Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Ungarn) den 10. december 2013 – Delphi Hungary Autóalkatrész Gyártó Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Nyugat-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)
(Sag C-654/13)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Szombathelyi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Delphi Hungary Autóalkatrész Gyártó Kft.
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Nyugat-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV)
Præjudicielle spørgsmål
Skal Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 , herunder især dets artikel 183, og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt principperne om ækvivalens og effektivitet fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning og en praksis i en medlemsstat, hvorefter der fritages for betaling af morarenter af den merværdiafgift, hvis tilbagebetaling det ikke har været muligt at anmode om på grund af anvendelsen af et lovmæssigt krav, som Domstolen i en dom har erklæret uforeneligt med fællesskabsretten, også selv om der i øvrigt i henhold til den nationale bestemmelse skal betales morarenter i de tilfælde, hvor der foretages en ubetimelig tilbagebetaling af den overskydende merværdiafgift?
Er det i strid med principperne om ækvivalens og effektivitet, når det i en medlemsstat er retlig sædvane at give afslag på krav, der fremsættes administrativt – hvorved mulighederne for et retssubjekt, som har lidt skade, begrænses til anlæggelsen af en erstatningssag, til trods for at den nationale retsorden i praksis udelukker muligheden for at anlægge denne type søgsmål – alene af den grund, at der ikke findes en konkret lovbestemmelse, hvis udløsende omstændighed er relevant for sagen, selv om [behandlingen] og betalingen af andre tilsvarende krav om renter henhører under afgiftsmyndighedens kompetence?
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, har medlemsstatens domstole da pligt til at foretage en fortolkning og en anvendelse, som er i overensstemmelse med fællesskabsretten, af de i medlemsstaten gældende retsregler, hvis udløsende omstændighed ikke er relevant for sagen, således at det er muligt at sikre en ækvivalent og effektiv retlig beskyttelse?
Skal de i det første spørgsmål nævnte fællesskabsretlige regler fortolkes således, at [kravet om] renter af afgifter, som i strid med fællesskabsretten er blevet opkrævet, tilbageholdt eller ikke-tilbagebetalt, udgør en subjektiv rettighed, som er direkte udledt af fællesskabsretten, og som kan gøres gældende direkte over for domstole og myndigheder i medlemsstaten under påberåbelse af fællesskabsretten, selv når der i medlemsstatens nationale lovgivning ikke foreskrives betaling af renter i den konkrete sag, idet en påvisning af, at fællesskabsretten er blevet tilsidesat, og at opkrævningen, tilbageholdelsen eller den manglende tilbagebetaling af afgiften har fundet sted, er tilstrækkelig til at begrunde kravet om renter?
____________1 EUT L 347, s. 1.