Language of document : ECLI:EU:C:2014:2311

Forenede sager C‑344/13 og C‑367/13

Cristiano Blanco

og

Pier Paolo Fabretti

mod

Agenzia delle Entrate – Direzione Provinciale I di Roma – Ufficio Controlli

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Roma)

»Præjudiciel forelæggelse – fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – skattelovgivning – indtægter hidrørende fra gevinster ved hasardspil – beskatningsforskel mellem de gevinster, der er opnået i udlandet, og de gevinster, som hidrører fra nationale spillesteder«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. oktober 2014

Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, der indfører en beskatningsforskel mellem de indtægter fra disse spil, der er opnået i udlandet, og de indtægter fra disse spil, som hidrører fra nationale spillesteder – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke

(Art. 52 TEUF og 56 TEUF)

Artikel 52 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger gevinster ved hasardspil opnået ved spillesteder beliggende i andre medlemsstater indkomstskat, og som fritager tilsvarende indtægter for denne skat, når de hidrører fra spillesteder beliggende på dens eget område.

En sådan lovgivning, der er åbenbart diskriminerende, kan kun begrundes, hvis der herved forfølges mål svarende til hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed som omhandlet i artikel 52 TEUF, og hvis de restriktioner, som lovgivningen indeholder, opfylder betingelserne om forholdsmæssighed. Dette er imidlertid ikke tilfældet for denne lovgivning, idet det forholder sig således, at hvad for det første angår målene vedrørende forebyggelsen af hvidvaskning af penge og nødvendigheden af at begrænse strømmen til udlandet eller indførslen i den pågældende medlemsstat af penge med en usikker oprindelse kan myndighederne i denne medlemsstat ikke gyldigt antage, generelt og uden skelnen, at organer og enheder, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, er engageret i kriminelle aktiviteter. Hvad for det andet angår bekæmpelsen af ludomani, som henhører under beskyttelsen af den offentlige sundhed, er den omhandlede lovgivning ikke egnet til på sammenhængende vis at sikre virkeliggørelsen af målet om bekæmpelse af ludomani, idet fritagelsen for gevinster hidrørende fra spillesteder beliggende på den pågældende medlemsstats område kan tilskynde forbrugerne til at deltage i hasardspil, der gør det muligt for dem at være omfattet af en sådan fritagelse.

(jf. præmis 32, 33, 39, 41, 44 og 46-48 samt domskonkl.)