitssekretær

Præsident

1: Processprog: tysk.